Ulrich Ferdinandt Beenfeldt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ulrich Ferdinandt Beenfeldt
Født 25. november 1714 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 20. oktober 1782 (67 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Nikolaj Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Arbejdssted København Rediger på Wikidata
Genre Portræt Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ulrich Ferdinandt Beenfeldt (25. november 1714 i København – natten mellem 19. og 20. oktober 1782 sammesteds) var en dansk portrætmaler i rokokotiden.

Beenfeldts forældre var skrædder Hans Jacobsen Beenfeldt og Birgithe Malene Jensdatter Engelmann. Om hans lærlingeforhold vides intet, men hans billeder viser stærk påvirkning fra Johann Salomon Wahl og Andreas Møller og delvis af Marcus Tuscher, mindre af Carl Gustaf Pilo.

Beenfeldt synes at have haft greverne Holstein-Ledreborg og Reventlow, Danneskiold-Laurvigen og Frijs som faste kunder, men var også beskæftiget både for borgerskabet og embedsmænd. Han var kun sjældent i tjeneste for kongehuset, men han nævnes i hofregnskaberne 1749 da han fik betaling for et portræt af prinsesse Louise og nævnes desuden for et prinsebillede, antagelig Christian VII, og for et af den afrikanske prins Mongo. I 1762 fik han ifølge prinsesserne Carolines og Louise kasseregnskaber betaling for et portræt af sidstnævnte.

Som portrætmaler var Beenfeldt en meget omhyggelig og samvittighedsfuld skildrer, der har gengivet alle småting og detaljer, og også ligheden synes nøje gengivet. Men lige så lidt som han formåede at frigøre sine figurer for en træmandsagtig stivhed, evnede han at give personerne en dybere karakteristik eller blot et genskin af liv. Hans klienter er gengivet med værdighed og alvor, byrdebesværede og ofte ret charmeforladte. Hans farver er mørke, brune og uklare, kun i sit sidste tiår skiftede han i den nyklassicistiske periode til en lettere, lysere og mere tonende farveholdning og behandling (fx fru Schiønnings portræt). Beenfeldts produktion har primært kultur- og personalhistorisk interesse.

Han blev gift 1. gang ca. november 1744 i København med Anna Catharina Elisabeth Göbel (døbt 7. februar 1714 smst. – 1. december 1761 smst.), datter af farver Johan Georg Göbel og Cathrine Maria Schulz. 2. gang ægtede han 6. november 1762 i København Lovise Sophie Jantzen (28. juli 1738 i Nyborg – 1. oktober 1811 i København), datter af rådmand og postmester i Nyborg Abraham Jantzen og Anna Suzanne Rosbeck.

Han blev begravet på Nikolai Kirkegård i København (nedlagt).

Værker[redigér | rediger kildetekst]

Det Fengerske Familiebillede (1769)

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • F.J. Meier, Fredensborg, 1880.
  • Th. Oppermann, Kunsten i Danmark, 1906, s. 14.
  • Frederiksborg Erhvervelser, 1925, s. 81, s. 106 (gengivelse af signatur).
  • Christian Elling, Rokokoens Portrætkunst i Danmark, København 1935, s. 18-20.
  • Jørgen Paulsen i Kunstmuseets Aarsskrift 1941, s. 34-36.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Antique Helper". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 29. november 2010.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]