Vi (helligsted)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se vi.

Vi (norrønt: , n.) var indenfor den gamle nordiske før-kristne religion en betegnelse for en indhegnet helligdom. Ordet optræder både i islandske tekster fra middelalderen og som led i en række skandinaviske stednavne, ofte i forbindelse med en guddom eller en geografisk betegnelse. Vi er den betegnelse fra den før-kristne periode, vi med størst sikkerhed ved betegner et helligsted. Når ordet forekommer som et stednavn, kan vi derfor med stor sandsynlighed konkludere, at der tidligere har ligget en hedensk helligdom på stedet.[1] De mange forekomster af ordet vi i kilder, tyder også på, at det var den mest udbredte term for helligdom i Norden. Navnet på den nordiske gud Ve refererede også til det.[2] Andy Orchard mener, at et vi kan have været navnet på den indhegning, der omkransede en tempelbygning, eller det åbne område, hvor rituelle aktiviterer fandt sted. Orchard henviser til Tacitus’ beskrivelse af germanerne fra 1. århundrede e.v.t., hvor der står, at germanerne i modsætning til romerne ikke holdt deres guder indenfor templets mure.[3]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet vi er etymologisk nært beslægtet med verbet viga (norrønt: vígja), som betyder, at indvie/hellige et sted til en bestemt guddom. Et ord der igen stammer fra urgermansk *wīhaz, jf. gotisk weihs (hellig), oldengelsk wéoh, wig (afgud), oldhøjtysk wīhī (helliget), samt tysk weihen (indvie/helliggøre), indgår bl.a. i ordet Weihnachten (jul).

Domkirken i Viborg ligger på en bakke, der muligvis husede det vi, byen er opkaldt efter.

Typonymer[redigér | redigér wikikode]

Vi indgår som led i flere skandinaviske stedsnavne. Flere steder i både Danmark og Sverige findes der lokaliteter, der bærer navnet Viby. Et af de steder er Viby i Århus kommune. I vikingetiden lå der en kongsgård på stedet, og i lighed med andre kongsgårde, fx ved Tissø på Sjælland og Uppsala i Sverige, har der givetvis også været et religiøst center. Kongerne fungerede i vikingetiden også som religiøse ledere, og derfor var helligdomme vigtige, hvor han opholdt sig. Et område i Viby hed tidligere Tyrseng, og det kan være et spor til viets placering.[4]

En af de vigtigste danske byer i middelalderen, Viborg, hed indtil omkring 1300 Wibjærgh; et navn der formentlig betyder Viet på bakken. Området har sandsynligvis derfor rummet en vigtig helligdom indtil vikingetiden, der kan have ligget, hvor byens domkirke er opført.[5]

Odensvi, Betyder "Odins helligdom", og er et af de toponymer, der er opkaldt efter Odin.

Andre steder optræder begrebet i relation til et gudenavn, formentlig den gud helligdommet var viet til. Nedenfor følger yderligere nogle eksempler:

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Brink (1999) s. 32
  2. Simek (2007:355) and Orchard (1997:173).
  3. Orchard (1997:173–174).
  4. Vikingernes Aros Vikingemuseet
  5. Viborghistorie.dk
  6. 6,0 6,1 6,2 6,3 6,4 6,5 Hellquist (1922:1116)
  7. Simek (2007:355).
  8. Hellquist (1922:519)
  9. Hellquist (1922:1057)
  10. Hellquist (1922:93)
  11. Hellquist (1922:780)

Litteratur[redigér | redigér wikikode]