Vestamager (inddæmning)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Vestamager.
Kalvebod fælled set mod nord fra Granathøj. Ørestaden med Ferringhuset ses i baggrunden.
Grøngul: Vestamager bydel
Blågrøn: inddæmning (omtrentlig)
Rød: metrostation

Vestamager eller Kalvebod Fælled er et inddæmmet og fredet område på det vestlige Amager. Arealet er ca. 2000 hektar (ca. 20 km²).

Området blev inddæmmet under 2. verdenskrig. Siden da er mange planter og dyr indvandret. Mange fugle, især vadefugle, nyder godt af det fugtige område og den lave vegetation. Med tiden er store dele af området groet til i buske og træer, bl.a. finder man her landets største birkeskov, Pinseskoven. Køer, heste, dåvildt og råvildt afgræsser området for at forhindre det i at gro yderligere til. To pumpestationer holder det inddæmmede område tørt.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Før området blev inddæmmet, bestod det af et lavvandet kystområde, strandenge og småøer (Svenskeholm og Koklapperne). I 1939 blev vedtaget en Lov om inddæmning i Kalvebodstrand m.v.. Under 2. verdenskrig blev arbejdet sat i gang for at skabe beskæftigelse og forhindre deportation af arbejdsløse til Tyskland.

Fra 1943 til 1984 blev Vestamager brugt som militært øvelsesområde, og der blev anlagt skydehøje forskellige steder i området.

I 1990 blev området fredet som en del af Kalvebodkilen, og området blev delt efter et kompromis mellem forskellige interesser:

Fredag d. 15. oktober 2010 blev der fri adgang til området (pånær fuglereservatet) efter en omfattende rensning for både detonerede og udetonerede ammunitionsrester.

Rekreative faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Naturcenter Vestamager står for vekslende udstillinger og naturskole. Der findes lejrpladser og overnatningspladser, som kan reserveres hos Naturstyrelsen. Ved naturcenteret er anlagt en legeplads, Himmelhøj, og der er en lund med det Peter Plys-inspirerede navn Hundredemeterskoven.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 36′ N, 12° 33′ Ø