VM i fodbold
Verdensmesterskabet i fodbold (FIFA World Cup) er den vigtigste turnering i international fodbold. Mesterskabet arrangeres af Federation Internationale de Football Association (FIFA), verdensfodboldforbundet, og det bliver afgjort mellem FIFA's medlemslandes landshold. Turneringen er blevet spillet hvert fjerde år siden det første VM i 1930 (undtaget i 1942 og 1946 på grund af 2. verdenskrig).
Mesterskabet består af et kvalifikationsforløb, hvor hver af FIFA's konføderationer afholder en separat kvalifikationsturnering, hvorfra et forudbestemt antal hold kvalificerer sig som deltagere ved den efterfølgende slutrunde. I slutrunden, der normalt afvikles i ét på forhånd udpeget land (værtslandet) i en periode på ca. 4 uger, spiller de kvalificerede hold fra hele verden om selve verdensmesterskabet.
I de 19 mesterskaber, der indtil nu (2010) er afholdt, har kun otte forskellige lande vundet VM. Spanien er i øjeblikket forsvarende verdensmester, mens Brasilien er rekordholder med flest vundne verdensmesterskaber (5 titler).
-
Verdensmestre År
Brasilien1958, 1962, 1970, 1994, 2002
Italien1934*, 1938, 1982, 2006
Tyskland1954, 1974*, 1990
Uruguay1930*, 1950
Argentina1978*, 1986
England1966*
Frankrig1998*
Spanien2010 *Landet var værtsnation pågældende år
Det seneste VM blev afholdt i Sydafrika i 2010.
[redigér] Afholdte mesterskaber
[redigér] Historie
[redigér] VM's forhistorie
Den første landskamp nogensinde blev spillet i 1872 mellem England og Skotland, men på dette tidspunkt blev fodbold næsten udelukkende spillet i Storbritannien. Efterhånden blev sportsgrenen dog også populær i resten af verden, og i 1900 blev fodbold spillet som demonstrationssportsgren ved OL i Paris. Fodbold blev en officiel olympisk sportsgren fra og med OL i London 1908, hvor det engelske fodboldforbund (FA) arrangerede turneringen, der kun var for amatørspillere. Det engelske landshold vandt OL-turneringen i både 1908 og 1912, men den blev i starten mere opfattet som show end som sport.
Den olympiske turnering havde altså kun deltagelse af amatørspillere, da Sir Thomas Lipton arrangerede Sir Thomas Lipton Trophy i Torino i 1909. Det var den første internationale turnering for professionelle spillere, og den omtales af nogen som Det første VM,[1] og havde bl.a. deltagelse af de mest prestigefyldte professionelle klubber fra Italien, Tyskland og Schweiz. Den blev vundet af West Auckland Town FC, et amatørhold fra det nordøstlige England, der var blevet inviteret efter, at det engelske fodboldforbund havde afslået at tage del i turneringen. West Auckland forsvarede med succes deres titel i 1911 og vandt dermed pokalen til ejendom i henhold til turneringens regler.
I 1914 besluttede FIFA at anerkende den olympiske turnering som "verdensmesterskabet i fodbold for amatører"[2], og overtog ansvaret for at arrangere turneringen. Dette banede vejen for den første interkontinentale fodboldturnering ved OL i 1924 i Paris - indtil da havde kun europæiske hold deltaget. Uruguays landshold vandt turneringen,[3] og vendte fire år senere tilbage for at vinde guldmedaljerne igen ved OL i 1928, hvor et andet sydamerikansk hold, Argentina, vandt sølv.
| Verdensmesterskabet i fodbold for amatører | |||
|---|---|---|---|
| Turnering | Guld | Sølv | Bronze |
| OL 1920 | |||
| OL 1924 | |||
| OL 1928 | |||
Fodbold blev imidlertid droppet fra OL-programmet ved OL i Los Angeles i 1932, dels på grund af sportens lave popularitet i USA, dels på grund af, at IOC og FIFA ikke kunne enes om fortolkningen af amatørbegrebet. Derfor vedtog FIFA den 28. maj 1928 at arrangere deres egen internationale turnering. Uruguay, der nu havde vundet det officielle verdensmesterskab (dvs. OL) to gange, og som skulle fejre landets 100 års uafhængighedsjubilæum i 1930, blev på FIFA's kongres i Barcelona 1929 udnævnt til værtsland for det første VM i FIFA-regi.
[redigér] Uruguay 1930
Det første mesterskab blev afholdt i 1930 i Uruguay. At turneringen blev afholdt i Sydamerika betød imidlertid væsentlige praktiske problemer for de europæiske hold. Rejsen til Uruguay med skib tog ca. 2 uger hver vej, og mange europæiske klubber skulle dermed undvære deres bedste spillere i op til to måneder. Det betød, at det første VM blev uden datidens stærkeste nationer som England, Italien, Østrig og Ungarn. Kun fire europæiske lande, Frankrig, Belgien, Jugoslavien og Rumænien, endte med at sende deres landshold af sted. Og af disse klarede Jugoslavien sig som det eneste gennem den indledende runde.
I semifinalen mødte Jugoslavien imidlertid hård modstand mod hjemmeholdet Uruguay og måtte indkassere et nederlag på 6-1. Det blev også resultatet i den anden semifinale, hvor Argentina slog USA. I finalen mellem de to sydamerikanske naboer, der i øvrigt var en gentagelse af OL-finalen fra 1928, vandt værtslandet Uruguay 4-2.
[redigér] Italien 1934
Fire år senere, da VM skulle afvikles i Mussolinis Italien i Europa, havde Uruguay endnu ikke tilgivet, at så mange stærke europæiske hold havde boykottet mesterskabet i Uruguay fire år tidligere. Så de forsvarende verdensmestre blev væk og overlod det til Brasilien og Argentina at repræsentere Sydamerika.
Men de europæiske hold dominerede, og de otte kvartfinalister var alle fra Europa. Turneringens dommere var usædvanligt gavmilde over for det italienske landshold, og der var mistanke om, at de var "købt" af det fascistiske styre i Italien. Og det lykkedes da også værtslandet at vinde mesterskabet efter en finalesejr på 2-1 efter forlænget spilletid over Tjekkoslovakiet.
[redigér] Frankrig 1938
Mange havde den opfattelse, at VM på skift burde afvikles i Europa og Sydamerika, så da Europa for anden gang i træk blev valgt til arrangør, blev de sydamerikanske lande så fornærmede, at de alle, undtagen Brasilien, trak sig fra turneringen. Østrig, der oprindeligt havde kvalificeret sig, trak sig fra slutrunden, men det skyldtes, at landet ikke længere var selvstændigt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tyske Rige i foråret 1938.
Det italienske landshold forsvarede sit verdensmesterskab ved at slå Ungarn i finalen med 4-2, men italienerne havde også kniven på struben. Inden kampen havde de efter sigende modtaget et telegram fra den italienske premierminister Benito Mussolini med ordlyden "Vind eller dø!".
[redigér] 2. verdenskrig
På grund af 2. verdenskrig og dens konsekvenser blev VM-slutrunderne, der skulle have været afholdt i 1942 og 1946, aflyst.
[redigér] Brasilien 1950
VM-turneringerne blev genoptaget i 1950 ved slutrunden i Brasilien, hvor britiske hold for første gang deltog i VM. De britiske lande havde meldt sig ud af FIFA i 1920, delvist på grund af modvilje over for den udenlandske indflydelse på sporten, delvist på grund af manglende lyst til at spille mod lande, de havde kæmpet mod under krigen. Landene meldte sig dog ind igen i 1946.
Efter at have boykottet de to foregående turneringer, vendte også Uruguay tilbage for første gang, siden de blev verdensmestre i 1930. Af politiske årsager deltog mange østeuropæiske lande ikke. Men den forsvarende verdensmester, Italien, var med på trods af flyulykken i Superga i 1949, hvor hele Grande Torino-holdet (heraf mange landsholdsspillere) blev dræbt.
VM i 1950 blev den hidtil eneste VM-turnering uden en finale. Mesterskabet blev afgjort i et gruppespil med deltagelse af de fire gruppevindere fra det indledende gruppespil. Den sidste kamp i det afgørende gruppespil viste sig imidlertid at komme til at afgøre guld og sølv, så derfor omtales kampen ofte som "finalen". Uruguay blev overraskende mestre foran værterne (og storfavoritterne) Brasilien ved at vinde "finalen" 2-1. Hermed havde Uruguay vundet begge VM-turneringer, de havde stillet op i.
[redigér] Schweiz 1954
VM-slutrunden i Schweiz i 1954 var den første, der blev vist i fjernsynet. Slutrunden huskes især for de mange målrige kampe, heriblandt VM-historiens målrigeste, kvartfinalen mellem Østrig og Schweiz, der endte 7-5 til Østrig, efter at Schweiz havde været foran med 3-0.
Vesttyskland blev en overraskende verdensmester ved at slå Ungarn 3-2 i finalen, efter at have været bagud med 2-0 undervejs. Kampen, der i Tyskland stadig omtales som Miraklet i Bern, er gået over i historien som en af de største overraskelser ved VM. Ungarn var nemlig datidens klart stærkeste hold. De var bl.a. olympiske mestre og tabte kun én kamp (altså VM-finalen 1954) i perioden 1950-56, og endvidere havde de i den indledende runde vundet 8-3 over netop Vesttyskland, der altså fik revanche i finalen.
[redigér] Sverige 1958
For første og hidtil eneste gang kvalificerede alle fire britiske hold sig til slutrunden, men det blev ikke den store succes for nogen af holdene. De traditionelt stærkeste hold, England og Skotland, blev slået ud i den indledende runde, mens Wales og Nordirland nåede kvartfinalerne.
Turneringens store målscorer var franskmanden Just Fontaine, der scorede hele 13 mål i Frankrigs 6 kampe, heriblandt 4 mål i bronzekampen mod Vesttyskland, som franskmændene vandt 6-3. De 13 mål er det højeste antal mål scoret af én spiller ved én VM-slutrunde nogensinde.
Brasilien, der gav VM-debut til den 17-årige Pelé i den tredje kamp i gruppespillet, vandt verdensmesterskabet for første gang, og dermed blev sydamerikanerne det første hold, der vandt VM uden for dets eget kontinent (hvilket det øvrigt gentog i 2002). I finalen sejrede Brasilien 5-2 over værtslandet Sverige, der overraskende havde spillet sig frem til finalen.
Pelé scorede ikke i sin VM-debut mod Sovjetunionen, men derefter blev det til seks mål i de resterende tre kampe: Kampens eneste mål i 1-0-sejren over Wales i kvartfinalen, et ægte hattrick i semifinalen mod Frankrig (5-2), og endelig to mål i VM-finalen mod Sverige.
[redigér] Chile 1962
I maj 1960 blev Chile ramt af at af det 20. århundredes kraftigste jordskælv, som målte 9,5 på Richter-skalaen. Ødelæggelserne var enorme, men på forunderlig vis lykkedes det chilenerne at få alt klar til VM allerede to år senere.
Mesterskabet blev præget af defensivt og voldeligt spil, især i kampen mellem værtsnationen og Italien i den indledende runde, der fortsat kaldes Slaget om Santiago. De fleste store stjerner spillede under vanligt niveau, og Pelé blev skadet i Brasiliens anden kamp. I stedet blev brasilianerne Amarildo og Garrincha, samt den tjekkoslovakiske målmand Viliam Schrojf de store navne i et ellers skuffende VM, der i Europa mest huskes som det sidste VM, der ikke blev sendt direkte i fjernsynet.
Brasilien forsvarede med held VM-titlen fra 1958 ved at slå Tjekkoslovakiet 3-1 i finalen. Chile vandt overraskende bronze efter en indsats præget af fantastisk holdånd. I bronzekampen blev Jugoslavien besejret 1-0.
[redigér] England 1966
Dette VM vil nok huskes mest for finalen på Wembley, hvor Geoff Hurst skyder bolden på overliggeren, hvor den så rammer mållinjen. Linjedommeren Tofik Bakhramov dømte bolden inde og så var England foran 3-2 i en forlængede spilletid. Det knækkede Vesttyskerene og Hurst scorede endnu engang på et kontrastød, da tyskerene valgte at gå i offensiven. Der bliver stadig diskuteret i dag, hvorvidt bolden var inde eller ej.
Turneringens store overraskelse stod Nordkorea for. De slog i deres sidste gruppekamp giganterne fra Italien med 1-0. De gik videre fra gruppen, da de havde spillet uafgjort med 1-1 mod Chile. I kvartfinalen kom de foran 3-0 i løbet af 25 minutter mod Portugal. Eusébio, som var en af verdens bedste på det tidspunkt, vendte kampen med 4 scoringer i træk. Portugal vandt kampen 5-3.
[redigér] Mexico 1970
[redigér] Vesttyskland 1974
[redigér] Argentina 1978
[redigér] Spanien 1982
Italiens indledende gruppe ved VM-slutrunden endte med følgende resultater: 0-0 mod Polen, 1-1 mod Peru og 1-1 mod Cameroun var nok til at sende Italien videre på bedre målscore end Cameroun. Andet gruppespil gav sejr over Argentina 2-1 og Brasilien 3-2. Paolo Rossi scorede alle 3 italienske mål. Han scorede i semifinalen 2 mål mod Polen i 2-0-sejren, og i finalen scorede han til 1-0, da Vesttyskland blev slået 3-1. Rossi blev turneringens topscorer foran Karl-Heinz Rummenigge fra Vesttyskland. Italien var aldrig bagud i en eneste kamp under selve slutrunden.
