Dyrlæge
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En dyrlæge eller en veterinær (cand.med.vet.) er en akademiker, der har bestået embedseksamen i veterinærmedicin.
Omkring 40 procent af alle dyrlæger i Danmark arbejder som privatpraktiserende dyrlæger enten med egen dyreklinik eller ansat på en dyreklinik, et dyrehospital eller lignende. Derudover er 40 procent offentligt ansatte. De resterende 20 procent er hovedsageligt beskæftiget inden for lægemiddel- og fodermiddelindustrien.
Dyrlæger er samlet i fagforeningen Den Danske Dyrlægeforening.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Uddannelsen til dyrlæge
Uddannelsen til dyrlæge er en lang videregående uddannelse (LVU), der doceres på Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Hvert år optages omkring 140 nye veterinærstuderende (stud.med.vet.) på uddannelsen, hvoraf omkring 15 procent er mænd og 85 procent kvinder.
Dyrlægeuddannelsen varer i alt 5 ½ år og består af to deluddannelser:
- 3-årig bacheloruddannelse, som fører frem til titlen B.Sc.med.vet., bachelor i veterinærmedicin (på engelsk: Bachelor of Science in Veterinary Medicine)
- 2½-årig kandidatuddannelse, som fører frem til titlen cand.med.vet., kandidat i veterinærmedicin (på engelsk: Doctor of Veterinary Medicine)
Efter bestået kandidateksamen og aflæggelse af dyrlægeløftet skal man ansøge Fødevaredirektoratet om at få tildelt autorisation til at virke som dyrlæge. Det er et krav, at man behersker enten dansk, svensk eller norsk for at kunne opnå autorisation som dyrlæge i Danmark.
Dyrlægen har efter kandidatuddannelsen mulighed for at læse videre på den 3-årige ph.d.-forskeruddannelse.
[redigér] Uddannelsen til fagdyrlæge
Færdiguddannede dyrlæger har mulighed for at læse videre til fagdyrlæge, som er en 2-årig videreuddannelse, hvor man specialiserer sig inden for et af følgende områder:
- Fagdyrlæge i svineproduktion og svinesygdomme
- Fagdyrlæge i kvægproduktion og kvægsygdomme
- Fagdyrlæge i sygdomme hos hunde og katte
- Fagdyrlæge i sygdomme hos heste
- Fagdyrlæge i levnedsmiddel- og miljøhygiejne
- Fagdyrlæge i pelsproduktion og pelsdyrsygdomme
Uddannelsen til fagdyrlæge foregår hos Den Danske Dyrlægeforening og består af teoretisk undervisning, hjemmeopgaver og udarbejdelse af et hovedprojekt inde for det valgte område.
[redigér] Uddannelsen til specialdyrlæge
På baggrund af særlige kriterier har en færdiguddannet fagdyrlæge mulighed for gennem kurser, arbejde, projekter m.m. at kvalificere sig til at få tildelt titlen specialdyrlæge af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri inden for et af følgende veterinære specialer:
- Specialdyrlæge i reproduktion hos kvæg
- Specialdyrlæge i reproduktion hos svin
- Specialdyrlæge i reproduktion hos heste
- Specialdyrlæge i ortopædi (bevægelsessystemets sygdomme) hos heste
- Specialdyrlæge i dermato-otologi (hud- og øresygdomme) hos hunde og katte
- Specialdyrlæge i pelsdyrssygdomme
- Specialdyrlæge i fiskesygdomme
- Specialdyrlæge i anæstesiologi: anæstesidyrlæge
- Specialdyrlæge i immunologi og allergologi
- Specialdyrlæge i diagnostisk radiologi (røntgenundersøgelse)
- Specialdyrlæge i oftalmologi (øjensygdomme) hos hunde og katte: øjendyrlæge
- Specialdyrlæge i odontologi: tanddyrlæge
- Specialdyrlæge i dermatologi: huddyrlæge
- Specialdyrlæge i veterinær samfundsmedicin
- Specialdyrlæge i adfærd hos dyr
[redigér] Doktorgrad i veterinærmedicin
Den højeste akademiske grad, som dyrlæger – herunder fagdyrlæger og specialdyrlæger – kan opnå, er doktorgraden i veterinærmedicin dr.med.vet. (doktor i veterinærmedicin, på latin doctor medicinae veterinariae). Doktorgraden uddeles ved Københavns Universitet.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
- Det Biovidenskabelige Fakultet
- UddannelsesGuidens information om uddannelsen til dyrlæge
- UddannelsesGuidens information om arbejdet som dyrlæge
- Information om videreuddannelsen til fagdyrlæge
- Den Danske Dyrlægeforening
- VeterinærMedicinsk Forening – for dyrlægestuderende
- Lov af 9. juni 2004 om dyrlæger
- Bekendtgørelse af 1. juni 2007 om specialdyrlæger
