Valencia (region)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 23:22 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)
Valenciaregionen
Comunidad Valenciana
Comunitat Valenciana
Flag Våben
Officielle sprog Spansk og valenciansk
Hovedstad: Valencia
Areal: 23.255 km²
Befolkning:
Tæthed
5.094.675 (2009)
219,08 pr. km²
Geografisk placering:
Valencia by

Valenciaregionen (Comunidad Valencianacastiliansk, Comunitat Valencianavalenciansk) er en autonom region i det østlige Spanien. Mellem floderne Denia og Segura har landet en kystlinje på 513 kilometer og dækker 23.255 km² og havde i 2004 4,5 millioner indbyggere. Regeringen i Valencia kontrollerer også øerne Columbretes og Tabarca (samt nogle få mindre øer). Disse grænser markerer de historiske grænser for kongedømmet Valencia.

Historie

Valenciaregionens historie begynder i 1200-tallet. Da erobrede kong Jaime 1. med aragonske og catalanske styrker, de muslimske taifariger Valencia og Denia. Frem til 1707 var kongeriget Valencia underlagt den aragonske krone. Da blev landet underlagt centraladministrationen i Madrid. Det første forsøg på at opnå selvstyre skete under den spanske borgerkrig. For nylig har indbyggerne i regionen opnået status som en nation.

Flag og våben

Det officielle flag er det samme som er by-flag for Valencia by, og kaldes Señera.

Byer i Valenciaregionen

  • Valencia. 796.549 indbyggere. Hovedstad i provinsen med samme navn. Kendt for Fallas- festivalen, 19. marts hvert år.
  • Alicante. 319.380 indbyggere. Hovedstad i provinsen med samme navn. Kendt for nougat eller turron duro; også kendt for strandene Postiguet, San Juan og Albufereta.
  • Elche, 215.137 indbyggere. Kendt for palmeskoven, Misterio de Elche og La Dama de Elche.
  • Castellón de la Plana, 167.455 indbyggere. Hovedstad i provinsen Castellón.
  • Torrevieja, 84.348 indbyggere. Kendt by med stort antal turister.
  • Gandía, bef. 77.943. Et andet vigtigt turiststed. Ligger på Costa del Azahar.
  • Orihuela, 75.009 indbyggere. Kendt for sine paladser, kirker og katedral. Stor produktion af citrusfrugter foregår her.
  • Benidorm,67.492. Et vigtigt turiststed. Kaldes også Beniyork for sine mange skyskrabere.
  • Elda, 55,571 indbyggere. Skoproduktion og vin fra Vinalópo gør dette sted kendt.
  • Villena, 34.000 indbyggere. Kendt for sko og vinproduktion. Mange kendte historiske monumenter.
  • Jijona, 7.494 indbyggere. Kendt for Turrón de Jijona.

Eksterne henvisninger