Varmefylde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et fysisk stofs varmefylde, c-værdi, specifikke varmekapacitet eller specifikke varme er forholdet mellem den varmemængde der skal til for opnå en given temperaturændring, for en hvis masse af stof. Varmefylde betegnes med symbolet .

I SI enheder måles varmefylde i joule pr. kelvin pr. kilogram

Med disse enheder angiver varmefylde således hvor meget energi, målt i joule, der skal anvendes for at opvarme 1 kilogram af stoffet 1 kelvin.

Da temperaturforskelle målt i kelvin og celsius er lige store angiver man ofte varmefylde i joule pr. celsius pr. kilogram. Så bliver enheden


Et stofs varmefylde varierer normalt som funktion af temperaturen. F.eks. er flydende vands (H2O) varmefylde ved ca. 0 °C og 100 °C ca. 4210 – ved 30-40 °C er varmefylden 4186 .

Ved faseovergange er varmefylden, som funktion af temperaturen, diskontinuert.

Varmefylden er givet som forholdet mellem varmekapacitet og masse, således .

Varmekapacitet såvel som varmefylde afhænger bl.a. af tryk og temperatur. Når volumen holdes konstant, anvendes V som subscript, og når trykket holde konstant anvendes p som subscript. Forholdet mellem de to kaldes for adiabateksponenten.

Varmefyldetabel for nogle kendte stoffer

Varmefyldetabel for nogle kendte stoffer, sorteret efter varmefylde:

Stof fase ved 101,325 kPa (=1 atm), 20 °C ca. varmefylde (kJ×kg-1×°C-1)
hydrogen gas 14,3
helium gas 5,2
H2O Vand flydende 4,184–4,186
Ethanol flydende 2,46
H2O is fast (Tis ca.= 0 °C) 2,1
H2O Vanddamp gas (Tvanddamp ca.= 100 °C) 1,84
Luft gas 1,005[1]
Jord blanding (porøs) 0,92
Aluminium fast 0,900
CO2 gas 0,79
Grafit fast 0,720
Diamant fast 0,502
Jern fast 0,444
Kobber fast 0,385
Kviksølv flydende 0,139
Guld fast 0,129
Olie flydende "simpel" formel 2,0+0,0003*(T-100)
Olie flydende "ny" formel

Bemærk at flydende vand (H2O) har en ganske høj varmefylde – og at koldere vand har større massefylde end varmere vand (T>4 °C): Dette er grunden til at klimaet i egne der er omgivet af meget hav, f.eks. Danmark, er mere temperatur-stabilt end det mere omskiftelige, såkaldte fastlandsklima.

Kilder/referencer

Se også