Tønder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler byen Tønder. Opslagsordet har også en anden betydning, se Tønder (slægt).
Denne artikel handler om selve byen Tønder. Ordet Tønder bruges ofte også som en kort betegnelse for Tønder Kommune.
Tønder
Byvåben

Gadeparti fra Tønder
Overblik
Land Danmark Danmark
Borgmester Jørgen Popp Petersen
Region Region Syddanmark
Kommune Tønder Kommune
Sogn Tønder Sogn
Postnr. 6270 Tønder
Demografi
Tønder by 7.574[1] (2023)
Kommunen 36.878[1] (2023)
 - Areal 1278,00 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.toender.dk
Oversigtskort

Tønder (sønderjysk: Tynne, frisisk: Tuner, tysk: Tondern) er en by i det sydvestlige Sønderjylland, ca. 5 km fra den dansk-tyske grænse og har 7.574 indbyggere (2023)[1]. Byen ligger lavt på overgangen mellem hedesletten og marsken og afgrænses af Vidå mod syd. Landevejene rute 8, 11 og 25 mødes i Tønder.

Tønder er en moderne skole- og erhvervsby med bl.a. aluminiumsbearbejdning, fotolaboratorium, støbefabrikker og et aktivt handelsliv kombineret med smuk, gammel arkitektur. Erhvervslivet domineres i dag af enkelte store virksomheder som Norsk Hydro Aluminium, Pro Rengøring og Brdr. Hartmann A/S. Desuden har skokoncernen ECCO et kursus- og konferencecenter ved byen.

Nærmeste naboby er Møgeltønder, som ligger 4 kilometer vest for byen. Tønder har et daghospital. Tønder Station har flere daglige afgange til Esbjerg og der går også daglige afgange til Niebüll/Tyskland med Arriva. Hvert år i august finder den traditionsrige Tønder Festival sted, som især byder på folke- og jazzmusik. I julemåneden er Tønder især kendt for sit julemarked og Det Gamle Apotek, som rummer Skandinaviens største juleudstilling.

Foruden Tønder Museum (nu Kulturhistorie Tønder) med bl.a. udstilling af arkitekt Hans J. Wegners møbler i det tidligere vandtårn og Kunstmuseet i Tønder (tidligere Sønderjyllands Kunstmuseum) findes nord for byen et zeppeliner- og garnisonsmuseum. Kulturlivet er mangfoldigt med over 200 foreninger, hvoraf også det tyske mindretal har en del.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Tønder Kristkirke

Byen nævnes allerede i 1100-tallet af en arabisk korttegner Al-Idrisi, men der er usikkerhed om navnet Tundira henviser til Tønder eller Møgeltønder. Byen fik i 1243 Lybsk stadsret, og er dermed landets ældste købstad. Byen var oprindelig en havneby, hvilket også ses på nutidige gadenavne som Skibbroen og Skibbrogade, men byen mistede allerede i 1550'erne adgang til havet og dermed sin havn på grund af Hans den Ældres digebyggerier. Disse byggerier blev sat i gang efter en alvorlig stormflod i 1532, hvor vandet stod 1,8 meter højt i Tønder kirke, svarende til en højde på 5,3 meter over dagligt vande. Voldsomme stormfloder i 1615 og 1825, og i sidste århundrede i 1923 og 1976 var et vilkår som byen i hele sin historie har forsøgt at beskytte sig imod. Helt frem til midten af 1900-tallet var Tønder om vinteren omgivet af vand på alle sider, men i dag er Tøndermarsken sikret af Det fremskudte Dige, som strækker sig fra Emmerlev Klev og ned til Hindenburgdæmningen.

Frem til 1600-tallet havde byen en betydelig skibsfart og handel især Nordtyskland og Nederlandene og deraf følgende indvandring. De anlagte diger sikrede byen mod oversvømmelser, men afskar den direkte sejlads, så Rudbøl og senere Højer måtte benyttes som udskibningshavne. Herefter udviklede Tønder sig til et centrum for produktion og salg af kniplinger. Byen fik i 1788 et lærerseminarium, som i 1989 blev sammenlagt med Haderslev Statsseminarium.

Efter krigen i 1864, hvor Tønder blev tysk, oplevede byen øget vækst, og der opstod industri. Byen fik adgang til et større opland mod syd, og handelsmæssigt konkurrerede Tønder med især Husum. Der etableredes jernbaneforbindelse til Tinglev på den jyske længdebane i 1867 og til Højer i 1892.

