Undtagelsestilstand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 20. aug. 2013, 01:22 af Necessary Evil (diskussion | bidrag) Necessary Evil (diskussion | bidrag) (Fjerner version 7257361 af 87.60.152.78 Den lovgivende magt tager for lang tid.)

Undtagelsestilstand er en retslig tilstand hvor normale love og rettigheder er sat ud af kraft på grund af omstændigheder der truer samfundets struktur eller eksistens. En undtagelsestilstand erklæres af den udøvende magt, dvs. regeringen eller af den militære øverstkommanderende. En undtagelsestilstand erklæres oftest som følge af naturkatastrofer, civile uroligheder, krig eller lignende.

Man kan skelne mellem civil og militær undtagelsestilstand. Under en civil undtagelsestilstand ligger magten hos regeringen, mens den under en militær undtagelsestilstand vil være varetaget af den militære øverstkommanderende.

Nogle lande har lovgivning om, hvornår en undtagelsestilstand kan erklæres, og om hvilke rettigheder tilstanden kan have indflydelse på. Det er ikke tilfældet i Danmark.

Inden for Folkeretten findes reglerne om militærets overtagelse af den udøvende og lovgivende magt i en militært besat stat eller et besat område i Haager Landkrigsreglementets §§ 42 - 56. Et eksempel på benyttelse af disse regler var den af tyskerne indførte undtagelsestilstand i Danmark i august 1943. Da Danmark og Tyskland formelt ikke var i krig måtte den tyske øverstkommanderende, general Hermann von Hanneken, nøjes med at erklære, at undtagelsestilstanden var indført i Haager Landkrigsreglementets ånd, hvilket i den danske udgave af hans proklamation fejlagtigt blev oversat til, at undtagelsestilstanden var indført i henhold til landkrigsreglementet.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Danmark har tiltrådt, udpeger nogle regler omkring undtagelsestilstand. Artikel 15 siger kort at en nation kan træffe forholdsregler der fraviger de normale menneskerettigheder, hvis dens eksistens er truet. Det kræves at Europarådet holdes underrettet, og visse menneskerettigheder kan aldrig fraviges (f.eks. beskyttelse mod vilkårlig drab, beskyttelse mod tortur, mm.). [1]

En undtagelsestilstand kan omfatte et varierende antal forholdsregler, som indskrænker borgernes bevægelsesfrihed, forsamlingsfrihed, benyttelse af transport- og kommunikationsmidler, strejkeret m.v. Desuden er censur af medier samt evt. af privat post ofte en del af en undtagelsestilstand.

Danske forhold

I Danmark er der ingen egentlig lovgivning om undtagelsestilstand. Der findes dog i lovgivningen enkelte paragraffer, som tager sigte på en undtagelsessituation, herunder Forsvarslovens § 17 stk 1, hvorefter forsvarsministeren 'under krig eller andre ekstraordinære forhold' bl.a. "uden retskendelse (kan) træffe foranstaltninger som omhandles i grundlovens § 72 overfor telefonsamtaler, postforsendelser og anden kommunikation".[2]

Det er blandt jurister en almindelig antagelse, at regeringen i situationer, som truer statens eksistens, har ret til at erklære undtagelsestilstand uden Folketingets medvirken. Man taler om statens nødret, i parallel til den nødret som straffelovens §14giver almindelige borgere.

Danmark var under besættelsen 1940-1945 i undtagelsestilstand i flere omgange.

  • Den 29. august 1943 erklærede den tyske øverstkommanderende Danmark i militær undtagelsestilstand som følge af de udbredte strejker og civile uroligheder, som blev kaldt Augustoprøret. Undtagelsestilstanden varede indtil den 5. oktober.
  • Den 26. juni 1944 blev der som følge af Folkestrejken erklæret civil undtagelsestilstand i København, med spærretid og mere. Det førte til yderligere uroligheder, og en militær undtagelsestilstand blev erklæret den 1. juli. Undtagelsestilstanden varede nogle dage.
  • Den 19. september 1944 blev der erklæret politimæssig undtagelsestilstand, mens det danske politi blev opløst og frataget sin myndighed.

Der har ikke efter besættelsen været erklæret undtagelsestilstand i Danmark. I de tilfælde, hvor begrebet er blevet brugt i medierne, f.eks. i forbindelse med "slaget om Byggeren" i 1980 og 18. maj-urolighederne i 1993 har politiets forholdsregler holdt sig inden for de beføjelser, som politiet har i forbindelse med opretholdelsen af orden og sikkerhed, herunder ret til at forbyde eller opløse forsamlinger under åben himmel, ret til at sprede opløb og ret til at forbyde adgang til bestemte områder og til at fjerne personer, som ikke overholder et sådant forbud. Politiet må desuden anvende magt, herunder bruge skydevåben, stave, tåregas, peberspray samt hunde hvis det er nødvendigt for at gennemtvinge overholdelsen af diverse påbud og forbud. De nærmere bestemmelser er nu samlet i Lov om politiets virksomhed[3]

Referencer

  1. ^ Artikel 15 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention om Fravigelse af forpligtelser under offentlige faretilstande.
    • Stk. 1. Under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens eksistens, kan en høj kontraherende part træffe forholdsregler, der fraviger dens forpligtelser ifølge denne konvention, i det omfang det er strengt påkrævet af situationen, og forudsat at sådanne forholdsregler ikke er uforenelige med dens andre forpligtelser ifølge folkeretten.
    • Stk. 2. Der kan ikke med hjemmel i denne bestemmelse gøres afvigelse fra artikel 2, undtagen ved død som følge af lovlige krigshandlinger, eller fra artiklerne 3, 4, stk 1, og 7.
    • Stk. 3. Enhver stat, som benytter sig af denne ret til fravigelse, skal holde Europarådets generalsekretær fuldt underrettet om de forholdsregler, som den har taget, og om grundene dertil. Den skal også underrette Europarådets generalsekretær, når sådanne forholdsregler er ophørt at virke, og konventionens bestemmelser igen er fuldt ud i kraft.
  2. ^ Lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver, organisation m.v. (Forsvarsloven).
  3. ^ Lov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhed med senere ændringer og tilføjelser.