Uralbjergene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Uralbjergene

Uralbjergene (Russisk: Ура́льские го́ры, Uralskiye gory) er en 2.500 km lang nord-sydgående bjergkæde i det vestlige Rusland. Kæden anses undertiden som den nordlige del af den naturlige grænse mellem kontinenterne Asien og Europa.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Uralbjergene løber 2.500 km fra de kazakhiske stepper langs Kasakhstans nordlige grænse til kysten af Ishavet. Øen Novaya Zemlya danner en yderligere fortsættelse af bjergkæden. Dens højeste top er Mount Narodnaya (Poznurr, 1895 m). Erosion har blottet betydelige mineralrigdomme i Ural, herunder sten som topas og beryl. Den Jomfruelige Komi Skov mod nord er udnævnt til Verdensarvsområde.

Geografer har delt Ural op i fem regioner: Syd, midt, nord, subantarktisk og arktisk Ural. Trægrænsen falder fra 1400 m.o.h. til 0 m.o.h, efterhånden som man bevæger sig mod nord. Dele af Syd- og Midt-Ural er helt dækket af skov.

Jekaterinburg er den største by og den selvudråbte hovedstad af Ural, selvom Ural er et geografisk udtryk og ikke et administrativt.

Geologi[redigér | redigér wikikode]

Uralbjergene er blandt verdens ældste bjergkæder. For sin alder på 300 til 250 mio. år er den dog usædvanlig høj. Kæden blev dannet i den sene kultid, da et kontinent bestående primært af Sibirien kolliderede med det østlige Baltika (~forbundet med Laurentia (Nordamerika) for at danne det mindre superkontinent Euramerika) og Kasakhstanien for at danne superkontinentet Laurasien. Senere kolliderede Laurasia og Gondwana og dannede superkontinentet Pangæa. Europa og Sibirien har været bundet sammen siden.

Bjergene har store forekomster af guld, platin, malm, kul, jern, nikkel, sølv og andre mineraler.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Bjerg Stub
Denne artikel om et bjerg eller en bjergkæde er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 60°N 60°Ø / 60°N 60°Ø / 60; 60