Valgmonarki

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

I et valgmonarki bliver monarken indsat efter et valg (hvis monarken er konge, taler man gerne om valgkongedømme). Danmark er et arvekongedømme, hvor magten nedarves jfr. Grundlovens bestemmelser.

Valgmonarkier i nutidige statsdannelser[redigér | redigér wikikode]

Følgende stater er i dag valgmonarkier:

Herudover kan Andorra betegnes det delvist valgkongedømme. Andorras to statsoverhoveder er en spansk biskop fra Diócesis de Urgel og siden 1859 den franske konge. Da det franske monarki er ophørt, erstattes den franske konge af den franske præsident. Andorras statsdannelse er unik, ved at dets ene monark er demokratisk valgt af borgere i en anden stat.

Swaziland har en konstitution, der indeholder elementer af et valgkongedømme. Kongen udpeger ikke sin efterfølger, men den kongelige familie vælger, hvem af kongens hustruer, der skal være "Indovukazi" ("hun-elefant"). En søn af denne "Indovukazi" bliver den næste konge. Kongens ældste søn bliver aldrig konge, men har en række andre ceremonielle pligter.

Kongemagten i Saudi-Arabien går i arv, men er ikke fastlagt ved en formel arvefølge. Den baseres på konsensus mellem kongehusets medlemmer om valg af den næste konge blandt medlemmerne.

De Forenede Arabiske Emirater er ikke et valgmonarki, men præsidenten vælges af og blandt de syv emirer (hidtil har det været Abu Dhabis emir).