Ulrik Frederik Gyldenløve

Ulrik Frederik Gyldenløve malet af Wolfgang Heimbach.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.

Ridder af Elefantordenen 1663

Ulrik Frederik Gyldenløve (20. juli (eller 4. juni) 1638 i Bremen- 17. april 1704 i Hamburg) var statholder i Norge fra 1664 til 1699. Han var søn af Frederik 3. og Margrethe Pape. Gift tre gange bl.a. med Antonia Augusta, grevinde af Altenburg.

Gyldenløve deltog i Svenskekrigene, hvor han blandt andet udmærkede sig i Slaget ved Nyborg 14. november 1659.

Han blev 1666 øverstkommanderende for den norske hær, der vandt sejre i den Skånske Krig 1675-79, som nordmændene kaldte Gyldenløvefejden for at hædre ham.

Gyldenløve videreførte Hannibal Sehesteds reformer inden for skattevæsen, forsvar og retspleje og beskyttede fæstebønderne. Han var også virksom i dansk politik, fra 1670 i venskabeligt samarbejde med Griffenfeld. 1671 oprettede han Grevskabet Laurvig (Larvik) i Norge. Gyldenløve stod også for opførelsen af Charlottenborg.

Sjællands højeste punkt, Gyldenløves Høj er opkaldt efter ham, fordi han ejede herregården Skjoldenæsholm få kilometer fra højen.

Ægteskaber

Ulrik Frederik var gift tre gange

• 1. I 1659 hemmeligt gift med Sofie Urne (ca. 1629-1714), ægteskabet opløst i 1660
• 2. Den 16.december 1660 med Marie Grubbe (1643-1718), parret skilt i 1670
• 3. I 1677 gift med Antoinette Augusta af Aldenburg (1660-1701) med hvem han fik 10 børn.

Kilder

• Otto von Munthe af Morgenstierne, Ulrik Frederik Gyldenløve, Munksgaard 1944.

Stub Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.