Vardø

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Koordinater: 70° 22′ 14″ N, 31° 6′ 33″ Ø

Vardø
Våben Kort
Vardøs kommunevåben Vardøs beliggenhed
Fakta om Vardø
Kommunenummer: 2002
Fylke: Finnmark
Kommunesæde: Vardø
Areal: 600 km²
Indbyggere: 2.286 (2007)
Politik
Borgmester: Rolf Einar Mortensen
Sprog: Bokmål
Websted: www.Vardo.kommune.no
Befolkningsudvikling 1951-2010Kilde: SSB
Befolkningsutvikling kommune 2002.svg
Commons-logo.svg Vardø på Commons

Vardø (navnet kommer af varg, som betyder ulv så det betyder «ulveøen»), nordsamisk Várggát) er en bykommune som ligger i Finnmark fylke i Norge. Den grænser til nabokommunene Vadsø i vest, og Båtsfjord i nordvest. I dag bor der ca. 2.600 indbyggere i kommunen, deraf omkring 2.000 i selve byen som ligger på den 3,7 km² store Vardøya.

Den næststørste by er Kiberg. Vardø er den østligste by i Norge og hele Vest-Europa. Hammerfest og Vardø er de ældste byer i Nord-Norge eftersom de fik by status samtidig i 1789. Vardø by er Finnmark fylkes tusenårssted. Vardø er Finnmarks ældste fiskeleje. Vardø er kendt som hovedstad for pomorhandelen da byen i 1800-tallet var centrum for handel med Rusland. Mange omtaler Vardø som Nordens Mekka og der er startet en strøm af pilgrimme som besøger stedet fordi man tror man at stedet er hellig og at man kan finde indre rigdom ved at besøge det. Det siges at byen ligger på et af jordens energipunkter og at både positive og negative energier er væsentlig stærkere her.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Vinterudsigt over Vardø

Bosættelsen i Vardø går helt tilbage til Håkon 5. Magnussons bygning af Vardøhus fæstning som skulle forsvare Norges østgrænse. På fjeldet Domen vest for det 1,7 km brede Bussesundet som skiller Vardøya fra fastlandet, var der i 1600-tallet en række hekseprocesser hvor især unge kvinder, 88 i alt, blev dømt til døden og henrettet.

Venuspassagen i 1769 blev observeret af jesuitten Maximilian Hells fra Vardøhus fæstning.

Samfærdsel og kommunikation[redigér | redigér wikikode]

Vardøya er tilknyttet Europavej 75 gennem den 2.892 meter lange Vardøtunnelen under Bussesundet. Tunnelen som blev taget i brug 22. december 1983 og officielt åbnet af kong Olav V den 16. august 1984, var den første undersøiske tunnel i Norge. På fastlandssiden af Bussesundet, på Svartnes, er der bygget en ny og moderne havn. Vardø er anløbshavn for hurtigruten. Svartnes huser også Vardø Lufthavn, Svartnes. På Vardøya ligger kystradiostationen Vardø radio.

Kibergneset ved Vardø er det østligste punkt på fastlandet i Norge. Her ligger rester af et tysk kystfort fra 2. verdenskrig.

Erhvervsliv[redigér | redigér wikikode]

Fiskeri har længe været hovedindtægten i Vardøsamfunnet; Byen er bygget op omkring fiskeri og fiskeforædling. I efterkrigstiden betydede Forsvarets tilstedeværelse også meget for kommunen som da der var flest, havde 4.200 indbyggere. Byen er nu under omstilling, og civil overvågning af havområderne udenfor ser ud til at blive et nyt satsningsområde i sammen med udvikling af turismen. Vardø er et meget attraktivt rejsemål blandt fuglekikkere. De senere år har Lønnsgarantifondet og Kontoret for voldsoffererstatning blevet flyttet til byen som kompensation for tab av andre statlige arbejdspladser.

Forsvaret[redigér | redigér wikikode]

Officersboligen på Vardøhus Fæstning.

Tidligere lå Luftforsvarets station Vardø her, men den blev nedlagt og videreført under Luftforsvarets station Sørreisa. Etterretningstjenesten har en station på Vårberget i Vardø, FSTV, hvor den omstridte Globus II-radar står.

Kendte vardøværinger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Norge Kommuner i Finnmark Fylke, Norge

Alta | Berlevåg | Båtsfjord | Gamvik | Hammerfest | Hasvik | Karasjok | Kautokeino | Kvalsund | Lebesby | Loppa | Måsøy | Nesseby | Nordkap | Porsanger | Sør-Varanger | Tana | Vadsø | Vardø