Vidkun Quisling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Vidkun Abraham Lauritz Quisling (18. juli 1887-24. oktober 1945) var en norsk politiker og officer.

Han var søn af præsten og den kendte genealog Jon Lauritz Qvisling (1844- 1930), der studerede i tolv år før han tog sin embedseksamen, og var stærkt optaget af overnaturlige fænomener. Moren hed Anna Caroline Bang og var femten år yngre end sin mand. Hun kedede sig over hans intellektuelle interesser, og forholdet dem imellem var køligt. Begge forældre tilhørte nogle af de ældste og mest ansete familier i Telemark. Slægten Quisling kom til Norge med den danske præst Lauritz Ibsøn Quislinus i 1665. Navnet Quisling stammer fra Kvislemark ved Slagelse; kvissel er ældre dansk for "kløftet gren". Quisling havde tre søskende: Jørgen, Arne og Esther.

Faren udgav i 1897 detaljerede skildringer af engles tilværelse og natur i den mærkelige afhandling Om aanderne eller englene. I 1916 udgav broren Jørgen, der var læge, Sexualstudier, hvor han behandlede emnet mænd, kvinder, dans og forlovelse. I 1931 udgav han et værk på 1.228 sider kaldet Det antropokosmiske system. Om dette skrev psykiater Gabriel Langfeldt at han ikke havde "set lignende eksempel på ordnydannelse og begrebsforvirring" andet end hos patienter med schizofreni. Quisling selv fremviste den samme livsfjernhed da han i 1929 udgav brochuren Om at beboede verdener findes også udenom jorden, og betydningen deraf for vor livsanskuelse. Hans bevis for at der findes liv på andre planeter lød: "Universet er utænkeligt uden væsner som er sig sin eksistens og sit virke bevidst." Han konkluderede: "Således bliver det muligt at skabe en enhedsforklaring af tilværelsen, bygget på videnskab og erfaring, der tilfredsstiller den menneskelige tankes krav: UNIVERSISMEN, DEN NYE VERDENSRELIGION." Sin filosofi beskrev han som "radikal og revolutionær", men også "konservativ", og påstod at han som den første havde fundet løsningen på tilværelsens problemer. Gabriel Langfeldt, som i 1969 skrev bogen Gåden Vidkun Quisling, beskrev Quisling som religionsstifter sådan: "Jeg kender ikke noget andet billede som kommer nærmere op til det klassiske billede af en paranoid stormandsgalskab." ^[1]

Denne type verdensfjernt grubleri var normalt i Quislings barndomshjem. Han har beskrevet sig som en ensom dreng. Han var en læsehest, og blev en ener i skolen. Udenfor skolen var han genert og kejtet. Familien boede syv år i Drammen, hvor han følte sig fremmed. Han gik i latinskolen der, og begyndte så på krigsskolen. Derfra blev han udeksamineret i 1911 som bedste kandidat nogen sinde, og blev senere major i den norske hær. Den senere rektor, klassekammeraten Vilhelm Ullmann, beskrev Quisling som stille og sky, men når han talte om sine interesser, optrådte han doserende og uden evne til modforestillinger. Men han var rar og hjælpsom mod sine klassekammerater når de stod fast i et fag. Ullmann sagde at Quisling for det meste sad på sit værelse og læste, og at han håbede på at blive tildelt en stor opgave. Han blev spået en lysende karriere, men valgte uheldigvis i stedet for en livsbane, hvor han ukritiske grublen, livsfjernhed og manglende evne til at lytte til andre blev en stærkt negativ faktor. ^[2]

Han arbejdede med humanitær hjælp i Rusland under Fridtjof Nansen i 1920'erne, da Sovjetunionen var rammet af en hungersnød, der tog livet af flere millioner. Efter at Storbritannien brød sine diplomatiske forbindelser med det sovjetiske styre, blev Quisling sat til at ivaretage de britiske interesser, og modtog for sin indsats sammen med minister Anders Urbye ved den norske legation i Moskva kommandørkorset af ordenen Order of the British Empire som honorary commander. Han blev 22.maj 1944 frakendt ordenen. Fra Moskva vendte han hjem med en meget anti-kommunistisk indstilling. Han var forsvarsminister 1931-33 i en Bondepartiregering.

Vidkun Quisling grundlagde i 1933 nazistpartiet Nasjonal Samling (NS), som dog spillede en betydningsløs rolle inden krigen. Ved den tyske invasion den 9. april 1940 forsøgte han et statskup, men måtte trække sig efter tysk pres til fordel for det af Højesteret udnævnte Administrasjonsrådet. 1. februar 1942 blev han med tysk godkendelse ministerpræsident for en regering bestående af NS-medlemmer. Som statsleder fik han også sin egen personlige livgarde: Førergarden. Quislings og partiets forsøg på at nazificere Norge led dog totalt skibbrud på grund af folkelig modstand. Han blev efter krigen dømt for landsforræderi og henrettet ved skydning den 24. oktober 1945.

Quisling er blevet international betegnelse for en person, der går fjendens ærinde i et besat land (kollaboratør, værnemager).

I Danmark blev der under krigen præget én- og toører af meget billigt metal. Folkeviddet betegnede énøren som en usling, mens toøren blev benævnt quisling. Begrundelsen var, at der gik to uslinge på én quisling.

[redigér] Fodnoter