Varmedunk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
To varmedunke med forskellig form og propper.

En varmedunk er en beholder, der kan fyldes med varmt eller kogende vand og lukkes med en prop eller skuelåg. Varmedunken bruges til at give varme, typisk i sengen, eller til at varme dele af kroppen: Kolde fødder, lænd, eller dele af kroppen, der er ømme efter sport.

Tidlig historie[redigér | rediger kildetekst]

Varmedunken er blevet brugt i flere århundreder, så tidligt som tilbage i 1500-tallet. Dengang var varmedunken lavet af metal med et langt håndtag, ofte af træ, hvor hele toppen kunne åbnes, og der kunne kommes varme kul ned i fra det døende ildsted. Man satte den ind mellem madras og dyne og flyttede den rundt, til den havde varmet sengen op.

I 1800-tallet begyndte man at bruge varmt vand i stedet for kul som varmekilde. Varmedunkene var stadig lavet af metal, men uden et langt håndtag. Desuden var åbningen meget mindre, da der kun skulle hældes vand i.

Gummidunken[redigér | rediger kildetekst]

De moderne varmedunke lavet af gummi blev opfundet i 1903 og var dengang lavet i naturgummi. Designet blev patenteret af den kroatiske ingeniør og opfinder Eduard Penkala.

Nutidige varmedunke er fremstillet af PVC. Den moderne varmedunk kan, til forskel fra den kul-opvarmede varmedunke fra gamle dage, blive i sengen med den sovende, da de ikke risikerer at brænde hul i sengetøjet.