Uriaspost

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For webloggen af samme navn, se Uriasposten.

En uriaspost er en udsat post eller et vanskeligt, farligt hverv. Begrebet stammer fra Det gamle testamente, Anden Samuelsbog, kapitel 11.

Kong David var faldet for en af sine soldaters koner og havde bedrevet hor med hende, så hun blev gravid. For at gøre sin handling lovlig, befalede kongen at soldaten, Urias, en hittit, skulle sættes på den mest udsatte post i det næste slag, så han ville blive dræbt. Urias omkom i krigen, og Kong David ægtede den smukke enke, der lød navnet Batseba. Som straf for denne synd døde Davids og Batsebas barn. De avlede endnu et barn, Salomo, der blev til Kong Salomon.

Anden Samuelsbog, kap. 11, vers 1-8 [redigér]

Året efter, ved den tid kongerne plejer at indlede felttog, sendte David Joab og sine folk af sted med hele den israelitiske hær. De hærgede blandt ammonitterne og belejrede Rabba. David blev tilbage i Jerusalem. Engang ved aftenstid stod David op af sin seng og gik rundt på taget af sit hus. Deroppefra fik han øje på en kvinde, der var ved at tage bad. Hun var meget smuk. David sendte bud og forhørte sig om kvinden, og han fik det svar, at det var Batseba, Eliams datter, hittitten Urias' kone. David sendte så bud efter hende. Hun kom ind til ham, og han lå med hende; hun havde netop renset sig efter sin menstruation. Bagefter gik hun hjem. Men kvinden var blevet gravid, og hun sendte bud til David og fortalte ham, at hun var blevet gravid. Så sendte David bud til Joab: »Send hittitten Urias til mig!« Det gjorde Joab, og da Urias var kommet, spurgte David ham, hvordan det stod til med Joab og med hæren og med krigen. Derpå sagde David til Urias: »Gå nu ned til dit hus og vask støvet af dine fødder.« Urias forlod da kongens hus, og en gave fra kongen blev sendt efter ham.

Eksterne henvisninger/kilder [redigér]