VM i fodbold 1938

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kopi af VM-trofæet 1938

VM i fodbold 1938 var den tredje slutrunde om VM i fodbold og blev spillet i Frankrig , og den var dermed den anden slutrunde i træk i Europa. Italien genvandt verdensmesterskabet efter en sejr over Ungarn på 4-2 i finalen.

Det var under Sommer-OL 1936 at FIFA besluttede at tildele Frankrig værtsskabet for slutrunden. Beslutningen skabte vrede i Sydamerika, hvor man mente at værtsskabet burde gå på tur mellem Europa og Sydamerika. Derfor deltog hverken Uruguay eller Argentina, der ellers var anset for at være et af verdens bedste hold efter sejren i Copa America 1937.

For første gang var værtslandet (Frankrig) og de forsvarende mestre (Italien) automatisk kvalificerede. Kun femten nationer deltog i slutrunden, der ellers var beregnet til 16 nationer. Østrig kvalificerede sig men meldte afbud efter at landet var blevet "forenet" med Tyskland i april 1938. England blev tilbudt den ledige plads men takkede nej, og så blev det besluttet at gennemføre turneringen med 15 hold. Ved lodtrækningen blev Sverige oversidder i 1. runde, og gik dermed direkte til kvartfinalen. I ottendedelsfinalerne gik fem af de syv kampe i forlænget spilletid, og to af kampene krævede endda en omkamp, før en vinder var fundet. I omkampene vandt Schweiz over Tyskland 4-2, mens Cuba gik videre på bekostning af Rumænien.

Sverige spillede som nævnt sin første kamp i kvartfinalen, og de vandt 8-0 over Cuba. Frankrig blev slået ud af den forsvarende mester, og Schweiz blev sendt hjem af Ungarn. Kampen mellem Tjekkoslovakiet og Brasilien endte uafgjort efter forlænget spilletid, og dermed måtte der omkamp til, hvor sydamerikanerne dog viste sig at være for stærke for europæerne og vandt med 2-1.

Ungarn udraderede Sverige i den ene semifinale 5-1, mens Italien og Brasilien spillede den første af mange vigtige VM-kampe i den anden semifinale. Brasilianerne sparede deres stjernespiller Leonidas, idet de regnede med at nå finalen, men italienerne vandt 2-1. Brasilien fik til gengæld bronze efter at have slået Sverige i bronzekampen 4-2.

Finalen blev spillet på Stade Olympique i Paris-forstaden Colombes, 55.000 tilskuere overværede kampen. Vittorio Pozzos Italien kom hurtigt foran 1-0, men Ungarn udlignede kun to minutter senere. Italienerne kom dog hurtigt foran igen, og efter første halvleg førte de 3-1 over ungarerne. Ungarn kom aldrig rigtig tilbage i kampen, der sluttede 4-2 til Italien. Og dermed blev Italien det første hold, der med held forsvarede verdensmestertitlen.

Ved VM i Frankrig 1938 blev kampene spillet på følgende 10 stadioner:

Resultater[redigér | redigér wikikode]

Ottendedelsfinaler Kvartfinaler Semifinaler Finale
                           
4. juni – Paris
(replayed 9. juni)
           
  Flag of Switzerland.svg Schweiz   1 (4)
12. juni – Lille
  Flag of Germany.svg Tyskland   1 (2)  
 Flag of Switzerland.svg Schweiz   0
5. juni – Reims
   Flag of Hungary.svg Ungarn   2  
  Flag of Hungary.svg Ungarn   6
16. juni – Paris
  Flag of the Netherlands.svg Hollandsk Østindien   0  
 Flag of Hungary.svg Ungarn   5
5. juni – Toulouse
(replayed 9. juni)
   Flag of Sweden.svg Sverige   1  
  Flag of Cuba.svg Cuba   3 (2)
12. juni – Antibes
  Flag of Romania.svg Rumænien   3 (1)  
 Flag of Cuba.svg Cuba   0
5. juni – Lyon
   Flag of Sweden.svg Sverige   8  
 Flag of Sweden.svg Sverige   w/o
19. juni – Paris
  Flag of Austria.svg Østrig   -  
 Flag of Hungary.svg Ungarn   2
5. juni – Marseilles
   Flag of Italy.svg Italien   4
  Flag of Italy.svg Italien (efs.)   2
12. juni – Paris
  Flag of Norway.svg Norge   1  
 Flag of Italy.svg Italien   3
5. juni – Paris
   Flag of France.svg Frankrig   1  
  Flag of France.svg Frankrig   3
16. juni – Marseilles
  Flag of Belgium (civil).svg Belgien   1  
 Flag of Italy.svg Italien   2
5. juni – Strasbourg
   Flag of Brazil.svg Brasilien   1   Tredjeplads
  Flag of Brazil.svg Brasilien (efs.)  6
12. juni – Bordeaux
(replayed 14. juni)
19. juni – Bordeaux
  Flag of Poland.svg Polen   5  
 Flag of Brazil.svg Brasilien   1 (2)  Flag of Sweden.svg Sverige   2
5. juni – Le Havre
   Flag of Czechoslovakia.svg Tjekkoslovakiet   1 (1)    Flag of Brazil.svg Brasilien   4
  Flag of Czechoslovakia.svg Tjekkoslovakiet (efs.)   3
  Flag of the Netherlands.svg Holland   0  

Ottendedelsfinaler[redigér | redigér wikikode]

