Uganda

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Republic of Uganda
Ugandas flag Ugandas nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: For Gud og Mit Land
(Engelsk: For God and My Country)
Nationalmelodi: Oh Uganda, Land of Beauty
Ugandas placering
Hovedstad Kampala
00°19′N, 32°35′E
Største by Kampala
Officielle sprog Engelsk
Regeringsform Republik
Yoweri Museveni
Apolo Nsibambi
Uafhængighed
 • Anerkendt
Fra Storbritannien
9. oktober 1962
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
236.040 km² (nr. 81)
15,4
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
27.269.482 (nr. 41)


115,5/km² (nr. 65)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
8,26 mia. USD (nr. 109)
1.500 USD (nr. 156)
Valuta Ugandisk shilling (UGX)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC+3)
(UTC+3)
Nationalt topdomæne .ug
Telefonkode +256
Kendingsbogstaver (bil) EAU (East Africa Uganda)
Luftfartøjsregistreringskode 5X
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Republikken Uganda er en indlandsstat i det østlige Centralafrika. Landet støder mod sydøst op til Victoriasøen, mod øst til Kenya, mod nord til Sydsudan. Mod vest er der grænse til Den Demokratiske Republik Congo samt Rwanda og endelig ligger Tanzania mod sydvest.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Prækolonial historie[redigér | redigér wikikode]

På grund af talrige fossile fund drager mange antropologer den nærliggende slutning, at menneskets vugge befandt sig i det østafrikanske område, dvs. det område som nu dækkes af Uganda og dens nabostater. Det må antages, at Uganda tidligere var dækket af ubrudt tropisk regnskov, som var beboet af jagende pygmæstammer. For omtrent 2000 år siden blev disse stammer trængt tilbage af landbrugsdyrkende bantufolk. Omkring det 18. århundrede dominerede to etniske grupper det nuværende Uganda: i syd levede bantustammer, som overvejende var bønder, og hertil kom de nomadiske stammer, niloternene. Fra det 15. århundrede opstod i det nutidige sydlige Uganda aristokratier, som stadig er delvis eksisterende. Her havde kongeriget Buganda en førende rolle.

Kolonisering[redigér | redigér wikikode]

Allerede før europæernes indtog i det 19. århundrede var der arabiske købmænd i området nord for Victoriasøen. Der eksisterede dengang tre kongeriger: Bugunda, Kitara samt Karagwe. Arabernes motiv var elfenben og slavehandel. I nogle områder etablerede den islamske tro sig. I mange andre regioner forblev naturreligionerne at være førende.

Omkring 1860 genopdagede de britiske forskere Grant og Speke Nilens kilder. Først omkring denne tid begyndte den europæiske kolonisering af Østafrika. Samuel Baker afviste de tidligere legender om, at det indre af Afrika skulle være arnestedet for kannibalisme. De første europæere, der slog sig ned i området, var katolske og protestantiske missionærer. De formåede på forholdsvis kort tid at omvende mange befolkningsgrupper til kristendommen, mens islam ikke kunne få ståsted.

1884/1885 enedes de to kolonimagter Tyskland og StorbritannienBerlinkonferencen om opdelingen af Østafrika. Briterne fik overhøjhed over det østafrikanske højlands- og søområde, og ligeledes dannedes det såkaldte Tysk Østafrika i det område, hvor de nuværende lande Tanzania, Rwanda og Burundi ligger, mens de nuværende stater Uganda og Kenya var sammenlagt som Britisk Østafrika.

I 1888 blev området underlagt det britiske Ostindiske Kompagni. Dette dækkede den britiske krones økonomiske og politiske interesser i Britisk Østafrika. Den indgik flere beskyttelseskontrakter med Bantu-kongeriget.

I året 1893 krævede Sir Gerald Portal i Entebbe, hvor landets nuværende, internationale lufthavn ligger, Uganda inddraget under den britiske krone. 1894 blev Uganda en del af et britisk protektorat. Dog måtte man føre flere krige for at bryde modstanden blandt den oprindelige befolkning mod oprettelsen af et kolonialt statssystem.

1902 blev området Britisk Østafrika opdelt i to forvaltningsenheder, som svarede til de nuværende stater Uganda og Kenya.

Den koloniale økonomi begrænsede sig i begyndelsen til opdyrkningen af eksportafgrøderne bomuld og kaffe. I modsætning til Kenya forblev antallet af europæiske tilflyttere ringe, så at landbrugsjorden for en stor del forblev i hænderne på den lokale befolkning eller aristokratiet. Efter at den britiske kolonialforvaltning havde bygget jernbanen, flyttede adskillige asiater til Uganda. De har efterfølgende sat sig på en stor del af handelen og industrien.

Kort over Uganda

Uafhængighed[redigér | redigér wikikode]

I 1950'erne indledtes en vis demokratiseringsproces. Der opstod partier og en såkaldt kongres. 1962 blev Apollo Milton Obote den første premierminister i landet, der på dette tidspunkt var blevet delvist uafhængigt. Idet Obote forsøgte at opløse de gamle kongeriger, hvilket medførte massakrer, fjernede han sig fra befolkningen. Dette blev udnyttet af Idi Amin. Mens Obote var ude af landet, overtog Amin kontrollen. Dette blev i vide kredse i ind- og udlandet hilst velkommen, men Amins omdømme ændrede sig efterfølgende, da han viste sig som en blodig tyran.

I april 1979 blev byen Kampala befriet under anførsel af Yoweri Museveni. Men ved de efterfølgende valg blev Obote og ikke Museveni valgt. Derefter gik Museveni, som anklagede Obote for valgsvindel, in the bush. Dette betyder i Afrika guerillakrig.

