Ukraine
|
|||||
| Nationalt motto: Воля, Злагода, Добро (Volia, Zlahoda, Dobro) (Ukrainsk: Frihed, enighed, godhed) |
|||||
| Nationalmelodi: Ще не вмерла України і слава, і воля (Sjtje ne vmerla Ukrainy i slava, i volia) (Ukr.: Ukraines ære er ej tabt, ej heller dets frihed) |
|||||
 |
|||||
| Hovedstad | Kiev (Kyiv, Київ) |
||||
| Største by | Kiev | ||||
| Officielle sprog | Ukrainsk | ||||
| Regeringsform | Republik Viktor Janukovitj Mykola Azarov |
||||
| Uafhængighed • Erklæret • Anerkendt |
Fra Sovjetunionen 24. august 1991 1. december 1991 |
||||
| Areal • Total • Vand (%) |
603.700 km² (nr. 43) 7% |
||||
| Indbyggertal • 2007 anslået • [[]] folketælling • Tæthed |
46.490.400 (nr. 27) 77/km² (nr. 121) |
||||
| BNP • Total • Pr. indbygger |
2007 anslået 106,11 mia. USD (nr. 51) 2.830 USD (nr. 100) |
||||
| Valuta | Hryvnia (грн.) (UAH) |
||||
| Tidszone • Sommer (DST) |
(UTC{{{utc_forskel}}}) (UTC+3) |
||||
| Nationalt topdomæne | .ua | ||||
| Telefonkode | +380 |
||||
| Kendingsbogstaver (bil) | UA | ||||
| Luftfartøjsregistreringskode | UR | ||||
Ukraine (ukrainsk: Україна russisk:Украина) er et land i Østeuropa med 46,5 mio. indbyggere. Grænselandene er Rusland, Polen, Hviderusland, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Moldova. I syd støder det op til Sortehavet, hvor halvøen Krim ligger. Ukraine er arealmæssigt næst efter Rusland det største land i Europa. Hovedstaden er Kiev med 2,6 mio. indbyggere[1]. Indtil 1991 var Ukraine en delstat i Sovjetunionen.
Indholdsfortegnelse |
Politik [redigér]
Uddybende artikel: Ukraines politik.
Ukraine er en demokratisk republik, hvor den lovgivende, udøvende og dømmende magt er adskilt. Præsidenten vælges i flertalsvalg for femårsperioder og nominerer premierministeren. Nationalforsamlingen, Verkhovna Rada, må så bekræfte dette valg.
Krim har en speciel politisk status med eget parlament. Vedtagelser af dette parlament kan alligevel forkastes af den ukrainske forfatningsdomstol, hvis de skulle stride mod den ukrainske grundlov.
Landet har udstrakt lokalt selvstyre. Kommunale styrelser og borgmestre i byerne bliver valgt ved direkte valg og har kontrol over egne budgetter.
Efter løsrivelsen fra Sovjetunionen i 1991 domineres politikken i Ukraine fortsat af en omfattende statslig og bureaukratisk kontrol. Landet er præget af omfattende korruption, noget som staten indtil nu ikke har kunnet styre.
Den nuværende præsident Viktor Janukovitj er prorussisk. Han er modstander af medlemskab i NATO, men for medlemskab i EU, så længe det ikke ødelægger forholdet til Rusland.
Tidligere premierminister Julia Timosjenko er provestlig. Hun var tilhænger af medlemskab såvel af NATO som EU, men har vendt i spørgsmålet om NATO.
Den tidligere præsident Viktor Jusjtjenko er provestlig og er tilhænger af medlemskab i NATO og EU.
Geografi [redigér]
Uddybende artikel: Ukraines geografi.
Ukraine er Europas næststørste land efter den europæiske del af Rusland. Landet har et areal på 603.700 km² og en kystlinje på 2.782 km.
Landskabet i Ukraine består hovedsageligt af frugtbare sletter eller stepper, hvoraf den største er den Pontisk-Kaspiske slette, samt højsletter. Gennem disse løber floder som bl.a. Dnepr, Dnestr og sydlige Bug. Alle disse løber ud i Sortehavet eller det mindre Azovske Hav. I sydvest danner Donau-deltaet grænsen mod Rumænien. Landets eneste bjergområde er Karpaterne i vest, hvor man finder Ukraines højeste bjerg Hoverla (2061 moh.), og Krimbjergene på Krim-halvøen i den sydlige del af landet.
Ukraine har hovedsageligt et tempereret klima. På Krim er klimaet mere lig det, man finder i kystområderne i Middelhavet. Der kommer mest nedbør i vest og nord og mindre i øst og sydøst. Vinterklimaet varierer fra forholdsvis køligt langs kysten af Sortehavet til koldere i indlandet. Generelt er der høje sommertemperaturer i landet.
De fem største ukrainske byer er hhv. Kyiv (hovedstad), Kharkiv, Donetsk, Dnipropetrovsk og Odessa, hver med mere end 1.000.000 indbyggere.
Økonomi [redigér]
Uddybende artikel: Ukraines økonomi.Ukraines bruttonationalprodukt per indbygger er ca. en femtedel af gennemsnittet for EU[2], men siden år 2000 har landet vist store vækstrater på op til 12.1% i 2004. Ukraines vigtigste eksportartikler er militærudstyr, metaller, rør, maskiner, benzinprodukter, tekstiler og landbrugsvarer.[3] Energiforsyningen er afhængig af olie og gas fra Rusland, hvilket gentagne gange har skabt uoverensstemmelser med nabolandet.
Kilder [redigér]
- ↑ Baseret på en opgørelse fra 2001 (Ukrcensus.gov.ua – Kyiv city).
- ↑ Baseret på tal fra CIA World Factbook 2007: EU 32900$, Ukraine 6900$
- ↑ Udenrigsministeriet – Landefakta Ukraine
Litteratur [redigér]
- M. Ehrenpreis och A. Jensen (red.): Nationernas Bibliotek: Ukrainarna; Stockholm 1921
Eksterne henvisninger [redigér]
- anonym: "De främmande nationaliteterna i Ryssland och kriget" (Svensk Tidskrift 1914, s. 553-562) (svensk)
- anonym: "Ukrainafrågan" (Svensk Tidskrift 1915, s. 155-158) (svensk)
- Gustaf Bolinder: "Karpatorutenien och dess bergsstammar" (Nordisk familjeboks månadskrönika 1939, s. 18-24) (svensk)
- Cecilia Bååth-Holmberg: "Ett förgätet folks återuppvaknande" (Läsning för svenska folket 1915, s. 1-22) (svensk)
- Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 16 (1892), sp. 1280-1281; opslag: Ukraina (svensk)
- Nordisk Familjebok, Uggleupplagan, bind 30 (1920), sp. 874-885); opslag: Ukraina (svensk)
- Nordisk Familjebok, Uggleupplagan, bind 38 (1926), sp. 1066-1073); opslag: Ukraina (svensk)
Se også [redigér]
|
||||||||||||||
|
|||||||||||||
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Ukraine
 |
Stub Denne artikel om Ukraines geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
 |