Turneringens største sejr tilfaldt Ungarn med en 10-1-sejr over El Salvador, men til trods for, at Ungarn i det indledende gruppespil havde turneringens næstbedste målscore, var det ikke nok til at nå det andet gruppespil. Belgiens udligning et kvarter før kampens afslutning, sendte Ungarn ud.
Bedste hold, som ikke gik videre til andet gruppespil var Algeriet. Med sejr over Vesttyskland 2-1 og Chile 3-2 havde de en god chance for at deltage i det andet gruppespil. Den sidste kamp i puljen mellem Vesttyskland og Østrig måtte bare ikke ende med tysk 1- eller 2-måls sejr. Da Vesttyskland allerede efter 10 minutter havde bragt sig på 1-0, så var spændingen ude af den kamp. Algeriet var foran 3-0 ved pausen mod Chile i deres sidste kamp, hvilket havde gjort Vesttyskland-Østrig ligegyldig for Algeriet.
[redigér] Mexico 1986
[redigér] Italien 1990
[redigér] USA 1994
[redigér] Frankrig 1998
[redigér] Sydkorea/Japan 2002
[redigér] Tyskland 2006
Så var det Tysklands tur til at afholde et VM igen. Denne slutrunde startede med en 4-2 sejr til Tyskland over Costa Rica.
Finalen blev spillet i Berlin, mellem Frankrig og Italien. Italien vandt 5-4 i en straffesparkskonkurrence over Frankrig, efter at kampen forblev uafgjort med 1-1 ved den ordinære spilletids udløb. Kampen bliver især husket for den famøse "maveskalle" fra Zinedine Zidane mod Marco Materazzi. Zidane blev udvist i, hvad der skulle blive den sidste kamp i hans karriere, som dermed sluttede på beskæmmende vis.
Tyskland vandt bronze ved at besejre Portugal 3-1.
[redigér] Sydafrika 2010
[redigér] Format
[redigér] Kvalifikationer
Uddybende artikel: VM i fodbold (kvalifikation)
[redigér] Slutrunder
Et land kommer til slutrunden ved at ligge nr.1 eller 2, i en gruppe på 4
[redigér] Rekorder og statistik
Uddybende artikel: VM i fodbold (statistik)
[redigér] Kampe
[redigér] Hold
[redigér] Spillere
Alle tiders målscorere
[redigér] Mediedækning
[redigér] Se også
- VM i fodbold for kvinder
- Her henvises endvidere til EM i fodbold, der arrangeres af det europæiske fodboldforbund UEFA og afholdes hvert fjerde år mellem midt mellem hvert VM.
[redigér] Ekstern henvisning
Wikimedia Commons har flere filer relateret til VM i fodbold
[redigér] Referencer
- ↑ "The First World Cup". The Sir Thomas Lipton Trophy. Shrewsbury and Atcham Borough Council. Hentet den 11. april, 2006.
- ↑ Where it all began, FIFA's officielle hjemmeside. Hentet den 10. april 2006.
- ↑ Uruguay 1930 FIFA World Cup officiel hjemmeside. Hentet den 9. januar 2006.
- ↑ Der var en kontrovers omkring antallet af mål scoret af Ademir i 1950 pga. utilstrækkelige oplysninger fra kampen mod Spanien, som sluttede med en 6-1-sejr til Brasilien. Det første mål blev tillagt Spaniens forsvarer Parra som et selvmål, og det femte brasilianske tillagt Jair. Imidlertid har FIFA efterfølgende krediteret Ademir for begge mål, hvilket gør ham til topscorer ved VM i 1950 med i alt ni mål.
- ↑ FIFA krediterede oprindeligt Leônidas for otte mål i 1938. Imidlertid ændrede FIFA dette til syv mål i november 2006. Ifølge visse kilder krediteres Leônidas for ni mål ved 1938-mesterskabet, hvilket giver Brasilien et ekstra mål i den indledende kamp mod Polen.
- ↑ FIFA krediterede oprindeligt Nejedlý for fire mål in 1934. I november 2006 ændrede de det til fem mål, svarende til, at han scorede syv mål i alt (han scorede to mål i 1938). [1]
|
||||||||
| International fodbold | |
|---|---|
| FIFA - VM i fodbold - VM for klubhold - FIFA World Player of the Year - FIFAs verdensrangliste | |
|
|