Umma

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. dec. 2014, 22:04 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Note: Umma kan også henvise til en oldtidsby i det sydlige Irak

Umma(أمة) er en betegnelse for den muslimske menighed, som blev grundlagt af Muhammed under hans ophold i Medina i 622. Med dannelsen af umma blev det foregående stamme- og slægtsprincip brudt og afløstes i stedet af et fællesskab omkring islam. Umma er således betegnelse for et samfund. Det bruges i dag som betegnelse for de rettroendes samfund, som enhver muslim er medlem af uanset hvor i verden vedkommende er bosat.

Det benævnes i en hadith af Muslim hvordan alle medlemmer af umma skal opfatte sig selv som en del at ét legeme og på den måde vise omsorg og delagtiggøre sig i andres sorger og problemer, som var de ens egne. Er man troende muslim, er man altså automatisk "medlem" af umma, det verdensomspændende samfund af rettroende muslimer.

IslamSpire
Denne islamartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.