Museveni har været ved magten siden 1986. I midten til slutningen af 1990'erne, blev han rost af Vesten som en del af en ny generation af afrikanske ledere. Hans formandskab har medtaget engagement i borgerkrigen i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) og andre konflikter i det indre Afrika, såsom borgerkrigen mod Lord's Resistance Army.

I krig med nabostater[redigér | redigér wikikode]

I august 1998 gennemførte Rwanda og Uganda en invasion i Congo for at vælte Museveni´s tidligere allierede, Congos præsident, Laurent Kabila. Museveni traf sammen med et par nære militære rådgivere beslutningen om at sende de UPDF i Congo. Tilsyneladende er det ugandiske parlament og civile rådgivere ikke blevet hørt, som 1995-forfatningen kræver.[1] Den officielle begrundelse, Uganda gav for interventionen, var at stoppe et folkedrab mod Banyamulenge i Congo i forening med rwandiske styrker[2], og at Kabila havde undladt at stille sikkerhed langs grænsen, hvilket gjorde det muligt for The Allied Democratic Forces (ADF) at gå til angreb ind i Uganda fra Congo. I virkeligheden var Ugandas tropper ikke indsat i grænseområdet, men drog mere end 1.000 kilometer vestover fra Ugandas grænse til Congo [3] for at støtte oprørerne i Mouvement de Libération du Congo (MLC), som søgte at vælte Kabila. Derfor var de ikke i stand til at forhindre ADF i at invadere den store by Fort Portal og overtage et fængsel i det vestlige Uganda.

Tropper fra Rwanda og Uganda plyndrede Congos rige mineralforekomster og tømmer. USA reagerede på invasionen ved at suspendere al militær bistand til Uganda, en skuffelse for Clinton-administrationen, som havde håbet at gøre Uganda til kernen i det afrikanske Crisis Response Initiative.

I 2000 udvekslede rwandiske og ugandiske tropper ild ved tre lejligheder i den congolesiske by i Kisangani, hvilket har ført til spændinger og en forværring i forholdet mellem Kagame og Museveni.

Den ugandiske regering har også været kritiseret for skærpende Ituri-konflikten, en episode i Den Afrikanske Verdenskrig. Den Internationale Domstol fastslog i december 2005, at Uganda skulle betale erstatning til Den Demokratiske Republik Congo for krænkelser af menneskerettighederne.

I 2007 indsatte Uganda soldater til Den Afrikanske Unions fredsbevarende mission i Somalia.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Landets nuværende præsident, Yoweri Museveni, har været ved magten siden 1986.

Landets præsident er såvel landets overhoved som regeringsleder. Præsidenten udnævner en premierminister, der skal hjælpe ham i hans arbejde. Parlamentet kaldes National Assembly og har 300 medlemmer. 81 af dem kommer fra forskellige interessegrupper, f.eks. kvinderne og de fattige. De øvrige medlemmer vælges for en femårs periode.

Menneskerettigheder[redigér | redigér wikikode]

Den mangeårige konflikt i den nordlige del af landet medfører fortsat krænkelser af menneskerettighederne begået af både oprørsbevægelsen Lord's Resistance Army og af Ugandas militær. 1.4 millioner mennesker anslåes som værende internt fordrevne. Tortur er fortsat udbredt i sikkerhedsstyrkerne. Angreb på politisk frihed i landet, inklusive anholdelse og mishandling af medlemmer af oppositionen, har medført international kritik. Dette kulminerede, da Storbritannien i maj 2005 besluttede at tilbageholde en del af sin ulandsbistand til Uganda.[4]

Fornylig har græsrodsorganisationer forsøgt at skabe opmærksomhed omkring de børn, der bliver kidnappet af Lord's Resistance Army og herefter tvangshveret som soldater. Tusinder af børn ned til otteårsalderen er blevet fanget. Drengene bliver som børnesoldater tvunget til at dræbe, mens pigerne bliver tvangsgift med oprørhærens officerer. Dokumentarfilmen Invisible Children viste det forfærdelige forhold for disse børn, kendt som nattependlerere, som forlod deres landsbyer og vandrede manger kilometer hver nat for at undgå kidnapning.[5]

Homoseksuelles rettigheder er fortsat et stridspunkt. Homoseksuelle forhold er ulovlige og fordømmes som opstået ved udenlandsk påvirkning. Dette til trods for de velkendte stammetraditioner som gik langt forud for den europæiske kolonisering fx som de forhold, der åbent fandt sted blandt Buganda kongelige.

Den 8. juli og 27. september 2005 udstedte Den Internationale Straffedomstol arrestordrer på oprørsbevægelsen Lord's Resistance Armys leder Joseph Kony, hans stedfortræder Vincent Otti, og oprørslederne Raska Lukwiya, Okot Odiambo og Dominic Ongwen. Disse ønskedes arresteret på anklager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, herunder mord, voldtægt, seksuelt misbrug, sexslaveri og rekruttering af børnesoldater.

Uddannelsesvæsen[redigér | redigér wikikode]

Universiteter[redigér | redigér wikikode]

  • Makerere-Universitet
  • Mbarara University of Science and Technology
  • Ndejje Christian University
  • Bishop Tucker Theological University
  • Nkozi University
  • Bugema Seventh Day Adventist University
  • Mbale Islamic University
  • Nkumba University
  • Kampala University
  • Namasagali University

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder og referencer[redigér | redigér wikikode]

Afrikansk geografi Stub
Denne artikel om afrikansk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi