Vera Lynn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vera Lynn, 2009.
Vera Lynn med de britiske farver om halsen i 1973 (foto: Allan Warren)

Dame Vera Lynn (født 20. marts 1917 i East Ham, London) er en britisk sangerinde.

Under anden verdenskrig turnerede Vera Lynn i bl.a. Egypten, Indien og i Burma, hvor hun gav udendørs koncerter for de britiske soldater. Hun er mest kendt for sangene "We'll Meet Again", "The White Cliffs of Dover", A Nightingale Sang in Berkeley Square" og "There'll Always Be an England".

Hun forblev populær også efter krigen og optrådte ofte i radio og tv i Storbritannien og i USA og indspillede hits som "Auf Wiederseh'n Sweetheart" og "My Son, My Son", der blev nr. 1 i Storbritannien.

I 2009 blev hun den ældste person, der nogensinde fik en førsteplads på den britiske albumhitliste, da albummet We'll Meet Again - The Very Best of Very Lynn blev nr. 1 på hitlisten på et tidspunkt, da Vera Lynn var 92 år.[1]

I 2000 blev hun kåret til den brite, der bedst eksemplificerede den britiske ånd i det 20. århundrede.[2]

En lang række film og musikstykker trækker referencer til Vera Lynn og hendes sange. Sangen "We'll Meet Again" anvendes bl.a. i Stanley Kubricks film Dr. Strangelove, ligesom rockgruppen Pink Floyds sang Vera fra konceptalbummet The Wall (bl.a.) omhandler Vera Lynn og indledes med stroferne: "Does anybody here remember Vera Lynn? Remember how she said that we would meet again some sunny day?"

Lynn er udnævnt til Dame Commander af Order of the British Empire. Hun er derved ophøjet i ridderstanden og har ret til at føre titlen Dame foran sit navn.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. "Biography for Vera Lynn". IMDb. http://www.imdb.com/name/nm0528822/bio. Hentet 2011-01-10. 
  2. Manheim, James M. "Vera Lynn Biography". Index of Musician Biographies. http://www.musicianguide.com/biographies/1608004524/Vera-Lynn.html. Hentet 2011-01-10. 
Sanger Stub
Denne sangerartikel er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi