Vestlig historisk tøjmode

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Summarisk oversigt over kvinders tøjmodes silhouette-ændringer 1794-1887.

Tøjmoden er den norm, som angiver hvad der er smart tøj her og nu.

De toneangivende kaldes trendsættere. De lavere klassers klædedragt afspejler den gamle mode i de højeste klasser. Moden skiftede langt langsommere forhistorisk tid, end den gør nu. I forrige århundrede blev moden dikteret af især de store modehuse. I dag forsøger modehuse og tøjfirmaer at foregribe næste sæsons efterspørgsel ved at iagttage grupper af mennesker, de regner for trendsættere – og dermed bliver det. Kollektionerne sammensættes nu af tøjdesignere efter trendkataloger. Andre aspekter, der har indflydelse på moden, er den teknik og de tekstiler, der er til rådighed. Mange, f.eks. Rudolf Broby Johansen, har argumenteret for, at moden også er påvirket af politiske og socioøkonomiske forhold.

I mange kulturer er moden forskellig for mænd og kvinder, og i klassedelte samfund klæder folk sig efter tilhørsforhold. Moden er blevet forskellig for børn, unge og voksne.

Følgende er en oversigt over moden indenfor den vestlige kulturkreds og i særdeleshed i Danmark. Illustrationer er europæiske.

Begrebet mode[redigér | redigér wikikode]

Begrebet mode stammer fra middelalderens Italien og betød takt og tone i de højeste samfundslag. Begrebet kom til dansk fra Frankrig via modeblade, som var en enkelt ark med et farvelagt kobberstik. Det var kun en mode for de højeste samfundslag. Siden er modebegrebet blevet stadigt bredere. Nu kaldt fashion, som både betyder mode og en måde at gøre noget på.

Tidslinje[redigér | redigér wikikode]

Jægerstenalderen[redigér | redigér wikikode]

Der er fundet spranget tøj af pilebast. Fund af en indridset tegning på en hjorteknogle antyder at menneskene bar fodlange dyreskindskapper. Der er også fundet synåle.

Kobberalder[redigér | redigér wikikode]

Denne periode mellem sten- og bronzealder findes ikke i Danmark. Ötzis tøj er velbevaret. Hans sko er blevet testet af nutidens dygtige tjekkiske bjergbestigere og fundet fremragende efter dagens standard. Der er planer om masseproduktion.

Bronzealder[redigér | redigér wikikode]

Narturfarvet brun uld. Egtvedpigens tøj er velbevaret.

Keltisk jernalder[redigér | redigér wikikode]

Korte langhårede skindkapper. Huldremosekvindens tøj er godt bevaret.

Romersk jernalder[redigér | redigér wikikode]

Fund af farvet tøj.

Vikingetid[redigér | redigér wikikode]

De lange blå bukser (broge) bliver en slags uniform for vikingerne.

Middelalderen (DK: 1066-1536)[redigér | redigér wikikode]

Billede af tysk dame fra ca. 1480 i dragt.

Stofferne var naturfarvede: sandfarvet, grøn osv. Overklassen gik i blåt og rødt fløjl. Se Middelalderens Klædehistorie i Danmark

1536-1900[redigér | redigér wikikode]

Fra reformationen og frem til ca. 1900. I slutningen af 1800-tallet var den gennemsnitlige vægt af en kvindes moderigtige antræk atten kilo. [1]

Sophia af Hannover fra det 17. århundrede.
Damesko fra 1742 kaldt "muler".
Elisabeth Christine af Braunschweig fra 18. århundrede.
Damer i korte skørter, 1855.
Adolf Friedrich Erdmann von Menzel fra 1853.