Ved begyndelsen af 1900-tallet nød byen godt af turismen på øen Sild, idet turisterne rejste via Tønder og Højer. Med Genforeningen i 1920 blev Tønder imidlertid dansk, og turisttrafikken til Sild ophørte. Desuden mistede byen efter den nye grænsedragning størstedelen af sit sydlige opland. I 1900-tallet lykkedes det at afvande hele Tøndermarsken, og Tønder blev trafikknudepunkt og dermed handelsby for et ret stort område. Selvom den industrielle udvikling længe var begrænset i byen, næsten fordobledes indbyggertallet i det 20. århundredes første halvdel, og i 1950 rundede Tønder 7.000 indbyggere. I disse år kom en del nye virksomheder til byen, mens allerede eksisterende virksomheder ekspanderede. Alligevel var kun 28 procent af de erhvervsaktive i byen i 1960 beskæftiget indenfor industri- og håndværksfagene.[2]

Ved kommunalreformen i 2007 blev Tønder sammenlagt med 6 andre kommuner, inklusiv Skærbæk og Rømø. Dermed er Tønder arealmæssigt Danmarks femtestørste kommune.

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Erhverv[redigér | rediger kildetekst]

  • Norsk Hydro Aluminium (i dag omdøbt til Sapa Extrusion Denmark) ekstruderer og sælger aluminiumprofiler til det danske marked og Tyskland. Aluminiumprofilerne leveres enten i rå tilstand eller med overfladebehandling og eventuelt mekanisk bearbejdning. Virksomheden har 260 medarbejdere som er fordelt på produktion i Tønder og salgskontorer i Tønder og Risskov.

Tidligere arbejdspladser i Tønder[redigér | rediger kildetekst]

Kultur[redigér | rediger kildetekst]

Tønder Museum og Tønder Vandtårn.

Byen rummer Kulturhistorie Tønder, der tidligere hed Tønder Museum, men som nu er en del af Museum Sønderjylland.

Kunstmuseet i Tønder blev grundlagt i 1972 og rummer en fast samling af værker af fortrinsvis nyere danske kunstnere.

Tønder Vandtårn blev tidligere brugt som vandtårn, men er i dag om dannet til et museum for Hans J. Wegner.

Tønder er kendt for en særlig form for kniplinger kaldet tønderkniplinger, og der afholdes også en festival for knipling i byen. Den tiltrækker mange besøgende fra hele verden.

Tønderfestivalen[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Tønder Festival

Byen er hvert år samlingssted for mange musikentusiaster under Tønder Festival, en af de vigtigste europæiske festivaler indenfor traditionel og moderne folkemusik, roots og blues. Festivalen finder sted hvert år i den sidste hele weekend i august. Den begyndte i 1974. Der er i 2006 ca. 1.900 frivillige medarbejdere tilknyttet festivalen.

Kendte fra Tønder[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Danmarks købstæder: Tønder, 8. oktober 2014
  3. ^ Historisk Atlas skriver om Tønder Statsseminarium: https://historiskatlas.dk/@54.9376840,8.8744420,16z
  4. ^ Historisk Atlas skriver om Tønder Kaserne: https://historiskatlas.dk/Tønder_Kaserne_(4051)

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Ludwig Andresen: Geschichte der Stadt Tondern bis zum dreißigjährigen Krieg. Verlag Heimat und Erbe, Flensburg 1939
  • Ludwig Andresen: Beiträge zur neuen Geschichte der Stadt Tondern. Verlag Heimat und Erbe, Flensburg 1943
  • Britta Bargfeldt: Die deutsche Volksgruppe und der Nationalsozialismus – am Beispiel der Stadt Tondern in den dreißiger Jahren, in: Heimatkundliche Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig. Heft 78,S. 9-109. Verlag der HAG, Aabenraa 2003, ISBN 87-87301-03-2
  • Henrik Becker-Christensen: Byen ved grænsen. Tønder 1920-1970. Institut for Grænseregionsforskning, Aabenraa 1993, ISBN 87-87637-85-5
  • Carsten Erich Carstens: Die Stadt Tondern. Eine historisch-statistische Monographie. Verlag von F. Dröhse, Tondern 1861
  • Hans Christian Christensen / Magnus Lorentzen: Dengang i Tønder. Sorgenfri Tryk, Tønder 1997, ISBN 87-90476-03-4
  • W.Christiansen / Ingolf Haase: Nystaden. Billeder fra det gamle Tønder. Forlaget Neffen, Tønder 1986, ISBN 87-88995-04-6
  • Claus Eskildsen: Tønder 1243-1943. Guldhorn, Tønder 1943
  • Ingolf Haase / Tønder Menighedsråd: Kristkirken 1592-1992. Christo Salvatori Sacrum. Tønder 1992, ISBN 87-981088-8-3
  • Heimatkundliche Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig: 750 Jahre Stadt Tondern 1243-1993. Verlag der HAG, Aabenraa 1993, ISBN 87-87301-00-8
  • Günter Weitling: Deutsches Kirchenleben in Nordschleswig seit der Volksabstimmung 1920. Bund Deutscher Nordschleswiger & Archiv/Historische Forschungsstelle der deutschen Volksgruppe, Aabenraa 2007, ISBN 978-87-991948-0-3

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]