Utilitarisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Utilitarisme betyder nyttefilosofi. Ud fra denne opfattelse er en handling moralsk god, når den forøger summen af velfærd. Utilitarisme er blevet en paraplybetegnelse for en bred vifte af normative standpunkter, der alle sigter til at maximere den totale sum af velfærd, men som har vidt forskellige syn på hvad velfærd er og hvorledes den opnås. Utilitarismen hører under den vifte af normative principper som kaldes konsekventialisme, idet den kun betragter en given handlings konsekvenser som mål for dens moralske værdi.

Meget groft kan man inddele utilitarismen i tre grene: hedonistisk, præferentialistisk og perfektionistisk utilitarisme. Hertil kommer en mængde andre retninger, som dog siges at adskille sig så afgørende fra den oprindelige idé, at der ikke længere er tale om egentlig utilitarisme, heriblandt regelutilitarisme og prioriteringsutilitarisme.

Hedonistisk utilitarisme[redigér | redigér wikikode]

Hedonistisk utilitarisme er utilitarisme i den mest oprindelige form. Den arbejder med begreberne "smerte og nydelse" som mål for velfærden. Maksimet er således "du skal altid handle således, at du maksimerer summen af velfærd i hele verden". Det er altså pålagt agenten at beregne hvordan denne kan handle mest hensigtsmæssigt ud fra den samlede mængde af velfærd som kan genereres. Utilitarismens skaber Jeremy Bentham havde et sådan synspunkt. Den velfærd Bentham fokuserede på var den oplevede velfærd, og den hedonistiske utilitarisme tager derfor også hensyn til dyrevelfærd, da man kan hævde at dyr også er i stand til at opleve smerte og nydelse.

Den hedonistiske utilitarisme er blevet mødt af megen kritik, blandt andet på grund af dens umådelig høje krav til mennesket, som angiveligt står uden reel mulighed for at overføre den på sin egen tilværelse. Fortalere for den hedonistiske tanke påpeger simpliciteten i teorien som en stor styrke. Meget få er dog hedonistiske utilitarister i strengeste forstand, men de har med visse tilføjelser forsøgt at lempe teorien.

Præferentialistisk utilitarisme[redigér | redigér wikikode]

En anden hovedfigur i utilitarismen er englænderen John Stuart Mill. Mill så visse problemer i et rent hedonistisk syn, da han mente at der måtte være en vis form for graduering i værdien af nydelser. Selvom han på mange punkter var hedonist, lagde han alligevel grunden for en anden retning, nemlig præferentialismen. Præferentialismen mener at målestokken for velfærd må være at mennesket får opfyldt sine personlige mål. I modsætning til hedonismens "rå nydelsesparameter" kigger præferentialismen altså på realiseringen af drømme og mål.

Dette er imidlertid heller ikke uproblematisk, da mål skifter livet igennem og en situation er tænkelig hvor man kan opnå mål man ellers havde opgivet. Dette giver hedonisterne et stærkt kort på hånden, da oplevet velfærd synes at være et mere konkret bud.

Perfektionistisk utilitarisme[redigér | redigér wikikode]

Den perfektionistiske utilitarisme forsøger at sætte et helt tredje parameter for velfærd. Perfektionismen antager som ordet antyder nemlig at nøje fastlagteværdier, såsom kærlighed, materiel velstand, tryghed osv. kan bruges til at måle vores velfærd.

Igen vil kritikere kunne svække dette, ved at påpege at sådanne parametre er afhængige af både kultur og mange andre faktorer, derfor vil det i praksis være ligeså svært at efterleve en perfektionisme som en hedonisme.

En konstruktiv kritik af utilitarismen som samfundsindretning blev givet af John Rawls i hans hovedværk A Theory of Justice (1971). Hovedpointen er, at utilitarismen accepterer størst mulig udnyttelse af de knappe ressourcer. Hvilket bliver betragtet som grov udnyttelse af de svage. Denne betragtning tager dog kun udgangspunkt i den monetære "knappe ressource". Utilitarismen kan kort sammenfattes til 'størst mulig nytte til det størst mulige antal mennesker'. På denne måde vil der være det færrest mulige antal mennesker der er svage, da disse ikke har størst mulig nytte af hverken monetære eller andre resourcer.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]