Venner
For alternative betydninger, se Friends (flertydig).
| Venner | ||
|---|---|---|
| [[Image:|200px|]] | ||
| {{{billedtekst}}} | ||
|
|
||
| Originaltitel | Friends | |
| Genre | Komedieserie | |
| Vist på | NBC / TV 2 / TV 2 Zulu | |
| Instruktør | {{{instruktør}}} | |
| Manuskript | David Crane Marta Kauffman |
|
| Medvirkende | Jennifer Aniston Courteney Cox Lisa Kudrow Matt LeBlanc Matthew Perry David Schwimmer |
|
| Musik | The Rembrandts | |
| Produktionsland | USA | |
| Sprog | Engelsk | |
| Episoder | 236 | |
|
|
||
| Selskab | {{{selskab}}} | |
| Location | {{{location}}} | |
| Produktionsår | 1994 - 2004 | |
| Spilletid | ca. 22 minutter pr. afsnit | |
|
|
||
| Sendt første gang | 22. september 1994 | |
| Sendt første gang (i DK) | ||
| Sendt sidste gang | 6. maj 2004 | |
| Sendt sidste gang (i DK) | ||
| Tidligere serie | {{{tidligere serie}}} | |
| Efterfølges af | {{{efterfølges af}}} | |
|
|
||
| Officiel Hjemmeside | ||
| Dansk Hjemmeside | ||
| IMDb | ||
Venner (originaltitel Friends) er en amerikansk sitcom, der startede 22. september 1994 og sidste afsnit blev sendt 6. maj 2004 i USA. De 236 afsnit er fordelt på 10 sæsoner som alle blev vist på NBC. I Danmark blev/bliver Venner sendt på TV 2 og TV 2 Zulu. Serien handler om seks venner i tyverne (senere i trediverne); tre kvinder og tre mænd, der bor på Manhattan, New York.
I økonomiske termer er Venner den mest succesrige sitcom nogensinde[Kilde mangler]. Ved slutningen af serien blev hver af de seks hovedskuespillere betalt 1 mio. dollars per afsnit[Kilde mangler].
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Vennerne
- Rachel Karen Green - spillet af Jennifer Aniston. Rachel er i starten af serien en meget forkælet pige, hvis far har mange penge. Hun bliver servitrice på "Central Perk",de seks venners stamcafé, men får lidt senere en karriere inden for modebranchen - først i et lille tøjfirma (Navnet nævnes ikke i serien) og senere hos tøjfirmaet Bloomingsdales, og senere igen hos Ralph Lauren. Jennifer har været nomineret til en Emmy (for rollen som Rachel) 5 gange, og vandt en i 2002 for 8. sæson.
- Monica Geller - spillet af Courteney Cox. Monica er en neurotisk køkkenchef, som arbejder på adskillige restauranter gennem serien. Monica er også kendt for sin specielle måde at være på, f.eks. hendes rengørings-vanvid. Courteney er den eneste af de seks, som aldrig har været nomineret til en Emmy.
- Phoebe Buffay - spillet af Lisa Kudrow. Phoebe hedder Buffay-Hannigan efter hun bliver gift i 10. Sæson med kæresten Mike Hannigan som spilles af Paul Rudd . Phoebe er en excentrisk massør og musiker. Phoebe har en meget speciel fortid, da hun var lille begik hendes mor selvmord og derefter lever hun på gaden. Lisa har været nomineret til en Emmy 6 gange, for sin rolle som Phoebe, og hun vandt en i 1998 for 4. sæson.
- Joseph Francis Tribbiani - spillet af Matt LeBlanc. Joey er en kvindeglad og kæmpende skuespiller, der bliver kendt for sin rolle i Horton-sagaen som Dr. Drake Ramoray. Matt har været nomineret til en Emmy 3 gange, men har aldrig vundet.
- Chandler Muriel Bing - spillet af Matthew Perry. Chandler er chef i statisk analyse og datakonfiguration for et stort multinationalt firma. Han bliver senere junior-tekstforfatter i et reklamebureau. Chandler er især kendt for sine mange vittigheder som ikke altid kommer på de mest heldige tidspunkter. Matthew var nomineret til en Emmy i 2002, men vandt ikke.
- Ross Geller - spillet af David Schwimmer. Ross er Monicas storebror og palæontolog. Han arbejder på et museum for forhistorie, og bliver senere professor i palæontologi ved New York University. David var nomineret til en Emmy i 1995, men vandt ikke.
Monica og Ross er søskende, Rachel og Monica er barndomsveninder, Ross og Chandler er venner fra college, Chandler og Joey er bedste venner og bor sammen, indtil Chandler bliver gift med Monica. Phoebe har boet sammen med Monica og har derigennem lært de andre at kende.
[redigér] Handling
Oprindeligt skulle Venner have været centreret omkring Ross Geller, men serien kom igennem alle dens 10 sæsoner til at handle om alle seks venner. I de første par sæsoner er hovedhistorien dog det udviklende forhold mellem Ross Geller og Rachel Green. Handlingen udspiller sig i vennernes lejligheder og kaffebaren Central Perk i New York City. Courteney Cox gik oprindeligt til prøve som Rachel, men efter at hun havde læst manuskriptet, valgte hun dog rollen som Monica, bl.a. fordi hun godt kunne lide Monicas sarkasme.
[redigér] Sæson 1
Rachel flygter fra sit bryllup og flytter ind hos sin gamle veninde Monica. Over for de to piger bor Chandler og Joey. Ross er Monicas bror og er i gang med en skilsmisse fra sin lesbiske og gravide kone. Phoebe bor hos sin mormor og lever sit underlige liv. Den første sæson går med Rachels tilvænning til et selvstændigt liv, Monica der prøver at hjælpe, Ross der ikke ved hvordan han skal fortælle Rachel at han er vild med hende og har været det siden high school, Joeys mange dates og Chandlers få. Chandler dater Janice, hans livs største mareridt.
[redigér] Sæson 2
Mens Ross er i Kina fortæller Chandler ved et uheld Rachel, at Ross er vildt forelsket i hende, men da Ross kommer tilbage fra Kina har han fundet en ny kæreste ved navn Julie, og det gør Rachel sygeligt jaloux. Senere fortæller Rachel Ross hvad hun føler og deres forhold vokser, og bliver til en masse hede affærer.
Monica falder for en flot ældre øjenlæge Richard, hendes forældres ven som hun har kendt hele livet. Han er 21 år ældre end hende.
Phoebe finder ud af hvem hendes rigtige far er og hvor han bor, men da hun tager op for at besøge ham, tør hun ikke at gå ind til ham og ender med at lade være med at besøge ham. Og da hun ved et uheld køre deres hund ned bliver det først indviklet for Phoebe at slippe ud af det igen.
[redigér] Sæson 3
Rachel og Ross slår op i midten af sæsonen, men kan de holde sig fra hinanden? Eller starter de på ny med andre? Chandler kommer med et forslag til Monica - at hvis ingen af dem er gift når de fylder 40, så gifter de to sig, hvad siger hun mon? Monica begynder også at være mere sammen med Richard. Phoebe finder ud af, at hendes biologiske mor lever, og bor i Montauk.
[redigér] Sæson 4
Sæsonen tager vanen tro tråden op med afslutningen på sidste sæsons 'cliffhanger', dobbeltafsnittet 'The One at the Beach'. Ross skal vælge, om han vil fortsætte sit forhold med Bonnie eller finde sammen med Rachel igen. Valget falder på hans livs kærlighed, Rachel, men det genoptagne forhold får hurtigt en ende, da Rachel stadig ikke har tilgivet Ross for at sove med en anden i en af de første sæsoner. Samtidig forsøger Phoebe at vænne sig til sin biologiske mor, som i første sæsonafsnit afslører, at hun overlod det til sin veninde at opfostre de to tvillingepiger (Phoebe og hendes arrogante søster, Ursula). De centrale omdrejningspunkter i sæson 4 er spændingerne mellem Ross og Rachel samt Phoebes beslutning om at være ruge-mor for sin bror (Frank Jr.) og hans 23 år ældre kone (Alice). Phoebe får trillinger, men hun vil gerne beholde en af dem. Det store højdepunkt bliver dog, da Ross skal give sit 'ja' i kirken til britiske Emily, men i stedet siger Rachels navn ved alteret, samt at Chandler overraskende indleder et hedt forhold til Monica.
[redigér] Sæson 5
Ross bliver skilt for anden gang. Han mister også sit job og sin lejlighed, og flytter ind hos Chandler og Joey, som bliver træt af, at han hele tiden tysser på dem. Monica og Chandler gør alt for at skjule deres forhold, men vennerne finder ud af deres hemmelighed. De ender alle seks i Las Vegas, hvor Ross og Rachel bliver gift i en kæmpe brandert.
[redigér] Sæson 6
Monica og Chandler flytter sammen og Rachel flytter ind hos Phoebe. Ross bliver skilt for tredje gang efter sin brandert med Rachel. Joey har kvaler med sin lækre roommate, der hurtigt bliver en kæreste. Men Joey's nye kæreste kan ikke lide Monica og Chandler og derfor slår Joey op.
[redigér] Sæson 7
Monica og Chandler skal giftes. Men inden da overbeviser Monica Chandler om, at han skal finde sin far. Ved selve bryllupet er det overladt til seerne selv at gætte, at Rachel er gravid, hvilket ingen af de andre venner ved noget om.
[redigér] Sæson 8
Lige efter Chandler og Monicas bryllup opdager de fem andre venner lidt efter lidt at Rachel er gravid. Monica, Phoebe og Joey opdager at Ross er faren til Rachels kommende barn. Joey forelsker sig samtidig i Rachel og Ross føler ikke at han er med når alle de "store" ting sker med Rachels mave, så de tre bliver enige om at det nok er bedst at Rachel flytter ind hos Ross. Men Ross mødte en til Monica og Chandler´s bryllup (Mona) men alt bliver for kompliceret efter alt det med Rachel og Ross. Til sidst føder Rachel en sund lille pige, som kommer til at hede Emma. Monica og Chandler beslutter da også at de vil have et barn. Ross´s mor giver Ross en ring selvom han har aftalt med Rachel at de ikke skal gifts bare fordi de skal have et barn. Samtidigt er Janice dukket op og har sat en skræk i livet på Rachel om at Ross vil lade hende være alene om barnet til fordel for en ny familie. Joey kommer ind for at se til hende, men da han skal tage noget på stolen hvor Ross jakke ligger falder ringen ud og han åbner æsken og Rachel tror at han frier, og derfor siger ja. Så har det konsekvenser!
[redigér] Sæson 9
Monica og Chandler prøver at adoptere, da de har fundet ud af, at de ikke er i stand til at få børn. Phoebe møder den perfekte fyr, Mike. Men hun finder ud af, at han desværre ikke vil giftes. Ross møder den sexede palæontolog Charlie, som han får et crush på, men som bliver kæreste med Joey. Samtidigt har Rachel udviklet følelser for Joey. Ved en konference på Barbados i slutningen af serien slår Charlie op med Joey for at være sammen med Ross. Da Joey finder ud af dette, genoptager han sin forelskelse i Rachel. Phoebe, der ellers var begyndt at være sammen med David, da han permanent var flyttet tilbage til New York, siger nej til hans frieri, da Mike tager til Barbados for at fri til hende, og derved spolerer Davids frieri.
[redigér] Sæson 10
Dette er den sidste sæson, hvor Phoebe og Mike bliver gift, Monica og Chandler adopterer tvillingerne Erica og Jack, Monica og Chandler flytter ud i det nye hus, de har købt uden for byen og følelserne mellem Ross og Rachel er kompliceret, men i det sidste afsnit ender de med at finde sammen igen.
[redigér] Produktion
Venner blev skabt i 1993 af David Crane og Marta Kauffman. Serien blev skabt som en opfølger til deres kabel serie Dream On, som kørte på HBO fra 1990 – 1996. Serien er rettet mod unge voksne som, i de tidlige 1990ére, blev identificeret med deres café kultur, dating scener, og moderne selvstændighed.[1] Oprindelig skulle serien enten have heddet ”Across the Hall”, ”Six of One”, ”Insomnia Café” eller ”Friends Like Us”.[2] Venner er produceret af Bright/Kauffman/Crane Productions, i samarbejde med Warner Bros., til den amerikanske tv-station NBC. Serien havde premiere på NBC den 22. september, 1994. Serien blev et kæmpe hit igennem alle ti sæsoner, og var med på NBCs Must See TV. Det sidste afsnit havde premiere den 6. maj, 2004. Det var en af de mest sete tv-serie-afslutninger i tv’s historie. Kun de sidste afsnit af M*A*S*H, Cheers og Seinfeld blev set af flere. Springvandet, som blev brugt til åbningssekvensen, ligger på Warner Bros. Ranch på adressen N. Hollywood Way 411 i Burbank, Californien, en lille kilometer nord for hovedstudiet. Åbningscenen blev optaget omkring klokken fire en kølig morgen.[3] Efter serie-finalen i 2004 blev serien Joey skabt. Mange fans kritiserede NBCs beslutning om at give karakteren Joey sin egen serie, og seertallene faldt drastisk mellem første og anden sæson.[4] Seksogfyrre afsnit blev filmet, men kun otteogtredive blev sendt i USA. Serien blev droppet den 15. maj 2006. Hele serien er blevet udgivet og kan købes som DVD Boks-set. Det første afsnit havde 18,6 millioner seere, som var dalet til omkring de fire millioner, som så sæsonfinalen.
[redigér] Kulturelle indtryk
Venner har ydet bemærkelsesværdige bidrag til populærkulturen, især omkring moden. Serien huskes for dens indflydelse på ”hverdagsmoden” og frisurer. Jennifer Anistons frisure blev f.eks. kaldt ”The Rachel” og bliver kopieret af kvinder over hele verden.[5] Joey Tribbianis scorereplik ”How you doin” er blevet populær som slang indenfor visse kredse og er ofte brugt som en startreplik eller som en hilsen når venner mødes. [6] Serien fødte også idéen om “lamineringslisten”, som er en liste med kendte, som en persons partner vil give dem lov til at have sex med, hvis de nogensinde skulle mødes. I afsnittet The One with Frank Jr. udveksler figurerne deres lister mundtligt, mens Ross laver en fysisk liste med hans valg og laminerer den, så hans valg er permanente. Konceptet med ”lamineringslisten” er blevet indført på Hollywood Stock Exchanges hjemmeside.[7]
[redigér] Spin-off serie
Efter at Venner stoppede i 2004 blev der lavet spin-off serien Joey, som følger Joey Tribbiani fra Venner, efter at han er flyttet fra New York til Los Angeles.
Den blev dog senere droppet af NBC, da seertallet var stærkt faldende.
[redigér] Priser og nomineringer
[redigér] Priser
|
[redigér] Nomineringer
|
[redigér] Fodnoter
- ↑ "'Friends' say final goodbye. Serien blev straks et hit, og havde den højeste rating i ti år i trak. Den har påvirket folks liv, og vil altid blive husket af millioner af mennesker verden over.", San Antonio Express-News, 6. maj 2004.
- ↑ Lauer, Matt (4. maj 2005). "'Venner' instruktør fortæller om begyndelsen". MSNBC. http://www.msnbc.msn.com/id/4899445/.
- ↑ Pollak, Michael. "F. Y. I.", 'New York Times', 27. november 2005.
- ↑ "Joey kasseret". World Entertainment News Network. 16. maj 2006. http://www.hollywood.com/news/Joey_Cancelled/3500851. Hentet 21. september 2007 .
- ↑ 'The Rachel' gør indtryk på hele verden by Jae-Ha Kim, Chicago Sun-Times, 29. april 2004. Retrieved 15. juni 2006
- ↑ Anne, S.. "How you doin", 'The Hindu', 27. december 2004.
- ↑ "Hollywood Stock Exchange : Movies : Movie Market : Funds : Laminated List Fund III". http://movies.hsx.com/servlet/SecurityDetail?symbol=LLIST.
[redigér] Eksterne henvisninger
| Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- Artikel om Venner
- Venner på Internet Movie Database (Engelsk)