Vætte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En Vætte er ifølge den nordiske folketro og før-kristne religion uspecificerede kollektive væsner, der i kilderne som regel optræder som værneånder for et bestemt landskab (fx en gård med omliggende jord eller et helt land).[1] De kunne bosætte sig gerne under menneskenes boliger, være tyvagtige og man fortalte, at de kunne gøres sig selv usynlige og forvirre folks syn. De foretrak tøj i grålige nuancer. De blev forbundet med sygdomme og ulykker, fx blev personer, der hældte vand ud over deres bolig straffet. Der kendes dog også sagn om mere fredelige og endda venskabelige forbindelser mellem vætter og mennesker.[Kilde mangler] Selvom de var en del af den hedenske mytologi, var det ikke ualmindeligt, at man fortsatte med at dyrke dem langt ind i kristen tid.[1]

Oprindelse og etymologi[redigér | redigér wikikode]

Vætterne er beslægtede med nisserne, og adskiller sig generelt fra troldene først fremmest fordi de bor i umiddelbar nærhed af menneskene. Ordet vætte kommer fra det norrøne vættr, der kort og godt betyder "(overnaturligt) væsen". Det er beslægtet med det engelske wight og det tyske wicht. I nordisk mytologi optræder vætte ofte som en samlebetegnelse for guddommelige magter, herunder både aser og vaner, men også for mere anonyme kollektivguder, bl.a. landvætter.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Steinsland (2005) s. 257

Litteratur[redigér | redigér wikikode]