Videnskab

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Videnskab er en metode for fremskaffelse af objektiv viden, samt betegnelsen på den viden som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode. For at viden skal regnes som videnskab, er at det et krav at den kan efterprøves. Det vil sige at andre forskere skal have muliglighed for at tilbagevise tidligere forskningsresultater på grundlag af observationer, ræsonnement eller eksperimenter. Forskning er den aktivitet som har til hensigt at skabe eller systematisere videnskabeligt fremkommet viden.

[redigér] Den videnskabelige metode

Den moderne videnskab regnes for at være opstået i 1600-tallet, da det blev udviklet teknikker til fremskaffe objektiv erfaringsbaseret viden, i stedet for kun at søge viden gennem religiøse tekster, spekulationer og filosofiske klassikere.

Al forskning fermkommer ved at forskere lancere teorier eller hypoteser for at forklare fænomen. Disse testes op mod observationer ("empiri"). Hvis teorien kan forklare observationerne, er teorien styrket; hvis observationerne modsiger teorien, må teorien forkastes eller modificeres. Strengt talt kan man ikke sige at noget kan være "videnskabeligt bevist", kun at det indtilvidere ikke er nogen observationer der modbeviser teorien. Derfor påstår videnskabsfolk ikke at de besidder "Sandheden" for al fremtid, bare at videnskaben til enhver tid har de mest plausible, troværdige og mest modsigelsesfrie viden på sit fagfelt.

Hvad der er empiri er sportsspecifikt. I naturvidenskaber som fysik kan det være måleresultater fra instrumenter. I samfundsvidenskab kan det for eksempel være spørgeskemaundersøgelser eller interviews, inden for Historie er det historiske kilder, og inden for retsvidenskab love og retspraksis m.m.

[redigér] Afgrænsning af videnskab

Det som skiller et ikke-videnskabeligt fra et videnskabeligt udsagn er altså ikke nødvendigvis at det er spekulativt eller at det er fejlagtigt. Mange videnskabelige teorier begyndte som «spekulationer» som man i samtiden i bedste fald morede sig over og i værste fald brændte ophavspersonen for. Fejlagtighed eller sandhed buges heller ikke som kriterium for videnskabelighed, af den enkle grund at mange «etablerede sandheder» i efterfølgende har vist sig at være forkerte. «Sandhed» er et ideal videnskaben stræber mod, men aldrig med sikkerhed kan vide at have opnået (se erkendelsesteori).

Eksempler på ikke-videnskabelige udsagn er derimod dogmer eller definitioner. Dogmer er uvidenskabelige fordi deres holdbarhed af forskellige grunde ikke ønskes diskuteret. Definitioner er kendetegnet ved at være sande ved overenskomst. At en cirkel er rund er f. eks. ikke til diskussion fordi det per definition er sandt. Med dette er det ikke sagt at uvidenskabelige udsagn er uønskede. Definitioner er f. eks. vigtig for videnskaben for at afklare hvad man snakker om. Præsise definitioner kan derfor være forudsætningen for videnskabelig aktivitet, selv om de selv ikke er videnskabelige.

[redigér] Inddeling

Videnskaberne kan inddeles eller klassificeres på mange forskelige måde. Ingen af inddelingene har imidlertid helt klare grænser. Flere videnskaber falder mellem kategoriene eller i flere af dem samtidig.

[redigér] Inddeling efter universalitet

Tager man udgangspunkt i om videnskaben prøver at forklare enkeltfænomener eller at aflede lovmæssigheder på tværs af disse, får man en todeling:

Idiografisk videnskaber søger at forklare enkeltfænomener som f. eks. historiske hændelser.
Nomotetiske videnskaber leder efter generaliseringer som f.eks. naturlove.