Ulrik Frederik Gyldenløve

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ulrik Frederik Gyldenløve malet af Wolfgang Heimbach.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1663

Ulrik Frederik Gyldenløve (20. juli (eller 4. juni) 1638 i Bremen- 17. april 1704 i Hamburg) var statholder i Norge fra 1664 til 1699. Han var søn af Frederik 3. og Margrethe Pape. Gift tre gange bl.a. med Antonia Augusta, grevinde af Altenburg.

Gyldenløve deltog i Svenskekrigene, hvor han blandt andet udmærkede sig i Slaget ved Nyborg 14. november 1659.

Han blev 1666 øverstkommanderende for den norske hær, der vandt sejre i den Skånske Krig 1675-79, som nordmændene kaldte Gyldenløvefejden for at hædre ham.

Gyldenløve videreførte Hannibal Sehesteds reformer inden for skattevæsen, forsvar og retspleje og beskyttede fæstebønderne. Han var også virksom i dansk politik, fra 1670 i venskabeligt samarbejde med Griffenfeld. 1671 oprettede han Grevskabet Laurvig (Larvik) i Norge. Gyldenløve stod også for opførelsen af Charlottenborg.

Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj er opkaldt efter ham, fordi han ejede herregården Skjoldenæsholm få kilometer fra højen.

Ægteskaber[redigér | redigér wikikode]

Ulrik Frederik var gift tre gange

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Efterfulgte:
Iver Krabbe
Dansk statholder i Norge
1664 - 1699
Efterfulgtes af:
Frederik Gabel
Efterfulgte:
Claus Ahlefeldt
Kommanderende general i Norge
1666 - 1699
Efterfulgtes af:
Gustav Wilhelm Wedel Jarlsberg
Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi