Vaccination

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Vaccination er en metode for forebyggelse af infektionssygdomme: Et sygdomsfremkaldende stof, eller en mikroorganisme der er svækket eller død, bliver påført en anden organisme der derefter udvikler immunitet i større eller mindre grad.

Den sandsynligvis første vaccination blev udført af gårdmanden Benjamin Jesty i 1774, da han vaccinerede sin kone og sine to sønner mod kopper ved hjælp af pus fra ko-kopper. Det skete på baggrund af den lokale tro at malkepiger der var smittet af køer ikke udviklede den menneskelige mere alvorligere variant af kopper. Vaccination blev kendt internationalt efter den engelske læge Edward Jenners beskrivelse af sin vaccination af James Phipps den 14. maj 1796.[1]

Der findes to former for vaccination. Aktiv immunisering og passiv immunisering. Forskellen er at man ved aktiv immunisering indsprøjter enten inaktiverede (altså døde) eller svækkede mikroorganismer eller antigener fra døde organismer/vira, mens man ved passiv immunisering blot indsprøjter antistoffer til det, der vaccineres mod. Ved den aktive immunisering danner kroppen selv antistofferne, og fordi det er svækket eller dødt materiale, bliver man ikke syg i den tid, det tager immunforsvaret at reagere og danne det nødvendige forsvar.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Det danske børnevaccinationsprogram

Vaccinationerne foretages typisk hos den praktiserende læge og indeholder følgende vacciner.[2]

[redigér] Di-Te-Ki-Pol-Hib

Vaccinen beskytter mod sygdommene difteri, stivkrampe (også kaldet tetanus), kighoste, polio og alvorlige infektioner forårsaget af Haemophilus influenzae type b (Hib). Den gives i samme indsprøjtning når barnet er tre, fem og tolv måneder gammelt. Vaccinen indeholder deaktiveret toksin fra difteri-, tetanus- og kighostebakterier, inaktiveret poliovirus og kapselpolysaccharid fra bakterien Haemophilus influenzae type b. Desuden revaccineres mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio når barnet er fem år gammelt.

[redigér] PCV7

Vaccinen beskytter mod meningitis, blodforgiftning og i mindre grad mellemøre-, bihule- og lungebetændelse forårsaget af bakterien Streptococcus pneumoniae, også kaldet pneumokokker. Den gives når barnet er tre, fem og tolv måneder gammelt. Vaccinen indeholder kapselpolysaccharid fra de syv serotyper af pneumokokker, der hyppigst giver alvorlige infektioner hos børn. Vaccinen blev indført 1. oktober 2007.

[redigér] MFR

Vaccinen beskytter mod sygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde, der alle er forårsaget af virus. Mæslinger, fåresyge og røde hunde gives som levende, svækket vaccine når barnet er femten måneder og fire år gammelt (før 2008 var vaccinationsalderen hhv. femten måneder og tolv år).

[redigér] HPV

Vaccinen beskytter mod livmoderhalskræft og kønsvorter forårsaget af visse typer Human Papilloma Virus. Den gives til piger når de er 12 år gamle som tre vaccinationer med to og fire måneders mellemrum. Vaccinen indeholder protein fra fire typer Human Papilloma Virus og blev indført 1. januar 2009.

[redigér] Trivia

Ordet vaccination stammer fra det latinske vacca, som betyder ko.

[redigér] Referencer

  1. ^  Michael O'Donnell, Medicine's Strangest Cases, 2002, ISBN 1-86105-563-3.
  2. ^  Statens Serum Institut: Det danske børnevaccinationsprogram.

Personlige værktøjer