Vere St. Leger Goold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Vere Thomas St. Leger Goold (2. oktober 1853 i Waterford, Irland8. september 1909Djævleøen, Fransk Guyana) var en irsk tennisspiller. Han endte sit liv ved at begå selvmord i fængsel, hvor han afsonede en dom for mord.

Som ung havde Goold tilsyneladende talent for både boksning og tennis. I 1879 blev han irsk mester i tennis efter at have besejret Charles D. Barry i finalen med 8-6, 8-6. Han stillede derefter op i Wimbledon-mesterskabet og tabte i All Comers-finalen til John Hartley med 6–2, 6–4, 6–2. Efter en periode med sygdom og to nederlag til William Renshaw gik det ned ad bakke for tenniskarrieren, og han forsvandt fra tennisscenen i 1883.

Vere (St. Leger) Goold blev dømt (sammen med sin franske kone) for mordet på den velhavende svenske kvinde Emma Levin i Monte Carlo. Han døde i 1909 i en alder af 55 årDjævleøen, det berygtede fængsel i Fransk Guyana, efter at have overlevet blot et år i fængslet.

Mordet[redigér | redigér wikikode]

Vere Goold's liv efter 1883 blev spildt på druk og stoffer. En dag bad et familiemedlem ham om at betale en regning i en kjolemagerbutik ejet af frk. Marie Giraudin i bydelen Bayswater i London. Denne franske kvinde var (ifølge de fleste kilder) ikke smuk men kunne charmere folk efter forgodtbefindende. Det var ikke svært for hende at charmere Goold, som kom fra en fremtrædende irsk familie, og han endte med at gifte sig med hende. Hun havde været gift før, og hun var en kvinde med en meget dyr smag. Tilsyneladende var hun ligeglad med hvorfra pengene kom. Desværre var Vere Goold ikke fra den velhavende del af familien, og der var ikke udsigt til at dette skulle ændre sig. Kjolemagerforretningen var ingen større succes, især fordi fru Goold tilsyneladende lånte penge af mange af sine kunder.

I 1907 overtalte Mrs Goold sin mand til at tage til Monte Carlo for at prøve lykken på et casino. Hun troede, at hun havde fundet et gevinstsystem. De tog deres niece, Isabelle Giraudin, med sig. De anvendte også titlerne "Sir" Vere og "Lady" Goold, som de var berettiget til. Ifølge Charles Kingston virkede systemet ikke, men Leonard Gribbles beretning antyder, at det virkede i mindst et par dage eller en uges tid, men Mr og Mrs Goold blev imidlertid snart blanket af.

Parret mødte en velhavende svensk kvinde, Emma Levin, i casinoet. Hun var enke efter en stockholmsk børsmægler, og havde allerede en snyltende "veninde" ved navn Madame Castellazi, men snart havde hun også Mrs Goold. De to "vedhæng" afskyede hinanden, og havde til sidst en offentlig disput i casinoet. Dette endte i sladderspalterne i Monte Carlo, og Madame Levin besluttede at forlade byen på grund af omtalen.

Herefter er kilderne uenige om det videre forløb. Enten Marie Goold eller Vere Goold havde lånt £ 40 af Madame Levin, og hun ville have tilbagebetalt lånet. Ifølge Kingston indså enken hvor farlig en person Marie Goold var, da hun konfronterede hende med kravet. Gribble antyder, at kravet til Vere Goold om tilbagebetaling gav næring til Marie Goolds plan om at myrde enken med det formål at stjæle hendes penge og smykker. Den 4. august 1907 besøgte Madame Levin deres hotel for at hente sit tilgodehavende, inden hun forlod byen. Derefter blev hun ikke set i live. Madame Castellazi vente på hende på Madame Levins hotel, og da hun ikke var kommet ved midnat, kontaktede hun politiet. Politiet tog til Goold-parrets hotel, men Vere og Marie Goold var rejst mod Marseille, men de havde efterladt Isabelle med en forklaring om at Mr Goold skulle til lægen i Marseille. Der blev fundet blodpletter i suiten og på genstande som f.eks. en hammer og en sav. Endvidere genkendte Madame Castellazi Madame Levins parasol.

I Marseille boede Goold-parret på et hotel, hvorfra de ville rejse til London. De havde efterladt en stor kuffertjernbanestationen i Marseille, og en af ekspedienterne på stationen ved navn Pons lagde mærke til at den lugtede og at blod lækkede ud af dens bund. Kufferten blev sporet til Goold-parret, og Pons konfronterede dem. Her er kilderne igen uenige om forløbet: Kingston hævder, at han krævede en forklaring på hvorfor kufferten lækkede blod og at de fulgte med til stationen for at åbne den. Gribble hævder at Pons ønskede (og fik) bestikkelse for at tie om sagen. Men enten fortalte Pons sine overordnede og politiet om sin mistanke (Goold-parret hævdede at kufferten var fuld af nyslagtet fjerkræ), eller også snakkede han over sig, og historien om kufferten slap ud. I hvert fald måtte Goold-parret mødes med fransk politi, inden de kunne forlade Marseille. Kufferten blev åbnet, og resterne af Madame Levin blev fundet.

Vere Goold elskede tilsyneladende Marie Goold dybt – han indrømmede, at han var morderen. Men i løbet af retssagen kom styrkeforholdet mellem de to karakterer imidlertid frem. Marie Goold blev dømt til døden, og Vere Goold blev dømt til fængsel på livstidDjævleøen. Mrs Goolds straf blev imidlertid reduceret til fængsel på livstidDjævleøen. Det hjalp dem imidlertid ikke meget. Marie Goold døde af tyfusmåneder efter deres ankomst, og Vere Goold begik selvmord inden for et år.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Bud Collins: "Total Tennis: The Ultimate Tennis Encyclopedia" (2003 edition, ISBN 0-9731443-4-3, Sport Media Publishing Inc.) See page 771.
  • Leonard Gribble: "Adventures in Murder, Undertaken by Some Notorious Killers in Love" (New York: Roy Publisher, no date), p. 76-85: Chapter VIII: "Duet in Monte Carlo".
  • F. Tennyson Jesse "Murder and its Motives" (Garden City, New York: Doubleday & Co,m Inc. – Dolphin Books, 1924, 1958, 1965), p. 26, 65-67: Introduction: The Classification of Motives (p. 65-67 deal with the concept of "murderees").
  • Charles Kingston: "Remarkable Rogues: The Careers of Some Notable Criminals of Europe and America" (London: John Lane, The Bodley Head; New York, John Lane Company, 1921), p. 79-93: Chapter VI: "The Monte Carlo Trunk Murderess".
  • 'Chilosa' (pseud.,) "Venusberg : the Syren city ; with it's [sic] sequel – Ten years after / by Chilosà." London : Holden & Hardingham, [1913]. pp 186 – 205 'L'Affaire Goold.'
Storbritannien Stub
Denne biografi om en brite er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi