Valakiet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Billede af Rumænien med Valakiet (Țara Românească) i gul farve.

Valakiet er et historisk område og tidligere fyrstendømme i det moderne Rumænien. Rumænerne selv kalder området Țara Româneascǎ og det inddeles i Oltenien til vest og Muntenien til øst af floden Olt.

Indholdsfortegnelse

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Valakiet består af en stor og frugtig slette, begrænset af de Transsylvanske Alper nordpå og Donau sydpå. Der var en vigtig korneksportindustri indtil 20. århundrede. Rumæniens oliefelter findes i de østlige distrikter omkring Ploiești.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Fyrstendømmet opstod i Middelalderen og var behersket af fyrster af ungarsk afstamning. Det blev underkastet det Osmanniske rige i 15. århundrede, men bevarede nogen autonomi under skiftende prinser udnævnt af tyrkerne. Senere blev grækere fra Phanar-distriktet i Konstantinopelphanarioterne – udnævnt fyrster.

Vigtige fyrster af Valakiet:

I 1859 blev Alexandru Ioan Cuza udråbt fyrst af både Valakiet og Moldavien. I 1862 forenes de to fyrstendømme for at danne Rumænien.

Andet[redigér | redigér wikikode]

Det officielle rumænske sprog har udviklet sig fra Valakiets dialekt.

Ordet Vlach – "vallak" – der giver navnet til Valakiet bruges også for andre rumænsk-talende befolkninger på Balkanhalvøen, der ofte er hyrder og kvægdrivere. Derfor er ordet vallak blevet en betegnelse for kastrerede heste der tidligere eksporteredes til Tyskland og Nordeuropa.

Se også[redigér | redigér wikikode]