Uspecifikke effekter af vacciner
Uspecifikke effekter af vacciner er betegnelse for de effekter, som rækker ud over den specifikke beskyttelse mod den eller de sygdomme, som en vaccine er designet til at beskytte imod. Uspecifikke effekter kan være meget positive, og yde beskyttelse mod andre sygdomme, men kan også være negative og medføre større modtagelighed overfor andre sygdomme. Dette afhænger af både vaccinetypen og barnets køn.[2]
Alle de levende vacciner, som er blevet studeret indtil nu (BCG-vaccine, mæslingevaccine, oral poliovaccine og koppevaccine), har positive effekter og reducerer dødeligheden mere end beskyttelsen mod den specifikke sygdom kan forklare.
De inaktive vacciner (DTP-vaccine, hepatitis B-vaccine, inaktiveret poliovaccine) kan derimod have negative effekter og øge den samlede dødelighed, selvom de beskytter mod målsygdommene.[3]
Disse effekter varer mindst frem til en anden vaccine bliver givet. De uspecifikke effekter påvirker den samlede dødelighed og sygelighed signifikant og har vist sig i nogle tilfælde at være større end effekten af de specifikke effekter.[2]
De uspecifikke effekter skal ikke forveksles med bivirkninger af vacciner, som for eksempel feber, hovedpine eller kløe. I stedet giver de uspecifikke effekter sig udtryk i en generel styrkelse eller svækkelse af immunforsvaret.
Det vurderes, at omkring to en halv million børnedødsfald ville kunne undgås i lavtindkomstlande hvert år, hvis de uspecifikke effekter af vacciner blev taget med i overvejelserne, når man planlagde vaccinationsprogrammerne.[1]
Uspecifikke effekter i Danmark[redigér | rediger kildetekst]
Det meste forskning i uspecifikke effekter af vacciner er foregået i lavindkomstlande, men de uspecifikke effekter af vacciner ses også i Danmark. Således er den levende mæslinge-fåresyge-røde hunde-vaccine (MFR) forbundet med lavere risiko for at blive indlagt med infektionssygdomme, særligt lungebetændelser, og den beskytter specifikt mod en vigtig årsag til lungebetændelser hos de mindste børn, nemlig respiratorisk syncytialvirus (RSV).[4][5]
Historiske studier af koppevaccinen og BCG-vaccinen, der nu ikke længere bruges i Danmark, har også vist uspecifikke gavnlige effekter af disse vacciner overfor hospitalsindlæggelser med infektioner, lymfekræft og astma.[6][7][8]
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Shann F (februar 2013). "Nonspecific effects of vaccines and the reduction of mortality in children". Clinical therapeutics. 35 (2): 109-14. PMID 23375475.
{{cite journal}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp) - ^ a b Benn CS, Netea MG, Selin LK, Aaby P (13. maj 2013). "A small jab - a big effect: nonspecific immunomodulation by vaccines". Trends in immunology. 34 (9): 431-9. PMID 23680130.
{{cite journal}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp) - ^ Aaby, P; Benn, C; Nielsen, J; Lisse, IM; Rodrigues, A; Ravn, H (2012). "Testing the hypothesis that diphtheria-tetanus-pertussis vaccine has negative non-specific and sex-differential effects on child survival in high-mortality countries". BMJ Open. 2 (3). PMID 22619263.
- ^ Sorup, S; Benn, CS; Stensballe, LG; Aaby, P; Ravn, H (1. januar 2015). "Measles-mumps-rubella vaccination and respiratory syncytial virus-associated hospital contact". Vaccine. 237-45. PMID 25446818.
{{cite journal}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp) - ^ Sorup, S; Benn, CS; Poulsen, A; Krause, TG; Aaby, P; Ravn, H (26. februar 2014). "Live vaccine against measles, mumps, and rubella and the risk of hospital admissions for nontargeted infections". JAMA. 311 (8): 826-35. PMID 24570246.
- ^ Sorup, S; Villumsen, M; Ravn, H; Benn, CS; Sorensen, TI; Aaby, P (august 2011). "Smallpox vaccination and all-cause infectious disease hospitalization: a Danish register-based cohort study". Int J Epidemiol. 40 (4): 955-63. PMID 21543446.
- ^ Willumsen, M; et al. (2009). "Risk of lymphoma and leukaemia after bacille Calmette-Guérin and smallpox vaccination: A Danish case-cohort study". Vaccine. 27 (49): 6950-6958.
{{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i:|first1=(hjælp) - ^ Bager, P; Westergaard, T; Rostgaard, K; Nielsen, NM; Melbye, M; Aaby, P (juni 2003). "Smallpox vaccination and risk of allergy and asthma". J Allergy Clin Immunol. 111 (6): 1227-31. PMID 12789221.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Bandim Health Project
- Forskningscenter for Vitaminer og Vacciner Arkiveret 21. oktober 2020 hos Wayback Machine
- Calmette-studiet, som undersøger uspecifikke effekter i Danmark.
 | Spire Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |