Vandpibe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Beduin der nyder en vandpipe nær floden Eufrat i 1920'erne.

En vandpibe eller shisha (Arabisk: شيشة eller أركيلة, engelsk: Hookah, tyrkisk Nargile) er en større form for pibe som oprindeligt stammer fra Indien, og bruges til at ryge forskellige slags tobak. Røgen bliver ført gennem en beholder med vand og gennem et højt rør og til sidst gennem en slange som føres til munden. Vandpiben har nydt stor popularitet i den arabiske verden og er meget udbredt i Mellemøsten.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den mest anerkendte teori, er at vandpiben oprindeligt blev opfundet i Indien.[Kilde mangler] Selve tidspunktet forekommer en smule uklart, men den brede opfattelse går på, at den første gang ses, omkring 1500-tallet (nogle vil måske kunne argumentere for allerede i 1300-tallet). Den første vandpibe, blev udformet ved hjælp af en kokosnød, hvorpå man påmonterede et langt stift rør, som man samtidigt brugte som mundstykke på vandpiben. Fra Indien spredte vandpiben sig til den arabiske verden, hvor den vandt stor udbredelse, og blev meget populær. Specielt udbredt blev den i det gamle Persien (nuværende Iran), hvorfra den spredte sig ud over hele Mellemøsten. I løbet af det 17. århundrede gennemgik vandpiben en ydre forandring, specielt i Tyrkiet. Den gik fra det stive mundstykke, til at ligne den mere kendte i dag. Grundprincippet har dog hele vejen igennem, været det samme: Røgen fra tobakken køles ned, og filtreres igennem vandet. Røgen går igennem vandboblerne, der kommer når man suger – grundet et undertryk i beholderen, og føres videre ud til mundstykket, der sidder for enden af slangen. I dag er vandpiben ofte lavet sådan, at piberøret er udformet i metal, vandbeholderen udformet i glas, og hovedet udformet i ler; et lerhoved, og der ryges fra en fleksibel slange, frem for det stive mundstykke. Der ses dog også med jævne mellemrum vandpiber, hvor visse af delene er udformet i porcelæn eller metal.

Kulturen[redigér | redigér wikikode]

Persisk kvinde som ryger den traditionelle Qalyan.

Det helt essentielle ved at ryge vandpibe, er roen og oplevelsen. Der hersker en helt bestemt kultur omkring vandpiben, og det er vigtigt at give sig selv tid, til at få den bedste oplevelse muligt. Fart og stress er fy-ord i denne sammenhæng. Vandpiben er en ting at samles om. Det er for en stor del vandpiberygere, det sociale aspekt ved rygningen, der tiltrækker dem. En erfaren vandpiberyger, kan bruge lang tid bare på forberedelsen til at ryge. Det er ikke unormalt, at en vandpiberyger, der ønsker at ryge et 'optimalt hoved', bruger op til en halv time, på at pakke tobakken i sit metal/lerhoved, gøre piben klar, prikke huller i sølvpapiret. Dette er naturligvis ikke en nødvendighed, men for visse entusiaster en del af det, at ryge vandpibe. Vandpibekulturen er meget forskellig fra land til land, specielt i mellemøsten, hvor indstillingen til vandpiberygning er meget mere fleksibel, end her i Norden. Fx er det ikke unormalt i Tyrkiet, at man nyder en vandpibe efter aftensmaden. I Danmark er det først indenfor de seneste par år, at vandpiben har vundet frem. Specielt siden 2004, er 'mærkevaren vandpibe' blevet kendt. Dette illustreres bedst iblandt de danske unge, der i en større grad ses til fester med vandpiben under armen. Som førnævnt er det i høj grad det sociale aspekt, der tiltrækker de unge. Men måske er det i ligeså høj grad en misforståelse, som gør at unge finder vej til vandpiben

Vandpiber[redigér | redigér wikikode]

Der findes utallige typer af vandpiber. Sjove alternativer er fx 2-slanget vandpiber eller 4-slanget vandpiber. Ofte medfører flere slanger dog også ringere kvalitet i røgen, da tobakken ofte hurtigere brænder på. Andre vandpibe alternativer er fx vandpiber med indbygget kølerum til isterninger eller "fremtids udformede" vandpiber, med sjove former. Et eksempel på en vandpibe er en bong.

