Ungarn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Magyarország
Ungarns flag Ungarns nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Himnusz(Isten áldd meg a magyart)
Ungarns placering
Hovedstad Budapest
47°30′N, 19°03′E
Største by Budapest
Officielle sprog Ungarsk
Regeringsform Republik
János Áder
Viktor Orbán
Statsdannelse
Ved opdelingen af Østrig-Ungarn
31. oktober 1918
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
93.036 km² (nr. 109)
0,74
Indbyggertal
 • 2013 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
9.908.798 (nr. 82)


108,4/km² (nr. 69)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
107,14 mia. USD (nr. 44)
14.900 USD (nr. 43)
Valuta Forint (HUF)
Tidszone
 • Sommer (DST)
CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)
Nationalt topdomæne .hu
Telefonkode +36
Kendingsbogstaver (bil) H
Luftfartøjsregistreringskode HA

Ungarn [ˈåŋˌgα'n](ungarsk: Magyarország, [ˈmɒɟɒrorsaːɡ] (Speaker Icon.svg hør)) er en centraleuropæisk indlandsstat.[1] Den er beliggende på den Pannoniske Slette og grænser til Slovakiet mod nord, Ukraine og Rumænien mod øst, Serbien og Kroatien mod syd, Slovenien mod sydvest og Østrig mod vest. Landets hovedstad og største by er Budapest. Ungarn er medlem den Europæiske Union (EU), NATO, OECD, Visegrád-gruppen og Schengen-samarbejdet. Det officielle sprog er ungarsk, der er det mest udbredte ikke-indoeuropæiske sprog i Europa.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kongeriget Ungarn, 1867-1920


I 800-tallet indvandrede magyarske stammer til vest fra det nuværende Rusland. Nogle af disse slog sig ned mellem Donau og Tisza. Stammerne blev forenet i et rige af Stefan I, år 1001. Rigets storhedstid var i 1300- og 1400-tallet, og mange tyskere slog sig også ned her. I 1500-tallet blev størstedelen af Ungarn efter slaget ved Mohács erobret af det Osmanniske Rige. Samtidig arvede huset Habsburg den ungarske kongekrone, og Ungarn kom derfor i union med Østrig. I 1600-tallet blev tyrkerne drevet tilbage, og landet blev generobret. I 1867 blev fællesskabet mellem kejserriget Østrig og kongedømmet Ungarn formaliseret, og det såkaldte kejserlige og kongelige monarki, eller dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn opstod.

1. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Drabet på den østrigsk-ungarske tronfølger Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914 førte til udbruddet på første verdenskrig, som landet tabte, hvilket førte til, at det gik i opløsning, og Ungarn blev adskilt fra Østrig. Efter krigen forsøgte kommunisten Béla Kun at gribe magten, men blev styrtet af kontrarevolutionære styrker ledet af Miklós Horthy med hjælp fra rumænske antikommunister. Ungarns parlament proklamerede landet som monarki, men den eksilerede ungarske konge (og østrigske kejser) fik dog aldrig tronen tilbage trods flere forsøg, da sejrherrerne fra første verdenskrig lagde stærkt pres på Ungarn for at forhindre det. I stedet blev Horthy udnævnt til rigsforstander på ubestemt tid. Ungarn mistede to tredjedele af sit territorium efter 1. verdenskrig; noget som fremdeles præger landets politiske liv. Nationalistiske kræfter kræver de tabte territorier tilbage.

Mellemkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Tvangsarbejde blev allerede indført i Ungarn i 1939. Tvangsarbejdet omfattede primært den jødiske befolkning, men mange mennesker, der tilhørte mindretal, venstreorienterede og romaer blev også udskrevet.

2. verdenskrig[redigér | redigér wikikode]

Ungarn deltog i 2. verdenskrigaksemagternes side og erklærede krig mod Sovjetunionen 27. juni 1941. I slutningen af 1941 oplevede de ungarske tropper succes på Østfronten i slaget ved Uman. I 1943 led den ungarske anden armé store tab ved slaget om Stalingrad. 35. til 40.000 tvangsarbejdere, for det meste jøder eller af jødisk oprindelse, gjorde tjeneste i den ungarske anden hær, som kæmpede i USSR. 80 procent af dem – det vil sige fra 28. til 32.000 mennesker kom aldrig tilbage, og de døde enten på slagmarken eller i fangenskab.

Efter nederlaget ved Stalingrad forsøgte den ungarske regering at forhandle våbenhvile med de allierede. I 1944, som følge af dobbeltspillet, besatte tyske tropper Ungarn i, hvad der blev kendt som Operation Margarethe, og en marionetregering under den pro-tyske premierminister Ferenc Szálasi fra Pilekorspartiet blev indsat.

Mellem 15. maj og 9. juli 1944 deporterede medlemmer af Pilekorspartiet og det ungarske politi 437.402 jøder blandt andet til Auschwitz[3]. Den svenske diplomat Raoul Wallenberg lykkedes at redde en lang række af ungarske jøder ved at give dem svensk pas. Han blev senere arresteret af de sovjettiske styrker som spion og forsvandt. [51] Andre diplomater organiserede falske papirer og sikre huse til jøder i Budapest, og hundredvis ungarere blev henrettet af Pilekorspartiet for at huse jøder. Ca. halvdelen af de seks tusind jødiske tvangsarbejdere, der arbejdede i kobberminen i Bor i Serbien, blev henrettet under den tyske tilbagetrækning fra Jugoslavien.

I slutningen af 1944 oplevede de ungarske tropper atter succes på Østfronten i slaget ved Debrecen, men det blev umiddelbart efterfulgt af den sovjetiske invasion af Ungarn og slaget om Budapest (7. november 1944 – 13. februar 1945).

Efter krigen indsatte Sovjet et marionetregime, som styrede landet diktatorisk frem til Sovjetunionens sammenbrud i 1989. Et oprør, som brød ud i 1956, blev slået ned af sovjetiske tropper.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Ungarn - topografisk landkort

Store dele af Ungarn består af slettelandskab, på ungarsk puszta. I forhistorisk tid var det ungarske slettelandskab under vand. Da vandet trak sig tilbage, var der efterladt store aflejringer. Sammen med løssjord, som senere er blæst til, udgør dette et meget frugtbart område for landbrugsproduktion.

To tredjedele af Ungarn er opdyrket mark. Først og fremmest dyrkes hvede og majs, men der findes også stor produktion af frugt, sukkerroer og hamp. Ungarn har også en omfattende vinproduktion, blandt andet i de ungarske vinområder Tokaji og Eger.

Budapest er den største by i landet med over to millioner indbyggere. Den gamle bydel Buda ligger på Donaus vestlige bred og den mere moderne bydel Pest på den østlige bred. Byen var besat af tyrkerne 1541-1686. Byen blev påført store skader under anden verdenskrig og ved oprøret i 1956.

Ungarns største sø er Balatonsøen.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Ungarn har et kontinentalt klima med kolde, fugtige vintre og varme somre. Den gennemsnitlige temperatur på årsbasis er 9.7 °C. Temperaturen svinger mellem ca. 38 °C om sommeren og −29 °C om vinteren. Temperaturen om sommeren er tit mellem 27 og 32 °C og om vinteren 0 til −15 °C. Den gennemsnitlige årsnedbør, som mest falder i sommermånederne, er ca. 600 millimeter.

Den topografiske afgrænsning af det karpatiske område gør, at Ungarn er udsat for tørke, og effekterne fra drivhuseffekten mærkes allerede. Den almene opfattelse, som deles af mange forskere, er, at landet igennem de seneste årtier er blevet stadig tørrere, og tørkeperioder er blevet forholdsvis almindelige, somrene er blevet varmere og vintrene mildere. Af denne grund er snerige vintre blevet mere sjældne end før. Den almene opfattelse er også, at Ungarns vejrmønster er i færd med at gå over fra fire til kun to sæsoner, eftersom forårs- og efterårsperioderne bliver kortere og kortere og er enkelte år helt fraværende. Denne tendens blev uventet reverseret i 2006, da landets to største floder, Donau og Tisza, gik over deres bredder samtidig. Dette førte til, at flere hundrede hjem blev ødelagt til trods for intenst arbejde med at forstærke digerne langs med størsteparten af floderne med sandsække (ved hjælp af universitetsstuderende og det ungarske hjemmeværn ("Honvédség")).

Det meste af Ungarn er dækket af jordbrugsarealer, men der findes stadig nogle rester af dets oprindelige skove, hovedsageligt i fjeldregionerne og i nationalparkerne.

Ungarns regioner[redigér | redigér wikikode]

Kort som viser Ungarns provinser.

Ungarn er delt op i nitten regioner (megyék), Budapest omtales dog som sin egen region (ikke officielt).

Region Hovedstad Areal
(km²)
Indbyggertal Indbyggere
(per km²)
Provinser
Észak-Magyarország Miskolc 13 428 1 289 000 96 Borsod-Abaúj-Zemplén, Heves og Nógrád
Észak-Alföld Debrecen 17 749 1 554 000 88 Hajdú-Bihar, Jász-Nagykun-Szolnok og Szabolcs-Szatmár-Bereg
Dél-Alföld Szeged 18 339 1 367 000 75 Bács-Kiskun, Békés og Csongrád
Közép-Magyarország Budapest 6919 2 825 000 408 Pest
Közép-Dunántúl Székesfehérvár 11 237 1 114 000 99 Komárom-Esztergom, Fejér og Veszprém
Nyugat-Dunántúl Győr 11 209 1 004 000 90 Győr-Moson-Sopron, Vas og Zala
Dél-Dunántúl Pécs 14 169 989 000 70 Baranya, Somogy og Tolna
Oversigt over Ungarns regioner

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Esterháza

Ungarn har siden tidlig middelalder været den vestlige civilisations østlige udpost i Europa. Sammen med stigende autonomi i det østrigske kejserdømme blomstrede en moderne højkultur op, og i dag står Budapests caféer og kulturinstitutioner ikke tilbage for, hvad man kan finde i Wien.

Mellem floderne Donau og Tisza findes en stor rigdom i folkedragter, folkesangere og folkedansere. Sporene af balkanisme kan iagttages i blandingen af serbisk, svabisk, slovakisk, rumænsk og romersk folkekultur i dets møde med den ungarske kultur.

Den ungarske kulturindflydelse er også mærkbart tilstede i nærliggende provinser i nabolandene som Vojvodina, Transsylvanien, sydlige dele af Slovakiet og Østrig, hvor man mange steder også finder store ungarske minoritetsgrupper.

Ungarn dyrker meget paprika, hvilket genspejles i det kulinariske med retter som Gulyás, pörkölt og lecsó samt krydret Pirosarany.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Ungarsk geografi Stub
Denne artikel om ungarsk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi