Venstres Ungdom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. apr. 2015, 09:26 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Siden hvornår`?)
Venstres Ungdom
VU
 
Formand Jens Husted[1]
Næstformand Chris Holst Preuss
 
Grundlagt 1908
Hovedkontor Nørre Voldgade 82, 3.-4.
1358 København K
Antal medlemmer 2.600 (2014)[2]
Moderparti Venstre
 
Politisk ideologi Liberalisme
 
Website www.vu.dk
 

Venstres Ungdom eller VU er en politisk ungdomsorganisation baseret på liberalismen. VU er tilknyttet det landsdækkende parti Venstre. Den første VU-lokalforening blev oprettet i Kolding d. 24. september 1908, og i de kommende år blev der dannet lokalforeninger landet rundt. I 1912 stiftedes landsorganisationen, som er den landsdækkende paraplyorganisation for lokalforeningerne i Venstres Ungdom.

I dag eksisterer der mere end 80 lokalforeninger af Venstres Ungdom. Lokalforeningen er det vigtigste led i Venstres Ungdoms organisation, idet det er her at alle medlemmer har mulighed for at deltage aktivt i VU's arbejde. Det er i lokalforeningen medlemmerne mødes til daglig, og det er her langt størstedelen af aktiviteterne finder sted. Dette kan være aktiviteter i form af diverse oplæg, både af politisk, faglig og kulturel karakter, men der arrangeres også f.eks. virksomhedsbesøg som lokalforeningsbestyrelsen står for. Lokalforeningerne i VU er både skabt til fordel for at udvikle medlemmernes politiske kompetence, men også for at udvikle deres sociale netværk.

En gang om året, en weekend i september, afholdes der landsstævne, hvor VU bestemmer deres politisk principprogram. Her er det især emner som "fri narko" og "bevarelse af kongehuset" der bliver diskuteret med både argumenter for og imod. Desuden er der besøg af store politiske profiler, som bl.a. Lars Løkke Rasmussen.

VU afholder desuden hvert år efter nytår en weekend landskonference, som dels foregår på Christiansborg og Hotel Admiral i København. På Christiansborg i Landstingssalen afholdes der diverse politiske oplæg i en stor konference både lørdag og søndag og lørdag aften er der galla middag og overnatning på Hotel Admiral.

I juni 2008 fejrede Venstres Ungdom 100 års jubilæum. Dette skete i Kolding, hvor den første VU-forening blev oprettet.

Venstres Ungdom havde i 2014 2.600 medlemmer under 30 år, det højeste medlemstal blandt de politiske ungdomsorganisationer.[2]

Venstres Ungdom er medlem af den europæiske liberale ungdomsorganisation, LYMEC samt verdensforbundet International Federation of Liberal Youth.

Kampagner

I foråret 2007 indledte VU en kampagne mod den medieaftale, som Folketinget i juni 2006 vedtog. Medlemmerne kørte rundt Danmark rundt i busser for at tale deres sag.

VU har også stået bag andre kampagner. Blandt disse kan nævnes: "Ingen socialisme – tak", o.m.a.

I foråret 2008 fik Venstres Ungdom en del medieomtale, da de lancerede en kampagne for Fri-hash.

Formænd

Tidligere formænd for VU:[3]

Eksterne kilder/henvisninger

Fodnoter

  1. ^ Ny VU-formand kalder Danmark et tabersamfund, Politiken, 21. september 2014
  2. ^ a b Unge danskere søger mod de borgerlige partier, Politiken, 9. januar 2015
  3. ^ Listen over formænd før 1996 er taget fra: Holst, Carl: Drevet af ideen – historier om Venstres Ungdom, Breidablik, 1996, s. 59-68.
DanskSpire
Denne artikel om dansk politik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Politiker