Vestalinde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. sep. 2014, 17:20 af Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) Dipsacus fullonum bot (diskussion | bidrag) (Bot: Fjerner {{Link FA}} da Wikidata nu bruges i stedet for.)

Vestalinderne (virgines Vestales) var det kvindelige præsteskab i Vestakulten i det gamle Rom. Det var kun de smukkeste og de rigeste af pigerne fra de bedste familier, som fik lov til at blive vestalinder. Tjenesten bestod i at passe den evige ild i Vestas tempel. De trådte i tjeneste ved kulten allerede som børn og skulle tjene i 30 år. I tjenesteperioden var de pålagt kønslig afholdenhed. Brød de den, skulle de begraves levende på Campus Sceleris (de ryggesløses mark). (Henrettelsesmetoden var valgt, fordi det var forbudt at lægge hånd på en vestalinde.) Efter tjenesteperioden måtte de gerne gifte sig.


ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.