VMC-minima

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

VMC-minima (VMC for "Visual Meteorological Conditions"; engelsk for "Visuelle meteorologiske vilkår") er et sæt mimimumskrav til vejrforhold og minimumsafstand til skyer, som skal overholdes ved flyvning under VFR; visuelflyvereglerne.

Standardbetingelser[redigér | redigér wikikode]

Standardkravet er at man som VFR-pilot skal holde en vandret afstand på 1,5 kilometer, og en lodret afstand på 1000 fod (godt og vel 300 meter) til skyer. Sigtbarheden skal være mindst 5 kilometer for flyvninger under flyveniveau 100, og 8 kilometer over flyveniveau 100.

Hvis vejrbetingelserne ikke er opfyldt, kan en flyvning ikke foregå under visuelflyvereglerne — i de tilfælde må flyvningen i givet fald være IFR; flyvning under instrumentflyvereglerne. Her er det et krav at piloten har et såkaldt instrumentbevis; en "tillægsuddannelse" til det grundlæggende privatflyvercertifikat der sætter piloten i stand til at flyve alene efter flyvemaskinens instrumenter.

Flyvning uden jordsigt[redigér | redigér wikikode]

Kravet om at holde 1000 fods lodret afstand til skyer kan løses ved at flyve enten 1000 fod over eller 1000 fod under et skydække, men fordi landskabet netop er det primære "navigationsredskab" for VFR-flyvning, stilles der krav til flyveerfaring hvis man vælger at flyve over et tæt skydække (enten "skyet" eller "overskyet", i meteorologisk terminologi): Piloten skal have fløjet i sammenlagt mindst 150 timer før han/hun må overholde det "lodrette afstandskrav" til skyer ved at flyve over dem.

Nær lufthavne og flyvepladser[redigér | redigér wikikode]

I nærheden af lufthavne og flyvepladser gælder der nogle undtagelser fra de generelle regler: Her kan man på visse betingelser flyve i en sigtbarhed ned til 1,5 kilometer, og hvor man normalt skal holde en vis minimumsafstand til skyer, behøver man her kun akkurat holde sig uden for skyerne.

Betingelserne for at kunne benytte disse undtagelser afhænger af om der er tale om en kontrolleret eller ukontrolleret lufthavn/flyveplads:

I kontrolzoner: Speciel VFR[redigér | redigér wikikode]

Indenfor den kontrolzone der omgiver kontrollerede lufthavne kan man benytte undtagelsesreglen ved, over flyets radio, at anmode flyvelederen i lufthavnens kontroltårn om såkaldt speciel VFR. Undtagelsen gælder naturligvis kun hvis flyvelederen efterkommer anmodningen — der kunne jo i forvejen være travlt i den pågældende lufthavn.

I landingsrunden på ukontrollerede pladser[redigér | redigér wikikode]

Samme undtagelser gælder ved ukontrollerede lufthavne og flyvepladser, hvis piloten er "etableret" i den såkaldte landingsrunde omkring landingsbanen, og har lufthavnen/flyvepladsen i sigte.

I luftrum G[redigér | redigér wikikode]

Ved flyvning i klasse G-luftrum gælder desuden en undtagelse, hvis man flyver under 3000 fod (cirka 1 kilometer) højde og med en fart under 140 knob: Her kan man flyve med en sigtbarhed på 3 kilometer, og skal blot holde sig udenfor skyerne.