Varslingssirene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dansk varslingssirene
Gnome-speakernotes.svg
Varslingssirene
Lyden af en varslingssirene (Signalet ”Gå inden døre”)

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (Engelsk)

Test af varslingssirene fra USA

Varslingssirener er sirener, der lyder i tilfælde af krig, større ulykker, katastrofer eller terrorisme. De har til formål at advare befolkningen om, at der er opstået en farlig situation og man bør søge ly og opsøge information fra myndighederne.

Tidligere blev de kaldt for luftalarmer og skulle advare om f.eks. et luftangreb – dvs. fra flyvemaskiner.

De første sirener i Danmark, blev sat op i 1938 i et antal af 44 stk, hovedsagligt i københavn, og fra 1940 også i resten af landet, i alt blev der opsat 669 sirener frem til 1945, og hvor de 521 af dem, var af et fabrikat DISA A/S type E 37. Efter krigen blev en del af dem taget ned, da disse kun var opsat midlertidigt. Omkring 1950 begyndte man igen at opstille faste sirener i Danmark, og denne gang kom op på omkring 700 stk. i alt, som man mente var et passende antal.

I Danmark aktiveres sirenevarsling af Politiet – typisk på foranledning af et redningsberedskab – men drives og vedligeholdes i øvrigt af Beredskabsstyrelsen. Normalt træffes afgørelsen om varsling af Politiets vagthavende og en indsatsleder fra Beredskabet. Politiet kan dog sagtens aktivere varsling, hvis dette skønnes nødvendigt uden beredskabets medbestemmelse. Officielt hører varslingsansvaret under de lokale politidirektører.

De nuværende sirener i Danmark er elektroniske og afprøves hver nat uden lyd for at sikre funktionaliteten, men afprøves med lyd én gang om året, den første onsdag i maj kl. 12:00 for at sikre, at befolkningen ikke glemmer signalerne og deres betydning. Indtil 24. november 1993 var der afprøvning med lyd én gang om ugen. Det var fordi de tidligere generationer af sirener var mekaniske og derfor kun kunne afprøves med lyd. Det var hovedsageligt for at sikre, at de ikke rustede fast.[Kilde mangler] Dette skete lørdag kl. 12.00 fra juni 1951 til april 1967, hvorefter afprøvningen til november 1993 skete hver onsdag klokken 12.00. Afprøvningen den første onsdag i maj sker ved, at der kl. 12.00 og 12.04 udsendes alarmsignalet "fare"/gå indendøre. Derpå udsendes afblæsningssignal kl. 12.08.[1]

Den 1. maj 2010 var der 1.078 sirener fordelt over hele Danmark. Sirenerne opsættes i byer med over 1.000 indbyggere. Onsdag den 5. maj 2010 blev der kun udsendt to signaler ("gå indendøre og tænd for radio/tv" samt "faren forbi"), da centralcomputeren, der aktiverer sirenerne hos Østjyllands Politi i Århus, gik ned. Systemet er senere blevet kritiseret for at være for følsomt over for nedbrud, under henvisning til at dette benytter Windows (det gamle system benyttede MS-DOS). Desuden kan sirenerne i byer i den modsatte del af Danmark styres fra Beredskabets kommandocentraler, der ligger i underjordiske bunkere.

I Danmark kender de fleste i dag kun signalerne "gå indendøre"/fare og "faren forbi"/afblæsning af alarm. Der findes dog imidlertid to signaler der ikke er blevet udsendt endnu, da disse ikke bruges i fredstid. Det drejer sig om signalerne "gastæt beskyttelse" og "bedst mulig beskyttelse". Disse afprøves ikke og man kan heller ikke høre dem demonstreret på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.

Selve signalet:

Sirenernes signaler er designet af lydspecialistfirmaet DELTA med særligt fokus på psykoakustik. Her er der særligt lagt vægt på, at sirenesignalerne skal 1) skabe opmærksomhed og ikke glemmes, samt 2) kunne høres og opfattes som en advarsel. Signalerne er designet til at kunne høres indendøre og over meget lange afstande.

Når første signal lyder, skal man gå indendøre, lukke og slukke for ventilation, døre og vinduer samt tænde for radio eller tv og se/lytte til DR1, TV2 eller DR P3, så man kan modtage meldinger og information fra Beredskabet og staten.

Hvis man ønsker at høre sirenerne når de afprøves, er det VIGTIGT, at man ikke opholder sig på tage, i etagebygninger eller lignende uden høreværn, da sikkerhedsafstanden i lige linje er minimum 40 meter. Overholdes denne ikke, vil man pådrage sig permanente høreskader. Lige under sirenen eller på jorden i øvrigt er der ingen fare for høreskader, da sirenerne er designet til at tage forbehold for personer på jorden.

Der forefindes pt. 4 signaler – "indendørs beskyttelse", "gastæt beskyttelse", "bedst mulige beskyttelse", samt "faren forbi".

Udover de to signaler, der kan høres i denne artikel, kan man høre "Gastæt Beskyttelse" (Gas proof protection) og "Bedst mulig Beskyttelse" (Best possible protection) her: http://www.safetycom.com/sirensounds.html signalerne er i en kortere version end de vanlige 45 sekunder.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Beredskabet Stub
Denne artikel om beredskabet er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.