VM i bandy 1991

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 15. mar. 2013, 03:52 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 6 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q806402)
(forskel) ← Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
VM i bandy 1991
Arrangement
Arrangør International Bandy Federation
Mesterskab nr. 17
Dato(er) 17. - 24. marts 1991
Værtsland(e) Finland
Værtsby(er) Helsinki
Porvoo
Antal deltagere 8 hold
Resultat
Førsteplads Sovjetunionen Sovjetunionen  (14. titel)
Andenplads Sverige Sverige
Tredjeplads Finland Finland
Statistik
Antal kampe 19
Antal mål 182 (9,58 pr. kamp)

Verdensmesterskabet i bandy 1991 var det 17. VM i bandy gennem tiden, og mesterskabet blev arrangeret af International Bandy Federation. Turneringen havde deltagelse af otte hold og blev afviklet i Finland i perioden 17.24. marts 1991. Tre hold deltog for første gang i VM: Canada, Holland og Ungarn, og dermed blev der sat ny deltagerrekord for VM i bandy.

Mesterskabet blev vundet af de forsvarende verdensmestre fra Sovjetunionen efter finalesejr over Sverige på 4-3. Det var Sovjetunionens 14. VM-titel gennem tiden og den anden i træk, men det blev også den sidste idet nationen herefter blev opdelt i selvstændige stater, og Rusland overtog Sovjetunionens plads ved de efterfølgende mesterskaber. Bronzemedaljerne gik til værtslandet Finland, som besejrede Norge med 8-0 i bronzekampen, og som dermed vandt bronze for 11. gang.

Resultater[redigér | rediger kildetekst]

På grund af det udvidede deltagerantal blev formatet for afviklingen af VM væsentligt ændret. De otte hold blev opdelt i to grupper – gruppe A med de fire formodet stærkeste hold og gruppe B med de fire formodet svageste hold. Endvidere blev der indført semifinaler, hvortil de tre bedste hold i gruppe A kvalificerede sig direkte. Den sidste semifinaleplads gik til vinderen af en kamp mellem gruppe A's nr. 4 og vinderen af gruppe B.

Gruppe A[redigér | rediger kildetekst]

De fire formodet bedste hold spillede i gruppe A. Holdene spillede først en indledende runde alle-mod-alle. Sejre gav 2 point, uafgjorte 1 point, mens nederlag gav 0 point. De tre bedste hold kvalificerede sig direkte til semifinalerne, mens nr. 4 skulle kvalificere sig til semifinalerne i en kamp mod vinderen af gruppe B (dvs. i praksis en kvartfinale).

Plac. Hold Kampe + Mål − Point
1. Sverige Sverige 3 20-80 6
2. Finland Finland 3 17-13 4
3. Sovjetunionen Sovjetunionen 3 16-60 2
4. Norge Norge 3 03-29 0

Gruppe B[redigér | rediger kildetekst]

I gruppe B spillede de fire formodet svageste hold. Vinderen spillede kvalifikationskamp til semifinalerne mod nr. 4 fra gruppe A. Taberen af kvalifikationskampen spillede placeringskamp om 5.-pladsen mod nr. 2 fra gruppe B, mens nr. 3 og 4 spillede placeringskamp om 7.-pladsen.

Plac. Hold Kampe + Mål − Point
1. USA USA 3 38-10 6
2. Canada Canada 3 15-11 4
3. Ungarn Ungarn 3 4-8 2
4. Holland Holland 3 03-19 0

Finale- og placeringskampe[redigér | rediger kildetekst]

Nr. 4 fra gruppe A og nr. 1 fra gruppe B spillede kvalifikation om én plads i semifinalerne, hvortil nr. 1-3 fra gruppe A var direkte kvalificerede. Taberen af kvalifikationskampen spillede placeringskamp om 5.-pladsen mod nr. 2 fra gruppe B, mens nr. 3 og 4 fra gruppe B spillede placeringskamp om 7.-pladsen.

Dato Kamp Resultat
Kval. til semifinaler
21.3. Norge - USA 2-1
Semifinaler
22.3. Finland - Sovjetunionen 2-3
22.3. Sverige - Norge 6-0
Bronzekamp
24.3. Finland - Norge 8-0
Finale
24.3. Sovjetunionen - Sverige 4-3
Dato Kamp Resultat
Kamp om 7.-pladsen
23.3. Ungarn - Holland 1-4
Kamp om 5.-pladsen
23.3. USA - Canada 13-00

Kilder/eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]