Vassdrag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Afvandingsområde; den stiplede linje er vandskellet omkring afvandingsbassinet

Ordet vassdrag er den norske betegnelse for et sammenhængende system af bække, elve, søer og isbræer, regnet fra deres udspring i skov og bjerg, og ned til et fælles udløb i havet, en sø eller en større flod. Et tilsvarende specifikt ord findes ikke på dansk, hvor man bruger navnet på hovedvandløbet tilføjet systemet f.eks. Gudenåsystemet.

Bjergkæder og andre højdedrag udgør ofte et vandskel.

Amazonas er verdens største vassdrag eller flodsystem med et afvandingsområde på 6.144.727 km², det er en tredjedel af Sydamerikas areal. Europas største vassdrag er Volga (1.410.994 km²).

Vassdrag i Norge[redigér | redigér wikikode]

I Norge findes der omkring 4.000 vassdrag, hvoraf omkring 3.000 enten er længere end 10 km eller har søer som er større end 1 km².[1]

25–30% af Norges vassdrag er reguleret for kraftproduktion.

Sorteret efter afvandingsområde er Norges største vassdrag Glommavassdraget, der afvander 41.917 km².

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Jon Arne Eie, Per Einar Faugli og Jens Aabel: Elver og vann. Vern av norske vassdrag. Grøndahl Dreyer 1996. ISBN 82-504-2241-4