Finalen ved VM i fodbold 2010 var en fodboldkamp, der blev spillet den 11. juli2010 på Soccer City Stadion i Johannesburg for at afgøre vinderen af VM i fodbold 2010. Finalen blev udkæmpet mellem Skabelon:F og Skabelon:F, der begge kæmpede for at vinde deres første verdensmesterskab. Det gik i denne omgang til Spanien, som vandt 1-0 over Holland. Holland sluttede som sølvvinderne i 1974 og 1978, mens Spaniens bedste resultat var en fjerdeplads i 1950. Det var den ottende "helt-Europæiske" finale efter Italien-Tjekkoslovakiet i 1934, Italien-Ungarn i 1938, Vesttyskland-Ungarn i 1954, England-Vesttyskland i 1966, Vesttyskland-Holland i 1974, Italien-Vesttyskland i 1982 og Italien-Frankrig i 2006, men det var første gang at et europæisk hold vandt turneringen uden for Europa. Spanien skal som vindere forsvare deres mesterskab ved verdensmesterskaberne i 2014, som bliver afholdt i Brasilien. Dommeren var Howard Webb, der repræsenterede EnglandsThe Football Association. Publikum til kampen var bl.a den hollandske kongefamilie, den spanske kongefamilie (dog uden den spanske konge), Rafael Nadal, Pau Gasol, Jacob Zuma og Nelson Mandela.