1900-1909[redigér | redigér wikikode]

Den typiske selskabskjole var stram omkring livet og krævede et snøreliv. (På dette tidspunkt var det moderne at være så smal om taljen som muligt, så man gjorde hvad man kunne for at stramme snørelivet mest muligt om livet på kvinden, som næsten ikke kunne trække vejret.) Kjolen var gulvlang og med stor vidde forneden. Den var tilpasset over hoften og helst med slæb. Enten var kjolens ærmer lange og stramtsiddende eller man kvinden bar lange handsker på. Stofferne til fint brug var først og fremmest bomuld og silke, herefter fulgte lærred, uld og serge hos dem, som var knapt så velhavende. Fine kjoler skulle pyntes med galoner, bånd, broderede eller slåede knapper, sløjfer, plisséer og flæser. Farverne var mest mørke, dæmpede og naturligt blege farver. Som tilbehør var silkestrømper og lange stramtsiddende handsker i blege farver. Fra ca. 1905 begyndte barmen at vise sig, og taljen kom højere op.

1910-1919[redigér | redigér wikikode]

Korsettet begyndte at løsne sig, og nu hed det et long-line korset. Forskellen er, at long-line korsettet er tilpasset kroppen bedre, man snørede det ikke så stramt som et gammeldags korset. Skørtet blev ankelkort og mere snævert, og der var en meget enkel krave omkring kjolens hals. Stadig lange ærmer eller handsker. Fra ca. 1917 blev skørterne endnu kortere. Perler, frynser, broderier og anden pynt blev stadig brugt, men ikke i så stor stil som tidligere. Fra omkring 1910 var farverne naturligt dæmpede, dristige og usædvanlige farvekombinationer af mørkt og lyst.

1920-1929[redigér | redigér wikikode]

Moden tog nu en brat vending for den ideelle selskabskjole. Samtidig med at taljen sad nede omkring hoften, og kjolen var løs omkring et ikke stift korset, skulle skørtet nu kun have knælængde. Smalle taljer betød ikke så meget mere. Der var mange forskellige udformninger i halsene, der var sjældent fuld ryg i kjolerne, og armene skulle være bare. Der brugtes stadig perler, pailletbroderier og broderede bånd til pynt. Farverne var nu: smaragdgrøn, citrongul, kongeblå og violet i let blegede, men naturlige udgaver i dramatiske kombinationer.

1930-1939[redigér | redigér wikikode]

Kjolerne skulle nu være lange, slanke og snævre med bare skuldre og store udskæringer i både ryg og hals og stadig bare arme. Frem til 1934 gerne med en sløjfe eller anden pynt ved lænden og et lille slæb. Pynten var nu næsten udryddet, kun syningerne på tværs eller langs af skørtet, gav den enkelte kjole særpræg. Efter 1934 kom der flere varianter. Både med og uden ærmer. Der var pludselig mange forskellige typer kjoler på mode. Først var det de "fimsede" farver, som dominerede, senere kom skarpere farver, og man begyndte at eksperimentere med at blande dem.

1940-1949[redigér | redigér wikikode]

Mens hverdagsdragter blev knælange og ensfarvede kjoler, var selskabskjoler stadig helt lange eller til anklerne, men også hovedsageligt ensfarvede. Under krigen, hvor det var meget svært at skaffe stof – og især andre stoffer end uld, bomuld, lærred og syntetisk. Man kom tilbage til det tætsiddende omkring livet måske med et bælte. Skulderpuderne kom frem, for det blev moderne med kantede og brede skuldre. Skørterne var glatte med et enkelt læg eller folder. Efter krigen brugtes silketaft, og de blege og smukke røde farver vendte tilbage med lyst tilbehør eller intet tilbehør. Moden var gået tilbage til det let pyntede med flæser, handsker og stikninger.

1950-1959[redigér | redigér wikikode]

Store kjoler med smal talje var igen kommet frem , dog for størstedelen uden korset. De var i meget klare farver, oftest lyserød, blå, grøn og sort. Barmen var fremhævet ved udskæringerne og snittene, og skørterne var rynkede og længderne varierede fra knælængde til gulvlængde. Farvesammensætningerne var heller ikke længere så vovede.

1960-1964[redigér | redigér wikikode]

I begyndelsen var selskabsdragten som i slutningen af forrige periode. Senere skulle den sidde til over hoften med et kort skørt med folder og let pynt som sløjfer. Derefter kom lange tætsiddende kjoler, som fulgte kroppens fulde figur. De havde oftest ingen ærmer, men var til gengæld med handsker. Disse kjoler gjorde det svært at flytte benene ret langt ad gangen, da de var snævre helt ned over anklerne. Farverne blev mere kraftige og fremtrædende.

1965-1969[redigér | redigér wikikode]

Selv om de lange skørter stadig var fremme, hvad enten de var tætsiddende eller med vidde, begyndte pigerne at gå med miniskørter, som gik til midt på låret, men der skulle stadig være lidt pynt, nu var det bare kun et bælte med en flot lås, eller en enkelt sløjfe i håret. Men da kom også de lange bukser frem, og blev en udbredt festlig beklædningsdel. Dette ville være utænkeligt bare tyve år tidligere, fordi herrerne nærmest havde monopol på bukserne.

1970-1974[redigér | redigér wikikode]

Dette var den mest flippede periode inden for festtøj. Mange bar lange bukser med vidde hele vejen ned af meget gammeldags stof, som var meget mønstret og spraglet. Alt hvad man kunne finde af flæser og blonder blev sat på tøjet. Farverne var lyse og klare, "mønster i mønster". Taljen var ikke skjult af dragterne.

1975-1979[redigér | redigér wikikode]

Tidligst i denne periode var den helt lange kjole igen på mode i flere typer og modeller. Nogle var tætsiddende med slice og uden ærmer, og gerne med pailletpynt, mens andre havde vidde, masser af folder og lange, store ærmer. Senere var tætsiddende bukser med en kort blusekjole ned over populært. Også bukser med meget vidde og folder og var indsnævrede i anklen ("Aladdin-bukser"), kom på mode.

1980-1989[redigér | redigér wikikode]

Først i 1980'erne var det igen lange kjoler med talje og gerne et bælte til at fremhæve figuren. Helst med bare pletter på overkroppen som en bar skulder, en bar ryg eller en bar plet ved brystet. Der var skørter af alle slags, lange, korte, snævre og løse. Senere blev skørterne korte og med forskellige faconer, fx lidt puffet eller bare stramt. Nu var man heller ikke længere så kræsen: der var flere modeller og farver at vælge mellem på hylderne. Med lange ærmer var det oftest skulderpuder.I 1980'erne hed det sporty look: Bredskuldrede jakkesæt, stramme cykelshorts, træningsdragter og joggingtøj. Kvinderne blev meget maskuline. Knæbukser af fløjl og korte heppekorsskørter blev også meget moderne. Lady Dianas eventyrlige brudekjole i 1980 blev kopieret utallige gange til mindre bryllupper, og det var med til at skabe en trend for romantiske aftenkjoler

1990-1994[redigér | redigér wikikode]

I starten af 1990'erne kom cowboybukserne frem som festtøj, og de skulle helst være snævre hele vejen ned ad benet. Kjolerne skulle være stramme og korte, og de skulle helst være med flæser på kjolens skørt. Ellers var der ingen synderlig ændring fra sidst i 1980'erne.

1995-2003[redigér | redigér wikikode]

1960'ernes flowerpower-stil kom frem igen, og den var hovedsageligt til unge menneskers fester. Trompetbukser blev meget populære sammen med en overdel i alt fra en spraglet skjorte til en ensfarvet sweater. Nu er det blevet populært med en underkjole eller nederdel uden over bukserne og en enkel bluse til. Benvarmere er blevet populære under bukserne og ned over fodtøjet til en nederdel, og de er der ikke for at varme, men fordi de er "smarte" (smag og behag).

Nu er det moderne med lavtaljede bukser, helst jeans.

2003-2005[redigér | redigér wikikode]

Alt skulle være "Baggy" og man skulle gå med løse bukser og en stram top hvor maven gerne måtte ses.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Stephanie Coontz: I gode og onde dager (s. 188), forlaget Gyldendal, Oslo 2006, ISBN 82-05-35107-4

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • http://www.denrenemiddelalder.dk – privat men omfattende hjemmeside om reenactment med særlig fokus på middelalderens klædedragter m.v. (tilføjet 10/6-2010)