Ultimatumspillet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Ultimatumspillet er et spil med to deltagere. Den første spiller vælger hvordan en sum penge skal fordeles mellem sig selv og en anden spiller, og den anden spiller kan så vælge om han vil acceptere denne fordeling eller om han vil afvise tilbuddet, så ingen af dem tjener noget.

Hvis spiller to er rationel, vil han acceptere at blive tilbudt en mindre sum. Hvis spiller et er rationel, og ved at spiller to også er det, vil han derfor tilbyde spiller 2 så lidt som muligt, så han selv får så meget som muligt. Forsøg viser dog at man i mange kulturer vælger at dele lige over, og at tilbud på under 20% ofte bliver afvist. Forsøg med diktatorspillet har givet lignende resultater. Dette bliver brugt som argument mod forestillingen om Homo economicus, altså ideen om at mennesket skulle været rationelt og selvisk.


Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Henrich, Joseph, Robert Boyd, Samuel Bowles, Colin Camerer, Ernst Fehr og Herbert Gintis (2004). Foundations of Human Sociality: Economic Experiments and Ethnographic Evidence from Fifteen Small-Scale Societies. Oxford University Press. 
  • Oosterbeek, Hessel, Randolph Sloof og Gijs van de Kuilen (2004). "Differences in Ultimatum Game Experiments: Evidence from a Meta-Analysis". Experimental Economics 7: 171–188.