Vade

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vade

Vade kaldes den ved ebben tørlagte jord i Vadehavet. Med slikvade og sandvade findes der to typer af vade. Vade er den karakteristiske landskabsform ved den sønderjyske vestkyst. Vaden er ubevokset (modsat marsken, der der bevokset), dog kan der dannes tueagtige formationer af kveller og vadegræs som partier på vaden.

Terrænformer[redigér | redigér wikikode]

Vade kan dannes på steder, hvor forskellen på ebbe (lavvande) og flod (højvande) er meget stor, således er vandstandsforskellen i det danske vadehav mellem 1,5 og 2 m. Efter som hældningen på vaderne er meget lille, kan vader omfatte betydelige strækninger og arealer, hvor de fremtræder som næsten plane (så plane at man for at vise højdeforskelle må måle dem i decimeter). I det danske vadehav udgør vaderne omkring 60% af Vadehavets samlede flade.

Vaderne udviser en tendens til at være lidt højere nærmest de render og priler, der som lavninger føre tidevandet ind. Det skyldes, at når tidevandets strømhastighed aftager, aflejres det materiale, det har medført, så at terrænet bliver en anelse højere end fjernere fra renderne, der ofte kan fremstå som mere eller mindre vanddækkede lavninger under ebbetider.[1]

Dyrelivet[redigér | redigér wikikode]

På vaderne findes en rig dyreverden i form af orme, muslinger, krebsdyr og lignende, der enten lever nedgravet i vadens slik, hvor de dels virker sammenkittende på denne, dels ved deres ekskrementer frugtbargør denne, eller - for strandsneglenes vedkommende - på denne. Blandt de dyr, der lever nede i vaden, kan nævnes hjertemusling, sandmusling, østersømusling, dyndsnegl, slikkrebs, sandorm og børsteorme (fx Nereis diversicolor, Scoloplos armiger og Pygospio elegans). Arterne er ujævnt og uens fordelt efter bundens tilstand og vandets dækningstids længde: nærmest højvandslinjen (nærmest land) findes dyndsneglen og slikkrebsen (i karakteristiske U-formede rør) samt børsteormen Pygospio elegans (i Y-formede rør), længere ude med længere vanddækningstid findes hjertemusling, sandmusling, østersømusling, sandorm og børsteormen Scoloplos armiger, og længst ude børsteormen Nepthys hombergi.

Visse arter stiller især krav til bundens beskaffenhed: pebermuslingen Scrobicularia plane findes kun på slikvade, aldrig på sandvade, mens børsteormen Scoloplos armiger og tangloppen Bathyporeia pilosa er karakteristiske for sandvader.[2]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red.): Danmarks natur, bind 4: Kyst, Klit og Marsk; Politikens Forlag 1969
  • Børge Jakobsen: "Vaderne" (i: Nørrevang og Meyer, s. 96-101)
  • Erik Smidt: "Vadehavets dyreliv" (i: Nørrevang og Meyer, s. 400-414)

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Jakobsen, s. 96-101
  2. Smidt, s. 404f
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: