Ununquadium
| Egenskaber | ||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||
Ununquadium (tidl. også eka-bly) er det midlertidige navn for det 114. grundstof i det periodiske system, med det kemiske symbol Uuq: Dette stof findes ikke i naturen, men kan syntetiseres i uhyre beskedne mængder ad gangen i laboratorier. IUPAC har foreslået navnet flerovium (symbol Fl), for at hædre den russiske fysiker Georgij Flerov (1913-1990). Der skal efterfølgende være en indsigelsesperiode på fem måneder, før navnet kan blive officielt vedtaget[1].
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Egenskaber
Forsøg udført i april-maj 2007 tyder på at ununquadium på grund af relativistiske effekter "opfører" sig som en flygtig ædelgas – til trods for stoffets placering i det periodiske system. Der er planlagt nye forsøg for 2008 som skal studere dette fænomen yderligere.
[redigér] Fremstilling af ununquadium
Som med andre tilsvarende tunge grundstoffer skabes ununquadium i en kollision mellem to grundstoffer; ioner af et relativt let grundstof accelereres mod en "skydeskive" af et tungere grundstof: Herved skabes enten direkte en ununquadium-atomkerne, eller et andet tungt grundstof som siden kan henfalde til ununquadium. En bestemt ununquadium-isotop, 298Uuq, udmærker sig ved at den ikke kan skabes direkte ved en sådan kollision, fordi ingen kombination af isotoper i henholdsvis "projektilet" og "skydeskiven" giver det rette antal neutroner og protoner – i stedet forestiller man sig at denne isotop kan dannes ved spontan fission eller alfa-henfald af en endnu tungere atomkerne.
[redigér] Historie
I december 1998 udførte forskere ved Joint Institute of Nuclear Research i Dubna i Rusland et kollisionsforsøg med 48Ca mod 244Pu; derved skabtes ét enkelt atom, som siden undergik et alfa-henfald med en halveringstid på et halvt minut. Ved offentliggørelsen i januar 1999 tilskrev man denne stråling isotopen 289Uuq, men siden har ingen kunnet gentage eksperimentet, og man gætter på at den stråling russerne målte, stammer fra den nukleare isomer 289mUuq.
I marts 1999 gjorde man et nyt forsøg i Dubna; denne gang med en "skydeskive" af isotopen 242Pu. Ved dette forsøg skabtes to ununquadium-atomer, denne gang isotopen 287Uuq. Men atter engang kunne andre forskere ikke gentage eksperimentet, og igen formodes det at russerne må have "truffet" en isomer; 287mUuq.
I juni gentog man forsøget fra december måned, og fik to ununquadium-atomer ud af det, som med en halveringstid på 2,6 sekunder undergik alfa-henfald. Russerne mente denne gang at der måtte være tale om isotopen 288Uuq, men under nærmere undersøgelser af måleresultaterne i december 2002 blev det endeligt slået fast at det man havde fundet, var isotopen 289Uuq.
[redigér] Isotoper af ununquadium
Man kender fem isotoper af ununquadium, hvoraf 285Uuq synes at have den længste halveringstid med henved 5 sekunder.
[redigér] Kilder
- ↑ News: Start of the Name Approval Process for the Elements of Atomic Number 114 and 116 1. december 2011 (Engelsk)
