Vilhelm Buhl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra V. Buhl)
Vilhelm Buhl
26. statsminister i Danmark
Embedsperiode
4. maj 1942 – 9. november 1942
Monark Christian 10.
Foregående Thorvald Stauning
Efterfulgt af Erik Scavenius
Embedsperiode
5. maj 1945 – 7. november 1945
Monark Christian 10.
Foregående Erik Scavenius
Efterfulgt af Knud Kristensen
Personlige detaljer
Født 16. oktober 1881
Fredericia
Død 18. december 1954 (73 år)
København
Politisk parti Socialdemokratiet
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Profession Cand.jur. (1908)
Regering Regeringen Vilhelm Buhl I
Regeringen Vilhelm Buhl II

Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.

Han blev døbt i Trinitatis i Fredericia den 4. december 1881 som søn af avlsbruger senere gårdejer Hans Peter Buhl (1853-1894) og Magdalene Augusta Johanne Rasmussen (1860-1891). I kirkebogen for hans fødsel står anmærkningen "Er udtraadt af Folkekirken. Meddelelse fra Kristkirken i Kobhv af 17. november 1908."

Privat[redigér | rediger kildetekst]

Han blev borgerlig viet den. 20. november 1908 i Fredericia til Thyra Thygesen Schmidt, de fik fire børn.[1]

Uddannelse og karriere[redigér | rediger kildetekst]

Vilhelm Buhl blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1908 og var som studerende medstifter af Juridisk Diskussionsklub i 1903.

Han blev i 1924 skattedirektør i København. Han blev medlem af Landstinget i 1932 og var fra 1939 til 1953 medlem af Folketinget, valgt for Socialdemokratiet. Fra 1937 til 1942 fungerede han som en driftssikker finansminister i den socialdemokratisk-radikale Stauning/Munch-regering.

Efter Staunings død i maj 1942 var han en naturlig arvtager til posten som statsminister. Han holdt i efteråret 1942 sin ”antisabotagetale”, som indbragte ham stærk kritik fra modstandskredse. Modstandsmanden Jørgen Kieler mente i 1986, at talen "er den største kriminelle handling, der blev begået under krigen". I talen opfordrede han befolkningen til at melde sabotører til "de danske myndigheder"[2]. Buhl var ikke tyskvenlig og måtte allerede i november gå af efter tysk pres. Han blev efterfulgt af Erik Scavenius. Efter 29. august 1943 var Buhl i den regeringsløse tid den faktiske regeringsleder. Han sad i spidsen i forhandlingerne med Frihedsrådet om de politiske forhold efter det forventede tyske nederlag.

Vilhelm Buhl blev statsminister i befrielsesregeringen i 1945 og sad på posten til folketingsvalget i oktober 1945. Han afløstes af Venstres Knud Kristensen. I regeringen Hans Hedtoft I fra 1947 til 1950 var Buhl minister uden portefølje med betydelig indflydelse på den økonomiske politik, i praksis den første danske økonomiminister.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=81041#81041,13663217
  2. ^ danmarkshistorien.dk: Statsminister Vilhelm Buhls (S) antisabotagetale 2. september 1942

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

DanskSpire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker