VM i speedway
Verdensmesterskabet i speedway er en international konkurrence mellem verdens bedste speedway-ryttere. I dag er mesterskabet organiseret som en serie af grand prix-løb, hvor rytterne tildeles point efter deres placering i det enkelte løb. Efter alle sæsonens løb kåres rytteren med flest point til verdensmester. Indtil 1995 blev mesterskabet dog afgjort i en én-dagskonkurrence – en finale med fem heats, hvor placeringen i de enkelte heats udløste point, og rytteren med flest point efter de fem heats blev blev kåret som verdensmester.
Organisation[redigér | rediger kildetekst]
1936-1954[redigér | rediger kildetekst]
Det overordnede system var stort set uændret gennem hele perioden. Der var indledende kvalifikationsstævner, hvor rytterne kørte i heates med fire ryttere, og der blev givet point efter placeringen i heatet (3 point for sejr, 2 point for andenpladsen og 1 point for tredjepladsen). Dette blev kaldt Championship Round (Mesterskabsrunden) og bestod af 7-10 løb, men ingen deltog i dem alle. De 16 rytter, der havde scoret flest point i Mesterskabsrunden, kvalificerede sig til finalen (World Final) på Wembley Stadium. I 20 heats med fire ryttere, hvor hver rytter kørte fem heats, og alle ryttere mødte hinanden undervejs, blev der igen uddelt point efter ovennævnte system. Og rytteren med flest point efter de 20 heats blev verdensmester.
1955-1994[redigér | rediger kildetekst]
I 1955 besluttede arrangørerne af World Final, at det ikke længere var praktisk for de mange udlændinge at rejse til kvalifikationsløbene i Mesterskabsrunden i Storbritannien. I stedet indførtes regionale kvalifikationsstævner. De nordiske lande Finland, Danmark, Sverige og Norge fik sit eget kvalifikationsstævne, og på samme vis fik Østrig, Holland, Tyskland, Polen, Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet et kontinentalt kvalifikationsstævne. Og de bedste ryttere mødtes til Europamesterskabet, hvor de bedste kvalificerede sig til World Final – alle stævnerne var organiseret på nogenlunde samme måde som World Final-stævnet.
Mesterskabsrunden for britiske, amerikanske, australske og newzealandske ryttere blev dog bibeholdt indtil 1964, hvorefter et tilsvarende kvalifikationssystem også blev indført for disse landes ryttere.
Fra de to kvalifikationsgrupper kvalificerede et fastsat antal ryttere sig til World Final, der fortsat blev afviklet som tidligere. Antallet af pladser til hvert land/kontinent varierede fra år til år, som regel afhængig af hvilket land, der var vært for mesterskabet. Og de regionale inddelinger varierede også, f.eks. blev der afviklet en interkontinental finale mellem de engelsktalende og nordiske lande i perioden 1972-1990.
1995-2006[redigér | rediger kildetekst]
Som erstatning for én-dagsfinalen blev der i 1995 indført en såkaldt grand prix-serie, der minder om afviklingen af Formel 1-mesterskabet. Systemet med kvalifikations- og finalestævner blev nu brugt som kvalifikation for ryttere til det efterfølgende års grand prix-serie.
Oprindeligt bestod grand prix-serien af seks løb – i Polen, Østrig, Tyskland, Sverige, Danmark og Storbritannien. Det gamle system, hvor alle ryttere mødte hinanden blev stadig brugt i de enkelte grand prixer med den undtagelse, at de fire bedste ryttere også kørte et finaleheat der afgjorde sejren i det enkelte grand prix. Der blev uddelt point for placeringen i hvert grand prix:
|
|
Dette system blev brugt indtil 1998, hvor FIM opfandt et nyt system. I stedet for 16 ryttere, der kørte for at vinde point og kvalificere sig til et finaleheat, skulle der nu deltage 24 rytter, inddelt i to klasser. De otte bedste var direkte kvalificeret til hovedrunden, mens de øvrige 16 konkurrerede om de sidste otte pladser i hovedrunden ved at køre 10 knock-out heats. Hovedrunden bestod af yderligere 10 knock-out heats, der reducerede hovedrundefeltet fra 16 til 8 semifinalister. Semifinalerne blev afviklet som to heats med fire ryttere, hvor de to første fra hvert heat gik videre til finalen om placeringerne 1-4, mens de øvrige gik videre til B-finalen om placeringerne 5-8. Pointsystemet blev ligeledes revideret, så 5.-pladsen nu gav 15 point, 6.-pladsen 14 point, 8.-pladsen 10 point. Point til rytterne fra 9.-pladsen og nedefter blev uddelt alt efter hvilket tidspunkt, de blev slået ud på, og deres placering i det sidst kørte heat.
Systemet fungeret næsten uændret indtil 2004, pånær antallet af GP-løb blev udvidet til 10 i 2002 og derefter indskrænket til 9 i 2003 og 2004. Imidlertid blev systemet af mange anset for at være for kompliceret, og i forbindelse med 2005-sæsonen vendte man tilbage til systemet fra 1995-1997 med en mindre modifikation. De vundne point i heatene talte nu med i den samlede stilling om verdensmesterskabet, og de otte bedste ryttere kvalificerede sig nu til to semifinaler, ligesom i systemet fra 1998-2004.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Den ydmyge start[redigér | rediger kildetekst]
Briterne må tage æren for at have opfundet verdensmesterskabet i speedway. De var værter for de første 15 mesterskaber – alle på Wembley Stadium – afviklet fra 1936, hvor australieren Lionel van Praag vandt titlen, til 1938 og igen fra 1949 til 1960. Lande fra Commonwealth dominerede konkurrencerne, idet Storbritannien, Australien og New Zealand hver vandt fire titler indtil 1959. Den første ikke-engelsktalende mester blev fundet i 1956, da svenskeren Ove Fundin vandt den første af fem titler. Slutningen af 1950'erne og 1960'erne blev domineret af Fundin sammen med de to new zealændere Ronnie Moore (to titler) og Barry Briggs (fire titler).
Maugers æra[redigér | rediger kildetekst]
Ved VM i 1966 i Göteborg debuterede Ivan Mauger, en 26-årig new zealænder, der kun langsomt havde slået igennem i den britiske liga. Han sluttede på fjerdepladsen men vandt to ud af sine fem heats, og han viste stort potentiale ved at vinde den europæiske finale (uden svenskere) på Wembley. Og han levede op til de store forventninger. Han kørte speedway indtil han blev 39 år og vandt hele 6 VM-titler, herunder tre i træk fra 1968 til 1970. Efter 1970 blev han mindre uovervindelig. Ole Olsen tog over og vandt i Göteborg i 1971 – den første af tre titler. Mauger fik dog det sidste ord – han vandt den sidste finale, de begge deltog i – i Chorzow i 1979, hvor han scorede 14 ud af 15 mulige point og dermed vandt finalen foran polakken Zenon Plech.
Danskerne tager over[redigér | rediger kildetekst]
Efter at Bruce Penhall havde vundet to gange i 1981 og 1982 – den sidste af disse, da VM for første og hidtil eneste gang blev afviklet i USA, i Los Angeles – var det Danmarks tur til at overtage herredømmet i speedwayverdenen. Tidligere havde kun Ole Olsen vundet VM-titler, i 1971, 1975 og 1978, men en ny generation var på vej anført af Erik Gundersen og Hans Nielsen, der vandt guld og sølv i Göteborg i 1984. Derefter kom der to danskere øverst på sejrsskamlen hvert år til og med 1988 – en ret bemærkelseværdig rekord. Gundersen og Nielsen vandt tre titler hver i en periode, hvor danskerne vandt seks VM i træk – og 7 ud af 8 titler fra 1984 til 1991.
Speedway Grand Prix[redigér | rediger kildetekst]
Men dansk speedway blev noget svækket efter at Erik Gundersen og Jan O. Pedersen stoppede deres karrierer, da kun Hans Nielsen herefter havde klassen til at vinde VM. Han vandt i 1995 – med 103 point og en sejr i et af de seks grand prixer (Tommy Knudsen vandt faktisk to grand prixer, men han var ellers ustabil og blev kun nr. 10 samlet). Hans Nielsen blev siden slået med kun 2 point af Billy Hamill i 1996, og på trods af at han fortsatte karrieren til 1999, kom han sidenhen ikke i nærheden af mesterskabet.
I stedet var det Sverige – repræsenteret ved Tony Rickardsson, mester i 1994 – der tog over. Rickardsson vandt fire titler fra 1998 til 2002, kun afbrudt af Mark Lorams sejr i 2000. Danskeren Nicki Pedersen og australieren Jason Crump vandt titlerne i 2003 og 2004, men i de år var Rickardsson plaget af skader og uheldige lodtrækninger i mange af grand prix-løbene. Han kørte dog stadig med om titlerne. I grand prix-serien 2005 vendte Rickardsson tilbage med fuld kraft og vandt sin sjette titel, hvorved han tangerede Ivan Maugers rekord.
VM-vindere[redigér | rediger kildetekst]
Individuelt[redigér | rediger kildetekst]
År Vinder Land Sted 1936 Lionel Van Praag Australien Wembley, Storbritannien 1937 Jack Milne USA Wembley, Storbritannien 1938 Arthur Wilkinson Australien Wembley, Storbritannien 1939-48: Aflyst 1949 Tommy Price Storbritannien Wembley, Storbritannien 1950 Fred Williams Storbritannien Wembley, Storbritannien 1951 Jack Young Australien Wembley, Storbritannien 1952 Jack Young Australien Wembley, Storbritannien 1953 Fred Williams Storbritannien Wembley, Storbritannien 1954 Ronnie Moore New Zealand Wembley, Storbritannien 1955 Peter Craven Storbritannien Wembley, Storbritannien 1956 Ove Fundin Sverige Wembley, Storbritannien 1957 Barry Briggs New Zealand Wembley, Storbritannien 1958 Barry Briggs New Zealand Wembley, Storbritannien 1959 Ronnie Moore New Zealand Wembley, Storbritannien 1960 Ove Fundin Sverige Wembley, Storbritannien 1961 Ove Fundin Sverige Malmö, Sverige 1962 Peter Craven Storbritannien Wembley, Storbritannien 1963 Ove Fundin Sverige Wembley, Storbritannien 1964 Barry Briggs New Zealand Göteborg, Sverige 1965 Björn Knutsson Sverige Wembley, Storbritannien 1966 Barry Briggs New Zealand Göteborg, Sverige 1967 Ove Fundin Sverige Wembley, Storbritannien 1968 Ivan Mauger New Zealand Göteborg, Sverige 1969 Ivan Mauger New Zealand Wembley, Storbritannien 1970 Ivan Mauger New Zealand Wrocław, Polen 1971 Ole Olsen Danmark Göteborg, Sverige 1972 Ivan Mauger New Zealand Wembley, Storbritannien 1973 Jerzy Szczakiel Poland Chorzów, Polen 1974 Anders Michanek Sverige Göteborg, Sverige 1975 Ole Olsen Danmark Wembley, Storbritannien 1976 Peter Collins Storbritannien Chorzow, Polen 1977 Ivan Mauger New Zealand Göteborg, Sverige 1978 Ole Olsen Danmark Wembley, Storbritannien 1979 Ivan Mauger New Zealand Chorzow, Polen 1980 Michael Lee Storbritannien Göteborg, Sverige 1981 Bruce Penhall USA Wembley, Storbritannien 1982 Bruce Penhall USA Los Angeles, USA 1983 Egon Müller Vesttyskland Norden, Vesttyskland 1984 Erik Gundersen Danmark Göteborg, Sverige 1985 Erik Gundersen Danmark Bradford, Storbritannien 1986 Hans Nielsen Danmark Chorzow, Polen 1987 Hans Nielsen Danmark Amsterdam, Holland 1988 Erik Gundersen Danmark Vojens, Danmark 1989 Hans Nielsen Danmark München, Vesttyskland 1990 Per Jonsson Sverige Bradford, Storbritannien 1991 Jan O. Pedersen Danmark Göteborg, Sverige 1992 Gary Havelock Storbritannien Wrocław, Polen 1993 Sam Ermolenko USA Pocking, Tyskland 1994 Tony Rickardsson Sverige Vojens, Danmark 1995 Hans Nielsen Danmark Grand prix-serie 1996 Billy Hamill USA Grand prix-serie 1997 Greg Hancock USA Grand prix-serie 1998 Tony Rickardsson Sverige Grand prix-serie 1999 Tony Rickardsson Sverige Grand prix-serie 2000 Mark Loram Storbritannien Grand prix-serie 2001 Tony Rickardsson Sverige Grand prix-serie 2002 Tony Rickardsson Sverige Grand prix-serie 2003 Nicki Pedersen Danmark Grand prix-serie 2004 Jason Crump Australien Grand prix-serie 2005 Tony Rickardsson Sverige Grand prix-serie 2006 Jason Crump Australien Grand prix-serie 2007 Nicki Pedersen Danmark Grand prix-serie 2008 Nicki Pedersen Danmark Grand prix-serie 2009 Jason Crump Australien Grand prix-serie 2010 Tomasz Gollob Polen Grand prix-serie 2011 Greg Hancock USA Grand prix-serie 2012 Chris Holder Australien Grand prix-serie 2013 Tai Woffinden Storbritannien Grand prix-serie 2014 Greg Hancock USA Grand prix-serie 2015 Tai Woffinden Storbritannien Grand prix-serie 2016 Greg Hancock USA Grand prix-serie 2017 Jason Doyle Australien Grand prix-serie 2018 Tai Woffinden Storbritannien Grand prix-serie 2019 Bartosz Zmarzlik Polen Grand prix-serie 2020 Bartosz Zmarzlik Polen Grand prix-serie 2021 Artiom Łaguta Rusland Grand prix-serie 2022 Bartosz Zmarzlik Polen Grand prix-serie 2023 Bartosz Zmarzlik Polen Grand prix-serie
Hold[redigér | rediger kildetekst]
År Vinder Ryttere Sted 1960 
SverigeOve Fundin, Björn Knuttson, Olle Nygren, Rune Sörmander Göteborg, Sverige 1961 
PolenMarian Kaiser, Henryk Zyto, Florian Kapała, Stanisław Tkocz, Mieczysław Połukard Wrocław, Polen 1962 SverigeOve Fundin, Björn Knuttson, Rune Sörmander, Göte Nordin, Sören Sjösten Slany, Tjekkoslovakiet 1963 SverigeOve Fundin, Björn Knuttson, Göte Nordin, Rune Sörmander, Per Sörmander Wien, Østrig 1964 SverigeOve Fundin, Björn Knuttson, Göte Nordin, Rune Sörmander, Sören Sjösten Abensberg, Vesttyskland 1965 PolenAndrzej Pogorzelski, Andrzej Wygleda, Zbigniew Podlecki, Antoni Woryna Kempten, Vesttyskland 1966 PolenAndrzej Wygleda, Antoni Woryna, Andrzej Pogorzelski, Marian Rose, Edmund Migos Wrocław, Polen 1967 SverigeOve Fundin, Bengt Jansson, Göte Nordin, Torbjörn Harrysson Malmö, Sverige 1968 
StorbritannienBarry Briggs, Ivan Mauger, Nigel Boocock, Martin Ashby, Norman Hunter London, Storbritannien 1969 PolenAndrzej Wygleda, Edward Jancarz, Stanisław Tkocz, Henryk Glücklich, Andrzej Pogorzelski Rybnik, Polen 1970 SverigeOve Fundin, Anders Michanek, Bengt Jansson, Sören Sjösten London, Storbritannien 1971 StorbritannienBarry Briggs, Ivan Mauger, Ray Wilson, Jimmy Airey Wrocław, Polen 1972 StorbritannienIvan Mauger, Ray Wilson, Terry Betts, John Louis Olching, Vesttyskland 1973 StorbritannienRay Wilson, Terry Betts, Peter Collins, Malcolm Simmons London, Storbritannien 1974 StorbritannienPeter Collins, John Louis, Dave Jessup, Malcolm Simmons Chorzów, Polen 1975 StorbritannienMartin Ashby, Peter Collins, Malcolm Simmons, John Louis Norden, Vesttyskland 1976 
AustralienBilly Sanders, Phil Herne, John Boulger, Phil Crump London, Storbritannien 1977 StorbritannienMichael Lee, Dave Jessup, John Davis, Peter Collins, Malcolm Simmons Wrocław, Polen 1978 
DanmarkFinn Thomsen, Hans Nielsen, Ole Olsen, Mike Lohmann Landshut, Vesttyskland 1979 
New ZealandLarry Ross, Mitch Shirra, Ivan Mauger, Bruce Cribb London, Storbritannien 1980 StorbritannienPeter Collins, Dave Jessup, Michael Lee, Chris Morton Wrocław, Polen 1981 DanmarkErik Gundersen, Tommy Knudsen, Hans Nielsen, Ole Olsen, Finn Thomsen Olching, Vesttyskland 1982 
USABruce Penhall, Kelly Moran, Bobby Schwartz, Shawn Moran London, Storbritannien 1983 DanmarkFinn Thomsen, Peter Ravn, Hans Nielsen, Erik Gundersen, Ole Olsen Vojens, Danmark 1984 DanmarkLars Eriksen, Hans Nielsen, Bo Petersen, Erik Gundersen Leszno, Polen 1985 DanmarkTommy Knudsen, Hans Nielsen, Erik Gundersen, Preben Eriksen, Bo Petersen Long Beach, USA 1986 DanmarkHans Nielsen, Erik Gundersen, Jan O. Pedersen, Tommy Knudsen Vetlanda, Sverige
Vojens, Danmark
Bradford, Storbritannien1987 DanmarkHans Nielsen, Erik Gundersen, Jan O. Pedersen, Tommy Knudsen Fredericia, Danmark
Coventry, Storbritannien
Prag, Tjekkoslovakiet1988 DanmarkHans Nielsen, Jan O. Pedersen, Erik Gundersen, Tommy Knudsen, John Jørgensen Long Beach, USA 1989 StorbritannienJeremy Doncaster, Paul Thorp, Kelvin Tatum, Simon Wigg, Simon Cross Bradford, Storbritannien 1990 USASam Ermolenko, Rick Miller, Shawn Moran, Kelly Moran, Billy Hamill Pardubice, Tjekkoslovakiet 1991 DanmarkHans Nielsen, Jan O. Pedersen, Tommy Knudsen, Gert Handberg, John Jørgensen Vojens, Danmark 1992 USASam Ermolenko, Ronnie Correy, Billy Hamill, Greg Hancock, Bobby Ott Kumla, Sverige 1993 USASam Ermolenko, Bobby Ott, Billy Hamill, Greg Hancock, Josh Larsen Coventry, Storbritannien Fra 1994 slået sammen med VM for par. 1994 SverigeTony Rickardsson, Henrik Gustafsson, Mikael Karlsson Broksted, Tyskland 1995 DanmarkHans Nielsen, Tommy Knudsen, Brian Karger Bydgoszcz, Polen 1996 PolenTomasz Gollob, Sławomir Drabik, Piotr Protasiewicz Diedenbergen, Tyskland 1997 DanmarkHans Nielsen, Tommy Knudsen, Jesper B. Jensen Piła, Polen 1998 USABilly Hamill, Greg Hancock, Sam Ermolenko Vojens, Danmark Fra 1999 vendte man tilbage til 4 ryttere pr. hold. 1999 AustralienJason Crump, Jason Lyons, Leigh Adams, Ryan Sullivan, Todd Wiltshire Pardubice, Tjekkiet 2000 SverigeTony Rickardsson, Mikael Karlsson, Henrik Gustafsson, Peter Karlsson, Niklas Klingberg Coventry, Storbritannien World Cup 2001 AustralienJason Crump, Todd Wiltshire, Craig Boyce, Ryan Sullivan, Leigh Adams Wrocław, Polen 2002 AustralienJason Crump, Todd Wiltshire, Craig Boyce, Ryan Sullivan, Leigh Adams Peterborough, Storbritannien 2003 SverigeAndreas Jonsson, Mikael Max, Peter Ljung, Peter Karlsson, David Ruud Vojens, Danmark 2004 SverigeMikael Max, Tony Rickardsson, Antonio Lindbäck, Andreas Jonsson, Peter Karlsson Poole, Storbritannien 2005 PolenGrzegorz Walasek, Rune Holta, Piotr Protasiewicz, Jarosław Hampel, Tomasz Gollob Wrocław, Polen 2006 DanmarkHans N. Andersen, Nicki Pedersen, Bjarne Pedersen, Charlie Gjedde, Niels Kristian Iversen Reading, Storbritannien 2007 PolenDamian Baliński, Tomasz Gollob, Jarosław Hampel, Rune Holta, Krzysztof Kasprzak, Grzegorz Walasek Leszno, Polen 2008 DanmarkHans N. Andersen, Nicki Pedersen, Bjarne Pedersen, Kenneth Bjerre, Niels Kristian Iversen Vojens, Danmark 2009 PolenKrzysztof Kasprzak, Piotr Protasiewicz, Jarosław Hampel, Tomasz Gollob, Adrian Miedziński Leszno, Polen 2010 PolenRune Holta, Janusz Kołodziej, Jarosław Hampel, Tomasz Gollob, Adrian Miedziński Vojens, Danmark 2011 PolenKrzysztof Kasprzak, Jarosław Hampel, Tomasz Gollob, Piotr Protasiewicz, Janusz Kołodziej Gorzów Wielkopolski, Polen 2012 DanmarkNicki Pedersen, Mikkel B. Jensen, Michael Jepsen Jensen, Niels Kristian Iversen Målilla, Sverige 2013 PolenKrzysztof Kasprzak, Jarosław Hampel, Patryk Dudek, Maciej Janowski Prag, Tjekkiet 2014 DanmarkNicki Pedersen, Peter Kildemand, Mads Korneliussen, Niels Kristian Iversen Bydgoszcz, Polen 2015 SverigeAntonio Lindbäck, Andreas Jonsson, Linus Sundström, Fredrik Lindgren Vojens, Danmark 2016 PolenPiotr Pawlicki Jr., Bartosz Zmarzlik, Patryk Dudek, Krzysztof Kasprzak Manchester, Storbritannien 2017 PolenPatryk Dudek, Maciej Janowski, Piotr Pawlicki Jr., Bartosz Zmarzlik Leszno, Polen Speedway of Nations 2018 
RuslandArtem Laguta, Emil Sayfutdinov, Gleb Chugunov Wrocław, Polen 2019 RuslandArtem Laguta, Emil Sayfutdinov, Gleb Chugunov Tolyatti, Rusland 2020 
Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- FIM Speedway Grand Prix Arkiveret 3. februar 2007 hos Wayback Machine
- Speedway Individual World Championship History Arkiveret 4. maj 2006 hos Wayback Machine
- Speedway Team World Championship History Arkiveret 1. maj 2001 hos hos Archive.is
- Speedway, Longtrack and Icespeedway History
- http://world.speedway.org/ Arkiveret 29. februar 2000 hos hos Archive.is