Valgret

Danske forhold Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Valgret eller stemmeret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger. Fri og lige valgret ses som et af de grundlæggende idealer i det demokratiske samfund.

Valgrettens historie i Danmark

Enevælden i Danmark blev afskaffet ved den første grundlov 5. juni 1849. Herefter blev et Folketing og et Landsting oprettet til at varetage landet.

i 1871-1872 var store dele af befolkningen var udelukket fra at kunne stemme. I Københavnsområdet var der kun 6%, som kunne stemme, mens der var 14% på landsplan, som kunne stemme. Fruentimmer, såkaldte fjolser, forbrydere, folkehold (tyende) og de fattige havde ikke stemmeret. Arbejdsløse blev frataget deres stemmeret.

I 1908 ændredes Valgloven, så kvinder fik stemmeret til kommunalvalg, og en grundlovsændring i 1915 gav kvinder stemmeret og valgbarhed til folke- og landstingsvalg.

Valgret ved folketingsvalg

Valgret til folketingsvalg i Danmark har borgere der er fyldt 18 år, har dansk statsborgerskab samt har bopæl i Danmark. Det sidste krav, bopæl i Danmark, er udvidet til at omfatte personer, der opfylder en eller flere af følgende betingelser:

• er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste udenlands
• er ansat af en dansk offentlig myndighed, privat virksomhed eller forening og midlertidigt arbejder i udlandet
• arbejder i udlandet for en international organisation Danmark er medlem i
• arbejder for en dansk hjælpeorganisation
• studerer i udlandet
• opholder sig i udlandet pga. helbredsmæssige årsager
• opholder sig i udlandet midlertidigt men har erklæret at ville vende hjem indenfor 2 år efter udrejsen

Opfylder man ovenstående krav har man dermed retten til at afgive sin stemme til folketingsvalg. For at kunne udøve denne ret i praksis er der dog det yderligere krav, at man er optaget på valglisten.

Valgretsalder

Valgretsalder er den alder en person skal have for at kunne stemme til et valg.

Valgretsalderens udvikling i Danmark:

1849-1915: 30 år

1915-1953: 25 år

1953-1961: 23 år

1961-1971: 21 år

1971-1978: 20 år

1978-  : 18 år

Ændring af valgretsalder

Grundlovens § 29 bestemmer rammerne for valgret til Folketinget. Nærmere regler er fastsat i folketingsvalgloven.

	Stk. 1. Valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og nået den i stk. 2. omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret. Stk. 2. Valgretsalderen er den, som har opnået flertal ved folkeafstemning i overensstemmelse med lov af 25. marts 1953. Ændring af den til enhver tid gældende valgretsalder kan ske ved lov. Et af folketinget vedtaget forslag til en sådan lov kan først stadfæstes af kongen, når bestemmelsen om ændring af valgretsalderen i overensstemmelse med § 42, stk. 5 har været undergivet en folkeafstemning, der ikke har medført bestemmelsens bortfald.
Grundlovens § 29

Valgretsalderen kan ændres ved en folkeafstemning efter reglerne i § 42, stk. 5. Det betyder at der til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af dem der deltager i afstemningen, dog mindst 30 % af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget.

Kongehuset

Dronningen har i princippet valgret og må stemme, idet hun ligeledes opfylder Grundlovens § 29. Imidlertid afholder dronningen og den nære kongelige familie sig fra at stemme til folketingsvalg, folkeafstemninger og europaparlamentsvalg, og i praksis står de ikke opført på nogen valglister, hvorfor de ikke kan stemme.

Eksterne henvisninger

• Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget
• Viden om valgret

Stub Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.