Vandpibens struktur og behandling[redigér | redigér wikikode]

Et billede af de forskellige dele i en vandpibe.

Bestanddele[redigér | redigér wikikode]

Kop[redigér | redigér wikikode]

Koppen/Pibehovedet kaldes også blot for 'hovedet'. Det er oftest lavet i enten ler eller metal. Det er her, man kommer frugttobakken i.

Kulrist[redigér | redigér wikikode]

Kulrist dækker for så vidt også over sølvpapir. Man kan bruge en af delene, til at komme over hovedet, sådanne at kullene ikke kommer i direkte kontakt med tobakken. Kulristen har som regelt huller 'indbygget', hvorimod man skal prikke huller, hvis man bruger sølvpapir – dog kan man så selv bestemme hvor mange og hvor små huller, man ønsker.

Askebakke[redigér | redigér wikikode]

Askebakken bruges til, at lægge de afbrændte stykker kul ned på. Askebakken sidder som regel placeret under hovedet (koppen), men visse piber har dem også placeret længere nede på piberøret.

Pibe[redigér | redigér wikikode]

Pibe – eller piberøret, er den del i midten af piben, der forbinder hoved og glas. Røgen går igennem piben og ned under vandet i glasset.

Slange[redigér | redigér wikikode]

Man suger i slangen, og skaber dermed et undertryk i luftkammeret. På denne måde trækker man røgen fra hovedet, ned igennem glasset, og ud til mundstykket.

Kolbe/glas[redigér | redigér wikikode]

Her fyldes der vand i, dog ikke fuldt ud, der skal nemlig også være plads til luft, så man kan danne undertrykket. Piberørets ende skal stikke ca. 2–3 cm. ned under vandet.

Ventil[redigér | redigér wikikode]

Ventilen gør det muligt at tømme glasset for røg. Synes man at der er for meget røg, eller smagen er for skarp, kan man puste i slangen, og røgen flyder ud igennem ventilen.

Pakninger[redigér | redigér wikikode]

Pakningerne sørger for at vandpiben er lufttæt, således der ikke kommer falsk røg ind. Der er normalt 3 pakninger på en vandpibe: 1) Mellem hoved og pibe 2) Mellem slange og pibe 3) Mellem glas og pibe.

Tilbehør[redigér | redigér wikikode]

Kul[redigér | redigér wikikode]

Det velkendte 'letantændelige kul' er ikke det eneste kul, man kan bruge. Der findes også det der kaldes 'naturkul'. Naturkul indeholder ingen tilsætningsstoffer. Det tager lidt længere tid at tænde (antændes nemt på en kogeplade), men til gengæld holder det også længere. Fordelen ved brug af naturkul, skal helt klart ses i lyset af, at man opnår en renere smag og rygning, hvis man ryger med naturkul (naturkul må endelig ikke forveksles med grillkul! Brug aldrig grillkul på din vandpibe, disse indeholder giftstoffer, der slet ikke er sunde!). Der findes også forskellige størrelse af det letantændelige kul. De mest normale er 33 mm og 40 mm. 33 mm anbefales til mindre piber, og 40 mm til de større.

Tobak[redigér | redigér wikikode]

Vandpibetobak kan købes i Danmark og i udlandet. Mærkerne findes hver især i mange forskellige smagsvarianter. Som fx: Æble, dobbelt æble, tripel æble, kirsebær, jordbær, blåbær, honning, honning-melon, vandmelon, earl grey, banna split, kiwi, multi-frugt osv.

Et mindre usundt alternativ til almindeligt vandpibetobak, er 'herbal tobak'. Der findes 'herbal tobak', hvilket ikke indeholder cigarret tobak (og nikotin), til gengæld er smagen heller ikke nær så kraftig af røg, mere den smag du vælger, som ved almindeligt cigarret tobak.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]