Valdemar Irminger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Valdemar Irminger
Irmingers selvportræt fra 1883
Personlig information
Født 29. december 1850 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 10. februar 1938 (87 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Far Johan Heinrich Georg Irminger Rediger på Wikidata
Søskende Johan Irminger Rediger på Wikidata
Ægtefælle Ingeborg Plockross Irminger Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Elev af J.L. Lund Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Det Kongelige Danske Kunstakademi Rediger på Wikidata
Arbejdssted København Rediger på Wikidata
Elever Augusta Thejll Clemmensen, Agnes Smidt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Dannebrog,
Eckersberg Medaillen (1888) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Valdemar Heinrich Nicolaus Irminger (29. december 1850 i København10. februar 1938Frederiksberg) var en dansk maler. Han var søn af oberst Johan Heinrich Georg Irminger.

Virke[redigér | rediger kildetekst]

Han tog præliminæreksamen fra Efterslægtselskabets Skole og udviklede en tid lang sin medfødte lyst til tegning under den gamle historiemaler J.L. Lunds vejledning. Efter at have besøgt Teknisk Institut kom han ind på Kunstakademiet som elev og fik afgang derfra i 1873. Sit første billede, Gæssene drives hjem, udstillede han i 1876 og var nu i nogle år en lovende dyremaler; i 1879 vandt han den Neuhausenske Præmie for En hoppe med sit føl, indtil han kastede sig over soldatermaleriet, der havde interesseret officerssønnen fra barndommen, navnlig efter krigen i 1864, som havde gjort stærkt indtryk på ham. Her syntes han at have fundet sit egentlige felt; han malede både fodfolk, Fodgardere, som holder hvil, artilleri, Batteriet skal tage stilling, og hestfolk, især dragoner, som han skildrede med forkærlighed og dygtighed, indtil han pludselig kastede sig over det egentlige figurmaleri, "Genren" og det bibelske motiv med afgjort held. Nogle billeder fra Kysthospitalet på Refsnæs tiltrak sig almindelig opmærksomhed et af disse, Brevskrivning (1890), indkøbtes af Statens Museum for Kunst, hvorefter han lod soldaterskildringerne ligge og slog ind på nye baner. Irminger var en livlig og talentfuld kunstner med megen følelse og fantasi, søgende og ikke fuldkommen sikker i sin teknik, hvorfor han også kan være noget uberegnelig. Til hans bedste billeder hører det alvorlige, gribende og stemningsfulde En tilgivelse (1893), der tilhører Statens Museum for Kunst. Han fik to gange Eckersberg Medaillen og blev medlem af Plenarforsamlingen (første gang 1888 for Motiv fra Børnehospitalet ved Refsnæs anden gang 1889 for Fra et børnehospital) og foretog rejser i Frankrig og Holland. Fra 1884 til 1887 opholdt han sig i Italien (Rom) på det Stoltenbergske Legat og atter 1902 med Det anckerske Legat. Irminger modtog desuden 1899 Serdin Hansens Præmie for genremaleri for Den lille pige skal sige godnat.

Hverv[redigér | rediger kildetekst]

Irminger virkede ved Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder som lærer fra 1906 og som professor 190820, var medlem af Akademiraadet 1902–20, var medlem af Charlottenborgs udstillingskomité 190508 og af galleriets indkøbskomité 191117. 1915 blev han Ridder af Dannebrog og 1925 Dannebrogsmand.

Foreninger[redigér | rediger kildetekst]

Som yngre var han medlem af foreningen Bogstaveligheden, der 1880-82 fungerede som selskabelig forening og støttekreds for de yngre radikale intellektuelle, hvor Viggo Johansen synes at have stået Irminger nærmest. Senere var han engageret i Foreningen for National Kunst.

Han er begravet på Søndermark Kirkegård.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Carl Bruun i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 8. bind, side 321, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.