Vandrør
For alternative betydninger, se Ledning.
Et vandrør eller vandledning er et rør til transport af vand i ledningsnet eller i husstande, sædvanligvis brugsvand. Rør til transport af vand væk igen kaldes sædvanligvis kloakrør, og rør i forbindelse med varme kaldes varmerør. Vandrør i Danmarks ledningsnet, som primært kaldes vandledninger, består vanligvis af polyethylen (PE), polyvinylchlorid (PVC) og rustfrit stål. Enkelte steder kan der findes rør af, det asbestholdige materiale ældre eternit[1]. I husstande findes vanligvis installationer af krydsbundet polyethylen (PEX), messing og rustfrit stål .
I moderne danske installationer vil der som regel være to rør: Et til det kolde vand og et til det varme vand. Der kan dog være et tredje rør til varmt vand i forbindelse med varmtvandscirkulation. I moderne installationer vil man ofte vælge at isolere vandrørene til både det kolde og det varme vand.
De fleste vandrør i danske hjem er af varmforzinket stål, dvs. galvaniseret stål. Disse kan gennemtæres hvis de kombineres med kobberlegerede materialer som f.eks messing[2]. Vandrør der ikke har dette problem kan laves af rustfrit stål eller plastik. Vandet hårdhed har desuden også betydning for korrosionens hastighed: Blødt vand får rørene til at korrodere hurtigere[3].
[redigér] Tidlig Historie[4]
De første vandrør installeret i Danmark forventes at være fra Emdrup Sø til Københavns Slot. Dette rør blev lagt i 1560’erne da Frederik II ønskede at anlægge en vandkunst (et springvand). Der blev her lagt 1500 ”trærender” af ca. 8 alens (6 m) længde. Emdrup sø er 15 m over havet og kunne give et passende vandtryk til rørene og springvandet.
Da teknikken med at få vand ind via rør først kom i gang, var der ikke langt til at bruge den til en bedre vandforsyning. I årene umiddelbart før 1600 begyndte de større gårde i byen at få vandledninger fra vandposten på Gammeltorv og i løbet af 1600-årene blev der ført flere hovedledninger fra Emdrup Sø ind i byen. Vandet anvendtes i de offentlige vandposte og brønde, men der var også private grundejere, der sørgede for at få vandet helt ind på egen grund.
Ledningerne blev samlet med jernbøsninger, og de steder, hvor der var behov for afvigelser (stikledninger) fra hovedlinjen, anvendtes blyrør.
Man fandt to væsentlige problemer ved anvendelse af træ som rør materiale: Træet rådnede og rørene forskubbede sig i forhold til hinanden. Dette betød at forbrugerne af Københavns drikkevand klagede over at deres vand var uhumsk og fyldt med dyr. Hvorledes det var rørmaterialets skyld eller fordi vandet kom fra nærtliggende søer er ukendt, men en koleraepidemi i 1853 gjorde udslaget og Hovedstaden fik en gennemgribende omlægning af ferskvandsforsyningen hvortil byen hurtigt fik 100 km vandrør af jern.
[redigér] Kilder
- ↑ Asbest i vores vandrør. Vestegnen. 1. juli 2008. http://www.vestegnen.dk/article/20080701/vestegnen/nyheder/707020027/
- ↑ Thomas Lemke, "Sparehaner giver flere vandskader", Ingeniøren, nummer 47, 24. november 2006.
- ↑ Miljøstyrelsen, "Vejledning om metalliske materialer til vandinstallationer", Miljøstyrelsens hjemmeside, læst: 23. februar 2010.
- ↑ Selskabet for Københavns Historie - artikler af Bi Skaarup i Københavns Kronik
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