  • Schweiz – Tyskland 1-1 efs. (Parc des Princes, Paris)
0-1 Josef Gauchel (23.), 1-1 Andre Abegglen (43.)
  • Italien – Norge 2-1 efs. (Stade Vélodrome, Marseilles)
1-0 Pietro Ferraris (2.), 1-1 Arne Brustad (83.), 2-1 Silvio Piola (94.)
  • Ungarn – Hollandsk Østindien 6-0 (Vélodrome Municipal, Reims)
1-0 Vilmos Kohut (12.), 2-0 Géza Toldi (14.), 3-0 Gyorgy Sarosi (20.), 4-0, 5-0 Gyula Zsengeller (35., 63.), 6-0 Gyorgy Sarosi (79.)
  • Cuba – Rumænien 3-3 efs. (Stade Chapou, Toulouse)
0-1 Silviu Bendea (30.), 1-1 Hector Socorro (40.), 2-1 Tomas Fernandez (87.), 2-2 Iuliu Baratki (88.), 2-3 Silviu Bendea (100.), 3-3 Juan Tunas (111.)
  • Frankrig – Belgien 3-1 (Stade Olympique, Colombes, Paris)
1-0 Emile Veinante (1.), 2-0 Jean Nicolas (12.), 2-1 Henri Isemborghs (20.), 3-1 Jean Nicolas (69.)
  • Brasilien – Polen 6-5 efs. (Stade Meinau, Strasbourg)
1-0 Leonidas (18.), 1-1 Fryedryk Szerfke (23. str.), 2-1 Romeu (25.), 3-1 Peracio (44.), 3-2, 3-3 Ernest Wilimowski (53., 59.), 4-3 Peracio (71.), 4-4 Ernest Wilimowski (89.), 5-4, 6-4 Leonidas (93., 104.), 6-5 Ernest Wilimowski (118.)
  • Tjekkoslovakiet – Holland 3-0 efs. (Cavée Verte, Le Havre)
1-0 Josef Kostalek (92.), 2-0 Oldrich Nejedly (110.), 3-0 Josef Zeman (115.)

Omkampe:

  • Cuba – Rumænien 2-1 (Stade Chapou, Toulouse)
0-1 Stefan Dobai (35.), 1-1 Hector Socorro (50.), 2-1 Carlos Oliveira (55.)
  • Schweiz – Tyskland 4-2 (Parc des Princes, Paris)
0-1 Wilhelm Hahnemann (9.), 0-2 Ernst Lörtscher (22., selvmål), 1-2 Eugen Wallaschek (42.), 2-2 Alfred Bickel (65.), 3-2, 4-2 Andre Abegglen (76., 79.)

Kvartfinaler[redigér | redigér wikikode]

  • Italien – Frankrig 3-1 (Stade Olympique, Colombes, Paris)
1-0 Gino Colaussi (9.), 1-1 Oscar Heisserer (10.), 2-1, 3-1 Silvio Piola (51., 72.)
  • Ungarn – Schweiz 2-0 (Stade Victor Boucquey, Lille)
1-0 Gyorgy Sarosi (43.), 2-0 Gyula Zsengeller (90.)
  • Sverige – Cuba 8-0 (Fort Carrée, Antibes)
1-0 Tore Keller (13.), 2-0, 3-0, 4-0 Gustav Wetterström (27., 30., 43.), 5-0, 6-0 Tore Keller (48., 49.), 7-0 Arne Nyberg (86.), 8-0 Harry Andersson (88.)
  • Brasilien – Tjekkoslovakiet 1-1 efs. (Stade Chapou, Toulouse)
1-0 Leonidas (14.), 1-1 Oldrich Nejedly (41. str.)

Omkamp:

  • Brasilien – Tjekkoslovakiet 2-1 (Stade Chapou, Toulouse)
0-1 Vlastimil Kopecky (23.), 1-1, 2-1 Leonidas (56., 60.)

Semifinaler[redigér | redigér wikikode]

  • Ungarn – Sverige 5-1 (Parc des Princes, Paris)
0-1 Arne Nyberg (1.), 1-1 Gyula Zsengeller (20.), 2-1 Ferenc Sas (37.), 3-1 Gyula Zsengeller (39.), 4-1 Gyorgy Sarosi (66.), 5-1 Gyula Zsengeller (86.)
  • Italien – Brasilien 2-1 (Stade Vélodrome, Marseilles)
1-0 Gino Colaussi (56.), 2-0 Giuseppe Meazza (60. str.), 2-1 Romeu (87.)

Bronzekamp[redigér | redigér wikikode]

  • Brasilien – Sverige 4-2 (Parc Lescure, Bordeaux)
0-1 Sven Joansson (13.), 0-2 Arne Nyberg (23.), 1-2 Romeu (42.), 2-2, 3-2 Leonidas (52., 70.), 4-2 Peracio (80.)

Finale[redigér | redigér wikikode]

  • Italien – Ungarn 4-2 (Stade Olympique, Colombes, Paris)
1-0 Gino Colaussi (6.), 1-1 Pal Titkos (8.), 2-1 Silvio Piola (19.), 3-1 Gino Colaussi (35.), 3-2 Gyorgy Sarosi (70.), 4-2 Silvio Piola (82.)
Dommer: Georges Capdeville (Frankrig)
45.000 tilskuere på Stade Olympique, Colombes, Paris

Målscorer[redigér | redigér wikikode]

7 mål
6 mål
5 mål
4 mål
3 mål
2 mål
1 goal
Selvmål

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: