Valgret
- Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.
- Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Valgret eller stemmeret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger. Fri og lige valgret ses som et af de grundlæggende idealer i det demokratiske samfund.
Valgrettens historie i Danmark
Enevælden i Danmark blev afskaffet ved den første grundlov 5. juni 1849. Herefter blev et Folketing og et Landsting oprettet til at varetage lovgivningen.
I 1871-1872 var store dele af befolkningen udelukket fra at kunne stemme. I Københavnsområdet var der kun 6%, som kunne stemme, på landsplan 14%. Fruentimmer, såkaldte fjolser, forbrydere, folkehold (tyende) og de fattige havde ikke stemmeret. Arbejdsløse blev frataget deres stemmeret.[1]
I 1908 ændredes Valgloven, så kvinder fik stemmeret til kommunalvalg,[2] og en grundlovsændring i 1915 gav kvinder stemmeret og valgbarhed til folke- og landstingsvalg.
Grundloven tillader at tidligere straffede personer, samt modtagere af overførselsindkomst, fratages valgretten. Således var det først med forsorgsloven af 1961 at modtagere af såkaldt "fattighjælp" fik stemmeret i Danmark.[3]
Valgret ved folketingsvalg
Valgret til folketingsvalg i Danmark har borgere der er fyldt 18 år, har dansk statsborgerskab samt har bopæl i Danmark.[4] Det sidste krav, bopæl i Danmark, er udvidet til at omfatte personer, der opfylder en eller flere af følgende betingelser:
- er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste udenlands
- er ansat af en dansk offentlig myndighed, privat virksomhed eller forening og midlertidigt arbejder i udlandet
- arbejder i udlandet for en international organisation Danmark er medlem i
- arbejder for en dansk hjælpeorganisation
- studerer i udlandet
- opholder sig i udlandet pga. helbredsmæssige årsager
- opholder sig i udlandet midlertidigt men har erklæret at ville vende hjem indenfor 2 år efter udrejsen
Opfylder man ovenstående krav har man dermed retten til at afgive sin stemme til folketingsvalg. For at kunne udøve denne ret i praksis er der dog det yderligere krav, at man er optaget på valglisten.[5]
Valgretsalder
Valgretsalder er den alder en person skal have for at kunne stemme til et valg.
Valgretsalderens udvikling i Danmark:
- 1849-1915: 30 år, 1855-1863 dog 25 år for rigsrådsvalg
- 1915-1953: 25 år for folketingsvalg og 35 år for landstingsvalg
- 1953-1961: 23 år
- 1961-1971: 21 år
- 1971-1978: 20 år
- Siden 1978: 18 år
Ændring af valgretsalder
Grundlovens § 29 bestemmer rammerne for valgret til Folketinget. Nærmere regler er fastsat i folketingsvalgloven.
Valgretsalderen kan ændres ved en folkeafstemning efter reglerne i § 42, stk. 5. Det betyder at der til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af dem der deltager i afstemningen, dog mindst 30 % af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.
Kongehuset
Dronningen har i princippet valgret og må stemme, idet hun ligeledes opfylder Grundlovens § 29[6]. Imidlertid afholder dronningen og den nære kongelige familie sig fra at stemme til folketingsvalg, folkeafstemninger og europaparlamentsvalg, og i praksis står de ikke opført på nogen valglister, hvorfor de ikke kan stemme[7].
Fodnoter
- ^ Noes Sørensen, Kathrine. Slaget på Fælleden I Tidsskriftet Nyt om Arbejdermuseet, 2010, Nr. 1, side 14.
- ^ KVINFO – Kvindelig Stemmeret
- ^ Hvilken lov ophævede, at man tabte sin valgret, hvis man modtog fattighjælp?. Politikens Oplysning, 30. marts 2007.
- ^ Lov om valg til Folketinget, § 1
- ^ Lov om valg til Folketinget, § 3
- ^ FamilieAdvokaten.dk: Har Dronningen valgret?
- ^ Folketinget: Har dronningen stemmeret?
Eksterne henvisninger
Spire Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |