Utstein kloster

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Utstein kloster. Maleri.
Foto: Frode Inge Helland

Koordinater: 59° 06′ 11″ N, 5° 35′ 26″ Ø

Utstein kloster.
Foto: Frode Inge Helland
Utstein kloster.
Foto: Frode Inge Helland

Utstein kloster er et klosterKlosterøy i Rennesøy kommune nord for Stavanger i Rogaland fylke i Norge. Klosterøy er den vestlige del af Mosterøy. Klosteret var et augustinerkloster viet til Sankt Laurentius og underlagt biskoppen i Stavanger.

Utstein er landets eneste bevarede klosteranlæg fra middelalderen, med både kirken og nedre etage af øst- og sydfløjen stående og i brug. Klosteret ligger dominerende, som et lukket kompleks omkring en kvadratisk klostergård i et åbent landskab, og med vid udsigt.

For det meste boede her ikke mere end 10 – 12 munke, men der ud over folk i tjeneste som stod for landbrug, husbygning og madlavning. Klosteret havde betydelige jordejendomme og kunne brødføde omtrent 250 mennesker.

Klosteret er hovedsagelig bygget i sten og med portaler og vinduer i klæbersten. Klæbersten blev formentlig hentet lokalt fra ErtensteinRennesøy og fra Åmøy.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Traditionelt er oprettelsen af Utstein kloster knyttet til Magnus Lagabøte. Han fik Rygjafylket i len i 1257 og skal i årene som fulgte i stor grad have holdt til i Stavanger. Man har ment at han i denne periode også startede opførelsen af en ny kongsgård på Utstein. Efter at faren, Håkon Håkonsson, døde i 1263, blev Magnus konge. Han havde da ikke længere brug for Utstein, og lod Olavsklosteret i Stavanger overtage stedet med den påbegyndte kongsgård. Imidlertid nævnes dette forhold ikke i Magnus Lagabøtes testamente, og det kan støtte den opfattelse at klosteret på Utstein blev opført omkring midten af 1260'erne som en videreførelse af Olavsklosteret.

Klosteret har været befæstet. Det blev hærget af brand to gange i 1500-tallet. Det første angreb fandt sted i 1520'erne, da biskop Hoskold af Stavanger angreb klosteret. Efter reformationen blev det i 1539 stormet og brændt ned af Christoffer Rustung.

Klosteret ophørte ved indføringen af reformationen i Norge (1536) da den katolske kirkes ejendomme blev inddraget og lagt til kronen. Siden kom klosteret på flere hænder. I 1537 fik Trond Ivarson klosteret som len. Han var forpligtet til at tage vare på munkene, men hvad siden skete med klosterfolket fortæller kilderne ikke noget om. Antagelig var mange af dem ældre mennesker.

Erik Urne (16011630) fik omdannet klosterets kirke til sognekirke. Her bidrog flere af de store kunstnerne man indregner under stavangerrenæssancen, blandt andre Lauritz Snekker, som stod for altertavlens udformning, og Gottfried Hendtzschel som malede denne.

Anlægget stod ubeboet i længere tid og forfaldt. Familien Garmann overtog klostergodset i 1706. Da Christopher Garmann flyttede ind i 1750 blev bygningerne sat i stand og stærkt forandret. Familien Schanche overtog klosteret 1885. Koret i kirken blev overført til staten i 1899. Omkring 1900 blev kirkens kor og tårn restaureret. Frem til 1930'erne var klosterbygningerne beboelseshuse. Det øvrige anlæg blev sat i stand i 1950'erne og 1960'erne.

Klosteret ejes i dag i sin helhed av Stiftelsen Utstein Kloster. Det drives som museum, kursus- og konferencested, selskabslokale og til koncerter. Store dele af anlægget er åbent for publikum i museets åbningstider.

Den øverste del af døbefonten af klæbersten i klosterkirken på Utstein Kloster er fra midten af 1100-tallet. På hver side er der indhugget to palmetter (dvergpalme) ved siden af hinanden. På den ene siden er der spor efter en trebåndsfletning.
Foto: Jørg Eirik Waula

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Eide, Ole Egil. «Om Utsteinklosterets bygningshistorie.» Collegium Medievale 19 (2006): 164-176.
  • Ekroll, Øystein, Stige, Morten, Havran, Jiri, Middelalder i Stein bind 1 i serien Kirker i Norge, Oslo 2000, ISBN 82-91399-09-3
  • Ekroll, Øystein og Haug, Eldbjørg, «Om Utstein klosters bygningshistorie.» Collegium Medievale 20 (2007), s. 169-180.
  • Fischer, G.: (1965) Ulstein kloster. Kongsgård – kloster – herregård. Stavanger.
  • Haug, Eldbjørg (red): Utstein kloster- og Klosterøys historie. Stiftelsen Utstein Kloster 2005 ISBN 82-303-0536-6.
  • Haug, Eldbjørg. «Den første abbeden på Utstein og Arnbjørn av Heimnes.» I: Ætt og heim: Lokalhistorisk årbok for Rogaland, s. 7-22: Rogaland historie- og ættesogelag, 2006.
  • Haug, Eldbjørg. «Challenges in the Research of Norwegian Monastic History.» American Benedictine Review 59, nr. 1 (2008): 64-96.
  • Lexow, J. H.: (1987) Utstein kloster i middelalderen. I: FNFB. Årbok 1987. s.155-168

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]