Vancouver Canucks

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vancouver Canucks
Kevin Bieksa ved lanceringen af Vancouvers nye spilletrøjer
Konference Western Conference
Division Pacific Division
Grundlagt 1945
Historie Vancouver Canucks
1945-1952 (PCHL)
1952-1970 (WHL)
1970-nutid (NHL)
Hjemmebane General Motors Place
By Vancouver, British Columbia, Canada
Holdfarver Mørkeblå, mørkerød, himmelblå, sølv og hvid
Ejer Francesco Aquilini
General Manager Jim Benning
Cheftræner Travis Green
Kaptajn Henrik Sedin
Farmerhold Manitoba Moose (AHL)
Victoria Salmon Kings (ECHL)
Stanley Cup-sejre Ingen
Konference-mesterskaber 2 (1981/1982, 1993/1994)
Divisionsmesterskaber 5 (1974/1975, 1991/1992, 1992/1993, 2003/2004, 2006/2007)

Vancouver Canucks er et professionelt ishockeyhold der spiller i den bedste nordamerikanske række NHL. Klubben spiller sine hjemmekampe i Rogers Arena, tidligere General Motors Place, i Vancouver, British Columbia, Canada. Klubben blev stiftet i 1945 og har været i NHL siden sæsonen 1970-71. Klubben har endnu ikke vundet Stanley Cuppen, men har været i finalen 3 gange, første gang i 1982 hvor man tabte til New York Islanders med 4-0 i kampe. Anden finaleoptræden kom i 1994 hvor man, anført af Trevor Linden, Pavel Bure og målmanden Kirk McLean, tabte til New York Rangers med 4-3 i kampe. Tredje finaleoptræden var i 2011 hvor klubben tabte 4-3 i kampe til Boston Bruins. Nederlaget gav anledning til optøjer i den centrale del af Vancouver.

Før NHL[redigér | rediger kildetekst]

Vancouver Canucks blev stiftet i 1945 og spillede først i Pacific Coast Hockey League og senere, fra 1952, i Western Hockey League. I denne periode spillede man sine hjemmekampe i Vancouver Forum der havde plads til 5.050 tilskuere. Da NHL annoncerede sin plan om at udvide ligaen fra 6 (de såkaldte Original Six) til 12, ansøgte man om at blive et af de 6 nye hold i NHL. Selvom denne ansøgning endte uden succes, byggede man i byen Pacific Coliseum der stod klart i 1967 og havde plads til 16.150 tilskuere. Med en arena der var NHL værdig, lykkedes det i 1970 for en ny gruppe ejere at få holdet med i NHL og sammen med Buffalo Sabres var man med i NHL fra sæsonen 1970-71.

Første Stanley Cup-finale[redigér | rediger kildetekst]

Efter en række år med magre resultater gik klubben i 1982 for første gang langt i slutspillet. Efter at have sneget sig med i slutspillet slog man først Calgary Flames med 3-0 i kampe. Derefter slog man Los Angeles Kings med 4-1 i kampe og siden Chicago Black Hawks med 4-1 i kampe. I Stanley Cup-finalen mødte man dog overmagten i skikkelse af de på det tidspunkt dominerende New York Islanders og man tabte finale-serien med 4-0 i kampe.

Anden Stanley Cup-finale[redigér | rediger kildetekst]

Efter den overraskende succes i 1982 oplevede klubben igen en række år uden de store resultater og der skulle gå 12 år før man igen nåede langt i slutspillet. I 1994 slog man først Calgary Flames med 4-3 i kampe. I den serie var man bagud 3-1 i kampe før man vendte og vandt 3 kampe i træk – alle efter sudden death. Det afgørende mål i den syvende kamp blev scoret af Pavel Bure. Herefter slog man først Dallas Stars og derefter Toronto Maple Leafs, begge gange med 4-1 i kampe. I Stanley Cup-finalen tabte man til et New York Rangers-hold anført af Mark Messier.

Tredje Stanley Cup-finale[redigér | rediger kildetekst]

Vancouver Canucks startede sæsonen 2010-2011 med at fejre klubbens 40-års jubilæum i NHL-ligaen ved en ceremoni før første sæsonkamp, hvor også Henrik Sedin blev udpeget som anfører og afløste dermed målmand Roberto Luongo. Canucks første modstander i play-off kampene var de regerende Stanley Cup-mestre fra Chicago Blackhawks. Canucks vandt de første tre kampe, men tabte derefter de næste tre kampe og forcerede således en syvende og afgørende kamp. Denne vandt Canucks 2-1 i overtid. Herefter vandt Canucks først over Nashville Predators 4-2 i kampe, dernæst San Jose Sharks 4-1 i kampe. I Stanley-cup finalen mødte Vancouver Canucks Boston Bruins. De første to kampe på hjemmebane i Rogers Arena hvor Canucks vandt henholdsvis 1-0 og 3-2. Den tredje og fjerde kamp blev spillet i Boston, hvor Boston Bruins vandt henholdsvis 8-1 og 4-0. Boston Bruins satte samtidig rekord i tredje kamp ved at være det hold til at vinde med flest mål nogensinde i en Stanley cup finalekamp. Femte kamp blev spillet i Vancouver og Canucks vandt 1-0. Canucks tabte imidlertid sjette kamp 5-2 i Boston. Syvende kamp tabte Canucks på hjemmebane 4-0, og Boston Bruins blev dermed vinder af Stabley Cup-trofæet for første gang i 39 år i klubbens historie. Nederlaget på hjemmebane udløste voldsomme optøjer i centrale dele af Vancouver by.

Jagten på succes[redigér | rediger kildetekst]

I årene efter denne anden Stanley Cup-optræden gled holdet tilbage i middelmådigheden og selv ikke anskaffelsen af Mark Messier i 1997, der havde været med til at besejre Canucks i 1994, kunne rette op på situationen. I det nye årtusind fik man bygget et hold der af mange blev betragtet som et af de bedste i NHL. Spillere som Markus Näslund, Todd Bertuzzi og Ed Jovanovski har sørget for at klubben har spillet en underholdende form for ishockey med god succes i grundspillet. Alligevel har man endnu ikke formået at gentage kunststykket fra 1982 og 1994. Inden sæsonen 2006-07 tradede man Bertuzzi til Florida Panthers for målmanden Roberto Luongo. Dette trade signalerede et skift hen imod en mere defensiv spillestil og Luongo skuffede ikke i sin første sæson i Vancouver. Han førte Canucks til sejr i Northwest-divisionen og man slog Dallas Stars med 4-3 i kampe i første runde af slutspillet efter flere stærke præstationer af Luongo. I anden runde af slutspillet mødte man dog overmagten i form af de senere Stanley Cup-mestre Anaheim Ducks der vandt serien med 4-1 i kampe.

Nuværende spillertrup[redigér | rediger kildetekst]

Pr. 7. oktober 2008.

Målmænd

Backer

Forwards

* Bemærk at selvom Roberto Luongo officielt er udnævnt til holdets kaptajn, må han som målmand ikke bære kaptajnens 'C' på brystet ligesom han ikke må agere som kaptajn på isen.

Danske spillere[redigér | rediger kildetekst]

Jannik Hansen blev draftet af Vancouver i 2004 og skrev en tre-årig kontrakt med Vancouver i sommeren 2006. Han startede dog sæsonen 2006-07 hos Vancouvers farmerhold i AHL, Manitoba Moose inden han den 13. april 2007 blev kaldt op til NHL af Vancouver og debuterede for Vancouver i en slutspilskamp mod Dallas Stars. Jannik Hansen blev dermed den blot anden dansker i NHL og den første dansker i en slutspilskamp. Han har i sæsonen 2007-08 optrådt både for Vancouver i NHL og for Manitoba i AHL.

'Fredede' numre[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har medier relateret til: